Annonce
Læserbrev

Møde på mandag. Fokus på arkitektur og byudvikling i Holstebro

Debat: Holstebro og hele landet hylder nu igen arkitekturen, mandag den 7. oktober er det nemlig officielt Arkitekturens Dag.

Der er grund til at hylde arkitekturen. Prøv bare at gå en tur i Nørregade og kig lidt opad bygningerne og læg mærke til de mange flotte facader, udhæng og udsmykninger.

Men der er grund til at stå vagt om bygningskulturen, en midtby med historisk sjæl vækker glæde hos de fleste, men hvordan bevarer man denne sjæl?

Vi håber også, at arkitekturen er i fokus mandag den 7. oktober, når Holstebro på et borgermøde i Black Box i Musikteatret afslører de tre bud på fremtidens plan for sygehusgrunden, slagterigrunden og resten af bymidten, og derefter kårer vinderen. De tre arkitektteams fremlægger deres forslag for midtbyens fremtid, forslag de har arbejdet med siden foråret.

Vi har for længst i BY & LAND givet vores besyv med i debatten om midtbyens fremtid, og vi har holdt flere inspirations- og debatmøder. Vi har forsøgt at tænke bredt.

Men især bygningskulturen banker vores hjerte i den grad for. Vi har derfor store forventninger til forslagene fra de tre teams

Men….! Debatten om bygningskulturen i byen vil og skal fortsætte efter mandag den 7. oktober.

I Holstebro Festuge 2020, der holdes 8.-14 juni, vil vi derfor fra BY & LAND i Holstebro og Omegn byde ind med følgende indslag: 1. Udstilling om bygningskultur og bevaringsværdige bygninger i rådhusfoyeren baseret på mere end 3000 fotos af lokale huse og bygninger. 2. Guidede ture i midtbyen, vi kalder dem ”åbne øjne”. 3. Omvisninger i lystanlægget for at sætte fokus på byens grønne islæt. Og måske 4. Et debatmøde om byens fremtid og andre aktiviteter efter at den nye plan har sat sig lidt i vores bevidsthed.

Men husk at møde op i Black Box på mandag.

Annonce
De tre vindende arkitektteams besøgte Holstebro i slutningen af april. Mandag vender de tilbage for at præsentere deres forslag. Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Autocamper tog udhænget

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

112

16-årig sigtet for salg af kokain

112

68-årig på tyvetogt

Annonce