x
Annonce
Erhverv

Mænd ingen adgang: Erhvervsaktive Kvinder inspirerer hinanden til at turde tage flere chancer

For to år siden var Mette Haahr med til at samle 16 kvinder til en bestyrelsesuddannelse i Viborg. Af samme grund mener hun, at interessen for bestyrelsesposter blandt kvinder er stor. Men modet til at søge dem skal nogle gange hjælpes lidt på vej, og det kan Erhvervsaktive Kvinder i Viborg hjælpe til med. Arkivfoto: Morten Pedersen
Selvom kalenderen skriver 2020, er ligestilling stadig på dagsordenen i erhvervslivet. Det gælder også i Erhvervsaktive Kvinder i Viborg, der gør alt, hvad de kan for at bidrage aktivt til hinandens karrieremæssige opstigning og indflydelse i lokalsamfundet. Men de betragter ikke sig selv som rødstrømpebevægelse af den grund.

VIBORG: Da den 36-årige selvstændige indehaver af et kommunikationsbureau, Mariana Bello Sørensen, for ni måneder gik på barsel med sit første barn, meldte flere spørgsmål sig hurtigt.

Et af de vigtigste var, hvordan hun nu skulle balancere sin karriere med livet som mor. Et spørgsmål, som hun til alt held havde det helt rette netværk at søge svar i.

Annonce

Erhvervsaktive Kvinder

Netværket startede som en lokal afdeling af det landsdækkende netværk Erhvervskvinder.

I februar 2017 løsrev netværket sig og skiftede navn til Erhvervsaktive Kvinder i Viborg for at få mere selvbestemmelse og et mere lokalt fokus.

I dag har netværket 60 medlemmer fra primært det private erhvervsliv, men også erhvervsaktive kvinder i den offentlige sektor er velkomne til at deltage.

Erhvervsaktive Kvinder afholder fast 10 arrangementer om året med et særligt tema, der præger arrangementerne.

I år er temaet FN’s 17 verdensmål, hvor netværket har valgt at sætte særligt fokus på de tre mål om sundhed og trivsel, ansvarligt forbrug og produktion samt partnerskaber for handling.

Netværket kårer hvert år Årets erhvervskvinde.

Kilde: Erhvervsaktive Kvinder

Møder mere forståelse

Siden efteråret 2017 har Mariana Bello Sørensen været en del af netværket Erhvervsaktive Kvinder i Viborg.

Et netværk, hvor 60 kvinder fra primært det private erhvervsliv mødes 10 gange årligt for at vende stort og småt og finde inspiration til nye måder at gribe deres arbejdsliv an på.

Netværket er langt fra det eneste i Viborg. Men selvom der i byen findes flere andre netværksgrupper, der på samme vis binder lokalsamfundet sammen og som har stort set samme mål om gensidig inspiration, var det helt bevidst, at Mariana Bello Sørensen valgte netop et kvindenetværk til.

- Det er ikke for at fravælge mænd. Men jeg føler, jeg får noget andet ved at være med her. For eksempel får jeg kvindelige forbilleder og nogle andre snakke, end jeg ellers ville få, siger hun og tilføjer:

- Jeg er selv meget udadvendt og socialt anlagt, så jeg har ikke kun brug for at tale forretning, men også om andre ting, der rører sig i mit liv.

Det var for eksempel tilfældet, da Mariana Bello Sørensen gik på barsel med sin i dag ni måneder gamle søn Victor.

- Jeg er ikke kun en karrierekvinde. Jeg er også en kvinde, der gerne vil have familieliv og karriere til at hænge sammen. Og det oplever jeg, at jeg får en anden forståelse for hos de kvinder, der er med, fortæller Mariana Bello Sørensen, der efter under et år blev inviteret til at sidde med i bestyrelsen i netværket.

Hun oplever desuden, at det lukkede kvindeforum også giver mulighed for at tage nogle emner op, der ville være sværere at tale om i et mere blandet netværk.

Gode rollemodeller

- For eksempel har jeg oplevet til en jobsamtale at blive spurgt ind til fremtidige planer om graviditet, hvilket de jo ikke må. Men hvis jeg siger det højt, har jeg oplevet flere mænd sige: ”Ej, det sker ikke”, fortæller Mariana Bello Sørensen, der i det hele taget oplever, at der kan være mange udfordringer forbundet med at være selvstændig kvinde i erhvervslivet.

- Det er for eksempel ikke altid jeg oplever at blive taget seriøst, når jeg fortæller folk, at jeg arbejder med søgemaskineoptimering (SEO, red), fordi det er lidt af en mandeverden. Og jeg er måske ikke så kæphøj, når jeg kommer ud hos mine kunder i forhold til at love dem, at de bliver nummer 1 på google, hvilket jeg oplever mange af mine mandlige kolleger gør det, forklarer hun og tilføjer:

- Så jeg har haft et behov for at have andre kvinder at spejle mig i, der også er selvstændige, og som ved, at man nogle gange ikke bliver taget seriøst, udelukkende fordi man er kvinde.

Og netop den slags kvinder er der rigeligt af i netværket, der samler erhvervsaktive kvinder over en bred kam fra privatpraktiserende psykologer til restauratører, kommunikatører, designere og til direktører.

- Man skal ikke være direktør eller nødvendigvis have selvstændig virksomhed for at være med i netværket. Man skal bare være erhvervsaktiv og nysgerrig på Viborgs erhvervsliv, understreger Mette Haahr, der gerne så, at flere kvinder indenfor den offentlige sektor deltog i netværket. Arkivfoto: Morten Dueholm

Vil gerne klædes bedre på

Muligheden for at have nogen at spejle sig i og muligheden for gensidig inspiration er også nogle af de kvaliteter, som den 67-årige designer og butiksejer Hanne Silke Christensen fremhæver ved netværket.

Hun har været en del af netværket de sidste fem år og har blandt andet selv haft gavn af de yngre medlemmers viden om, hvordan man som virksomhed bedst kan agere på sociale medier som LinkedIn og Facebook. Men omvendt har hun efter 40 år i erhvervslivet også selv en del erfaring at dele ud af.

- I forbindelse med, at jeg har søgt LAG-midler både ved Landbrugsministeriet og Erhvervsministeriet, ringede de for eksempel til mig ude fra Hjarbæk Camping for at høre om mine erfaringer, fortæller Hanne Silke Christensen.

En gensidig inspiration, der også kan være med til at få særligt de yngre kvinder til at se flere muligheder end begrænsninger, når det kommer til alt fra bestyrelsesarbejde til lederposter, mener formanden for Erhvervsaktive Kvinder, Mette Haahr.

-Det er lidt ligesom i gamle dage, hvor folk organiserede sig i fagforeninger for at få mere i løn. Vi organiserer os, fordi vi vil have flere kvinder med indflydelse i samfundet, siger den 54-årige erhvervsfilialdirektør, før hun skynder sig at tilføje, at Erhvervsaktive Kvinder dog ingenlunde er at betragte som en rødstrømpeforening.

-Vi ved jo udmærket godt, hvor meget værdi, der kan være i samarbejdet med mændene, siger Hanne Silke Christensen og tilføjer:

- Men vi vil gerne klædes på, så vi kan samarbejde mere på lige fod med dem.

Noget som begge kvinder er enige om, at Erhvervsaktive Kvinders netværk kan være med til at kvalificere de kvindelige medlemmer til.

Sidste år blev ejeren af den veganske Café Reborn, Maj Schiøtte, kåret som Årets erhvervskvinde af Erhvervsaktive Kvinder i Viborg. I år er seks lokale kvinder nomineret til æren. - Vi kigger efter en kvinde, der har stukket næsen frem og turdet tage nogle chancer, fortæller Mette Haahr, der her ses ved sidste års overrækkelse. Arkivfoto: Niels-Chr. Jönsson

100 kvinder til bestyrelser

- Den måde, man kvalificerer sig selv til at komme ind i en bestyrelse, er jo ved, at man deltager i et netværk, så man ved, hvad der foregår i byen og derudover møder nogle mennesker, der har kendskab til de virksomheder, der er på udkig efter nogle til at sidde i en bestyrelse, understreger Mette Haahr og oplyser, at flere bestyrelser rent faktisk fravælger ansøgere uden tilknytning til et erhvervsnetværk.

Hun tog selv en bestyrelsesuddannelse tilbage i 2017. En uddannelse, der oprindeligt var planlagt til at foregå i Aarhus, men som på initiativ af Mette Haahr endte med at foregå i Viborg, hvor det lykkedes hende at finde 15 andre kvinder, blandt andet fra netværket, der alle var interesserede i at lære mere.

- Så det endte faktisk med, at der blev uddannet 100 kvinder i Viborg til bestyrelser. For der er jo et behov for det, siger Mette Haahr.

Trods behovet er dog det langt fra altid, at kvinderne stiller op til bestyrelsesposter.

- Jeg kender for eksempel en bestyrelse, der virkelig har ledt med lys og lygte efter en kvinde at få med. Men der er bare ikke særligt mange, der stiller op, fortæller Hanne Silke Christensen.

- Og det er dér, vi skal blive bedre til at række hånden op, indskyder Mette Haahr og tilføjer:

- Og der er netværket måske et sted, hvor man kan høste selvværd og selvtillid til netop det.

For at der er et behov for flere kvinder i fremtrædende positioner i samfundet, er de begge enige om.

Mariana Bello Sørensen meldte sig ind i Erhvervaktive Kvinder, da hun flyttede tilbage til Viborg efter at have boet i længere tid i Aarhus. Privatfoto

Plads til tillid

- Det tror jeg på vil skabe bedre resultater på sigt. I den nye verden, som vi kigger ind i, er der brug for noget mere bæredygtighed, noget mere etik, og en noget mere langsigtet tilgang til ledelse, siger Mette Haahr, der genkender problematikken fra sit eget arbejde i erhvervssektoren af bankverdenen.

- Jeg vil helt klart gerne have flere kvinder ind. Det vil være med til at styrke os. For jo mere diversitet, jo bedre resultater, siger hun og nævner som eksempel Nordeas Global Gender Diversity Fund, der er en fond, som siden marts sidste år udelukkende har investeret i selskaber, der aktivt arbejder med ligestilling.

- Det giver bedre resultater. Og det er også derfor, vi gerne vil have flere kvinder ind. Samtidig kalder verden på noget nyt. Den kalder på mere bæredygtighed og mere bæredygtig ledelse. Og hvordan får man det? Det gør man ved, at der kommer kvinder ind og stille spørgsmål ved, om man skal tage så store chancer, som man gør, mener Mette Haahr.

- Men det skal selvfølgelig være de rigtige kvinder, der kan finde ud af at åbne munden. Og det lærer man også i vores netværk i tillidsskabende og trygge rammer, slutter hun.

- Jeg har tidligere været inviteret med i andre netværk. Men jeg synes, at der i Erhvervsaktive Kvinder er en åbenhed og en tillid til hinanden, som man ikke når frem til i de andre netværk, siger Hanne Silke Christensen, der her ses ved en outletmesse, som fandt sted i Tinghallen for godt 10 år siden. Arkivfoto: Preben Madsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce