Annonce
Indland

Måling: Seks ud af ti prøver af grundvandet har pesticidrester

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Andelen af prøver med rester af pesticider i det danske grundvand er fordoblet med ny målemetode i brug.

Mere end seks ud af ti prøver af det danske grundvand indeholder rester af pesticider.

Det viser en analyse, som De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) har lavet af 549 vandprøver. Det skriver Ingeniøren.

Desuden viser analysen, at mere end hver fjerde prøve overskred grænsen på 0,1 mikrogram pesticid per liter.

Årsagen til stigningen er først og fremmest, at der nu bliver målt efter flere pesticider i grundvandet.

Det skyldes, at regionerne i første omgang fandt en række hidtil upåagtede stoffer i prøver under forurenede grunde. De stoffer har vist sig at være langt mere udbredte end hidtil antaget.

Der er derfor ikke tale om, at grundvandet er blevet væsentligt mere forurenet end tidligere, men snarere, at de tidligere opgørelser ifølge statsgeolog Claus Kjøller "ikke har været retvisende".

I 2017 blev der kun målt pesticider i godt halvt så mange af boringerne i overvågningsprogrammet, 33 procent, mens grænseværdien kun var overskredet i hver tiende boring.

- Vi vidste godt, at der ville være en større andel af fund og overskridelser i år, men ikke hvor mange, siger Claus Kjøller til Ingeniøren.

Allerede i foråret kom den første opgørelse frem, som viste, der er pesticidrester i fire ud af ti vandværksboringer. Det bekræfter den nye Geus-undersøgelse.

Vandværksorganisationen Danva kalder den nye opgørelse "dybt foruroligende". Mange boringer lukker i forvejen, fordi der bliver fundet pesticider.

- Og nu bliver det svært at finde et sted til en ny boring, hvor grundvandet ikke også er forurenet med pesticider, siger seniorkonsulent Claus Vangsgaard til Ingeniøren.

Han påpeger, at mange vandværker allerede i dag er dybt afhængige af en enkelt boring.

Hvis den bliver forurenet, så kan det blive vanskeligt at hente rent vand til borgerne op fra undergrunden.

- Det kan blive nødvendigt at rense vandet nogle steder i landet. Men det er generelt ikke den vej, vi skal.

- Det er ikke moderne miljøpolitik, og forbrugertilliden risikerer at tage skulle. Det skulle nødigt ende med, at folk køber flaskevand i stedet for at drikke vandet i vandhanen, siger Claus Vangsgaard til Ingeniøren.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Ingeniørens hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce