x
Annonce
Erhverv

Møbelbutik i Struer ka' selv - for dyrt at være med i stor kæde

Carsten Sørensen er bekymret for Corona-epidemiens effekt på detailhandelen, men Unihome er altså åben, forsikrer han. Foto: Thomas Maxe
De fleste møbel- og køkkenbutikker er del af store kæder, men Unihome i Struers gågade satser på håndværk og køkkener efter mål.

STRUER: Flere og flere detailhandelsbutikker er del af en stor kæde.

Det giver ofte nogle fordele i form af stort og billigt indkøb og deling af omkostninger til administration og markedsføring. Men en kæde er også dét, som en lænkehund har om halsen – og nogle vægter frihed højere end fordelene ved kæden.

- Det er dyrt at være med i en kæde. Og hos os bestemmer vi altså selv. Der er ingen, der fortæller mig, hvordan jeg skal indrettet udstillingen i vinduet, og vi kan levere fleksible løsninger uden at skulle klemme skabe på standardmål ind i et køkken, siger Carsten Sørensen, medindehaver af Unihome i Struer.

Han har i et par år drevet butikken Bella, mest med fokus på ”nips”, som han selv siger det, men efter at have indgået partnerskab med den polskfødte møbelsnedker Karol Kolodziej, blev butikken i efteråret 2019 relanceret under navnet Unihome – og nu med senge, stuemøbler og ikke mindst kvalitetskøkkener i sortimentet.

- Vi er den eneste møbel- og køkkenbutik i Struer, så der er et marked for os, blandt andet fordi vi satser på det gode håndværk. Vi gider ikke de billige køkkenlåger af melamin og tynd folie. Det skal være pulverlakeret, finér eller en flot laminat-overflade, siger Carsten Sørensen.

Annonce

Unihome

Unihome sælger møbler, køkkener og boligudstyr fra butikken i Struers gågade.

Forretningen bygger videre på butikken ”Bella”, der fokuserede mest på boligudstyr og indretning, ejet af Carsten Sørensen. Sammen med kompagnonen Karol Kolodziej driver han nu Unihome.

Carsten Sørensen står for butik og salg, mens Karol Kolodziej, der er møbelsnedker, står for håndværket i opmåling, bygning og opstilling af køkkener.

Køkkenerne bygges efter mål i gode materialer til bordplader og låger. Prismæssigt ligger det over ”gør-det-selv”-køkkener med melamin-låger, men stadig 30-40 procent under nogle af de kendte designerkøkkener.

Hjemmeside: www.unihome.dk

Køkkener efter mål

I modsætning til mange af køkken-kæderne er der ikke egentlige standard-køkkener på lager.

- Vores køkkener bliver lavet efter mål. Det betyder især, at man slipper for de der ”tilpasningsstykker”, hvis du for eksempel har en vægflade, der er 167 centimeter og ikke lige passer til standardmålene for køkkenskabe. Vi kan bare lave et skab og en låge, som er lidt bredere – og vi kan i øvrigt også bygge garderobeskabe fra gulv til loft efter mål, siger Carsten Sørensen.

Nøjagtigt som hos kæde-konkurrenterne kan Unihome tegne køkkenløsninger ved hjælp af 3D-tegneprogrammer. Men butikken hævder at kunne levere til en noget lavere pris.

- Priserne er efterhånden stukket af for nogle af mærkevare-køkkenerne, synes jeg. Det er svært at sætte en pris på et ”typisk køkken”, men jeg ved fra nogle kunder, at vores priser ligger 30-40 procent under nogle af de konkurrenter, vi sammenligner os med, siger Carsten Sørensen.

Stadig kunder trods Corona

Unihome nøjes ikke med at sætte de nye skabe op. Hvis kunderne ønsker det, kan de også påtage sig rollen som ”entreprenør”.

- Det kan være en stor opgave at renovere køkkenet helt fra bunden. Der er ofte flere forskellige håndværkere – blikkenslager, tømrer, elektriker, murer og maler - som skal arbejde på skift, og så kan det tage lang tid, hvis det ikke er koordineret helt optimalt. Vi kan løse hele opgaven, hvis kunderne har brug for det, siger Carsten Sørensen.

Unihome har de fleste af sine kunder i lokalområdet, men har også leveret køkkenløsninger til kunder i blandt andet Ikast og Esbjerg.

Forretningen er stadig ved at opbygge sin kundebase, så Carsten Sørensen håber inderligt, at Corona-epidemien ikke tager pusten af en ellers sund økonomi.

- Vi er lige som alle andre bekymrede for de langsigtede økonomiske effekter af virus-udbruddet, men vi holder butikken åben. Og her kommer da også kunder, siger Carsten Sørensen, som to minutter senere får besøg af en kunde og sælger de sofaborde, han havde udstillet i vinduespartiet.

Unihome i Struers gågade udstiller nogle af møbelforretningens varer. Det fristede en kunde, som snuppede tre af de flotte sofaborde med hjem i en hurtig handel. Foto: Thomas Maxe
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce