Annonce
Holstebro

Lystfisker ved Storåen: Konen ved godt, hvorfor vi taler om Dronningens fødselsdag

Michael Pedersen kan bedst lide at fiske med flue, han siger dog, at det kan være lidt svært at få fart på, når Storå ikke er bredere. Foto: Morten Stricker
Tirsdag gik årets laksesæson igang. Ved Vemb var der ikke nogen, som fik en laks på krogen på den første morgen, hvor det er tilladt at fiske efter laks.

VEMB: Skuldrene sad stadig højt på Michael Pedersen og Kurt Olsen, som tirsdag morgen havde taget opstilling ved Vemb. Laksesæsonen blev nemlig skudt i gang og for de to fiskere fra Svendborg, var der ingen, som havde fået noget på krogen.

- Konen ved godt, hvorfor jeg taler om Dronningens fødselsdag. Og hun ved, at det ikke er fordi, jeg er blevet royalist det seneste år, siger Michael Pedersen.

- Jeg tror egentligt, at hun håber ligeså meget på en laks, som jeg selv gør. Hun ved godt, at skulderne kommer lidt længere ned, når den er kommet på krogen, fortsætter Michael Pedersen.

Sammen med sin makker Kurt Olsen havde de taget turen fra Svendborg, hvor de var sat sig i bilen klokken 4 i nat.

- Jeg kan bedre lide at fiske heroppe. Det er smukt, og der er ikke ligeså meget pres på som nede ved Skjern Å, siger Kurt Olsen, som fortæller, at makkerparret er kommet ved Storå de seneste fem-seks år.

- Vi kommer igen i morgen, og så på lørdag. Derudover bliver vi hele weekenden den sidste weekend i april, fortæller Michael Pedersen.

Hverken Kurt Olsen eller Michael Pedersen havde fået noget på krogen tirsdag formiddag.

Annonce

Jeg tror egentligt, at hun håber ligeså meget på en laks, som jeg selv gør. Hun ved godt, at skulderne kommer lidt længere ned, når den er kommet på krogen.

Michael Pedersen, lystfisker

Masser af laks

I Storå skulle der ellers være masser af laks til lystfiskerne. DTU Aqua, som har undersøgt laksebestanden i Storå og Råsted Lilleå, er kommet frem til, at der i Storå og i tilløb skulle være over 300.000 laks. 70.000 af de laks skal være mere end et halvt år gamle, mens resten er smålaks.

- Det er super afstressende at stå her og lytte på fugle og bare nyde naturen, siger Kurt Olsen, som sammen med sin makker også har været på fisketure til både Norge og Sverige.

Sidste sæson var lystfiskerne særligt aktive med fiskestangen, da de fik omkring 1200 laks på krogen. 900 af de fangede laks blev dog sat ud igen.

Laksesæonen løber fra 16. april til 15. oktober, medmindre kvoten er opbrugt før det. Ifølge Dagbladet skulle den største laks, der er fanget tirsdag være på 12 kilo og være fanget ved Nibsbjerg Plantage i Holstebros vestlige udkant.

Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce