Annonce
Rejser

Madscenen i Slovenien: Gourmet til små priser

Slovenerne er store kartoffelspisere, og her på restaurant Druga Violina har man specialiseret sig i brasede kartofler - her serveret i en mast version og formet som en kugle. Foto: Peter Rasmussen
Slovenien har store ambitioner om at blive et land, som man tager til for at forkæle sig selv. Madscenen er i en rivende udvikling og tilbyder store smagsoplevelser til små priser. For eksempel på Restaurant Mak i Maribor.

Aftenens vært skyder overbærende øjenbrynene op i panden. Selskabets bestilling af vand imponerer ham tilsyneladende ikke. Her er det vin, man drikker. Lokal vin. Men han henter nødtvunget vandkaraflerne – både med og uden bobler.

Værtens navn er David Vracko, og hans restaurant Mak i Maribor er et af de steder, som det bestemt kan betale sig at kigge forbi, hvis man skulle komme til Slovenien. David Vracko er helt klar over, at iscenesættelse er en stor del af ethvert godt måltid – og han har iscenesat sig selv som den lidt mystiske vært, der læser gæsternes ønsker og kommer med overraskelser.

Middagen begynder med, at vi alle sammen får dryppet en dråbe et-eller-andet på håndryggen med en pipette. Vi får aldrig at vide, hvad det er, men nogle i selskabet håber på, at det er cannabisolie. Det lille trick får i hvert fald samtalen i restauranten til at flyde og forventningerne til at stige.

Prisen for 10 retter på Restaurant Mak er 67 euro (500 kroner), men det virker, som om antallet af retter er mere afhængigt af værtens humør og selskabets evne til at tage fra. Vi er i hvert fald godt på den anden side af 15 retter, da jeg holder op med at tælle.

Blandt højdepunkterne var lakseroulade med vagtelæg og tomatskum, bøftatar med rodfrugter, valnøddebrød med fed ost og græskarolie, kalvecarpaccio, foie gras på smørristet brød, let røget ørred i ekstrakt af paprika - rygningen foregik på vej fra køkkenet til bordet mellem to skåle. Den slags serveringer kræver en tjener per gæst. Og det er der så også på Mak.

I det hele taget var serveringen yderst professionel og opmærksom, og vores overtjeners viden om de lokale vine var tilsyneladende ubegrænset. Måltidet sluttede med syltet æble med trøffel og en solbær-/blåbæris.

En gennemført god madoplevelse, som det faktisk ikke er så svært at finde frem til i Slovenien.

Annonce

Vejen dertil

Det slovenske nationale flyselskab Adria krakkede i oktober sidste år, så der er ikke længere direkte flyvninger fra Danmark til Slovenien. Men er nødt til at mellemlande i Zagreb og flyve videre derfra med rutefly, hvilket i øvrigt fungerer upåklageligt.

Tager man bilen, skal man regne med en køreafstand på omkring 1500 kilometer fra den dansk-tyske grænse.

Verdens bedste kvindelige kok

Blandt de mest berømte slovenske kokke er Ana Ros, der er slået igennem på den internationale madscene fra restauranten Hisa Franko i den lille by Kobarid. Af det anerkendte Restaurant Magazine er hun kåret som verdens bedste kvindelige kok. Hovedstaden Ljubljana har også mange rigtig gode restauranter, hvor udgangspunktet er årstidens lokale råvarer.

En restaurant, der ligeledes har figureret på Restaurant Magazines liste over verdens bedste, er JB, der er opkaldt efter ejer og køkkenchef Janez Bratovž. Her kombineres fransk kogekunst og internationalt udsyn med en hyldest til Sloveniens gastronomiske kulturarv.

Andre restauranter, der er et besøg værd, er RiziBizi i byen Portoroz. Her arbejder man med et internationalt køkken, der både er præget af restaurantens beliggenhed tæt på havet og tæt på Italien. Her får man for eksempel udmærkede blæksprutter og havbras og en fremragende trøffelpasta.

Restaurant Kruh in Vino (brød og vin) i Dobrova serverer simpel bondekost på den ekstravagante måde. For eksempel svineskank i røget kartoffelmos med kompot af kastanje og blommer.

Restaurant Hisa Belica i Dobrova har specialiseret sig i slovenske nationalretter i den delikate ende, for eksempel græskarsuppe, svampesuppe, hvid polenta og rødt kød, der har fået en hurtig tur på panden.

Restaurant Landerik i Ljubljana. Fransk inspireret køkken med blandt andet foie gras-creme og braiseret oksekæbe på menuen, men også de mere traditionelle slovenske retter dukker op i form af eksempelvis græskarsuppe, purerede kartofler og polenta.

Om rejsen

Rejser var inviteret af Slovenian Tourist Board, som sørgede for transport, ophold og forplejning.

David Vracko er både showman og manden bag en af Sloveniens mest ambitiøse restauranter, Restaurant Mak i Maribor. Foto: Peter Rasmussen
Græskarsuppe i elegant servering med inspiration fra abstrakt kunst. Foto: Peter Rasmussen
Det slovenske og det italienske køkken mødes her i en bygotto, der trods det lidt grødagtige udseende er en let servering. Foto: Peter Rasmussen
10 retter for 67 euro (500 kroner) er en mere end fornuftig pris for et gourmetmåltid med indlagte overraskelser. Foto: Peter Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce