Annonce
Struer

Struer i bund: Lunkne svar fra erhvervsledere ødelægger ikke borgmesterens humør

Borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) lægger undersøgelsen fra Dansk Industri fra sig med en klar overbevisning om, at den ikke afspejler det reelle billede af forholdene i Struer Kommune. Arkivfoto: Morten Stricker
Struer Kommune er nummer 62 på Dansk Industris rangliste over erhvervsklimaet i de enkelte kommuner - og nummer sjok når det gælder kommunens generelle image

Struer: Dansk Industri offentliggjorde mandag aften resultaterne af den årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima i de enkelte kommuner, og Struer Kommune ender i år som nummer 62 på listen.

Dette er 26 skridt tilbage i forhold til placeringen i 2018, og når det gælder det generelle image, ligger Struer helt i bund med en placering som nummer 89.

- Det kan godt undre mig, fortæller formanden for DI Midt og Vest, Claus Arberg.

Til daglig er han administrerende direktør på Hvidbjerg Vinduet på Thyholm, og skulle undersøgelsen afspejle hans egen holdning til erhvervsklimaet i Struer Kommune, så det helt anderledes ud.

- Jeg er en af de 34, der har svaret på spørgsmålene i undersøgelsen, fortæller han og afslører gerne, at han selv har givet Struer Kommune gode karakterer, når det gælder erhvervsklimaet og kommunens generelle image.

- Der er jo virkelig sket noget i løbet af de seneste fire-fem år, mener han og forsøger at finde en forklaring på den dårlige karakteristik af Struer Kommune i årets undersøgelse af erhvervsklimaet i de enkelte kommuner fra DI.

- Det er måske dårlige oplevelser med Struer Kommune fra fortiden, der er dukket op i bevidstheden hos de andre, der har indsendt deres svar. Jeg ved det ikke. Men det kunne måske være en del af forklaringen, siger han.

Annonce

Tyndt grundlag

Borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) vælger at fortrænge resultaterne i undersøgelsen og hæfter sig ved det tynde statistiske grundlag, når DI bygger en sandhed op omkring erhvervsklimaet, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse med svar fra 34 ud af alle de mange virksomheder i kommunen.

- Undersøgelsen er sendt bredt ud til virksomheder i alle brancher. Det er ikke kun medlemmerne af Dansk Industri, der har haft mulighed for at deltage, forklarer Michael Jul-Nørup Pedersen, som er chefkonsulent på undersøgelsen for Dansk Industri.

- Så hvorfor skulle jeg dog blive i dårligt humør over svarene fra 34 erhvervsledere, når jeg samtidig kan se, hvordan vi når længere og længere ud med budskaberne om alt det gode, der sker i Struer Kommune, siger han efter en weekend med over 3000 løbere i gaderne til Run to the Beat.

- Tidligere på året fik vi også landsdækkende dækning af cykelløbet, som blev afviklet med de danske Tour de France ryttere i spidsen, umiddelbart efter, at de havde krydset målstregen i Paris. Det har ikke direkte indvirkning på erhversvsklimaet. Men det betyder da i den grad noget for kommunens generelle image, og på erhvervsfronten kan vi jo også se store fremskridt - for eksempel i det nye Sound Hub, hvor vi får iværksættervirksomheder fra hele Europa til Struer Kommune, konstaterer han.

Borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) lægger derfor undersøgelsen fra DI fra sig med en sikker fornemmelse af, at borgerne i Struer Kommune har et helt anderledes positivt indtryk af alt det, der sker, og at det er det, der betyder noget.

Nummer ni og 22

Lemvig Kommune kommer i år i top ti på Dansk Industris liste over de mest erhvervsvenlige kommuner med en placering som nummer ni.

Holstebro Kommune, som blev kåret som nummer to i 2018, endte i år på en placering som nummer 22.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce