Annonce
Rejser

Luksus på den sydafrikanske savanne: Makweti Safari Lodge er et sted, man ikke vil hjem fra

Slankekuren skal man lade blive derhjemme, når man er gæst på Makweti. Foto: Jens Rasmussen
Findes der luksus på savannen? Er der en løve på dørmåtten og en abe på terrassen? Er safari virkelig noget, man skal bruge tid på? Svarene er JA, JA og JA.
Kunne du tænke dig at overnatte midt på savannen omgivet af brølende løver, evigt drilagtige aber og frembrusende elefanter? Er det lidt for vildt? Kunne du tænke dig at overnatte midt på savannen omgivet af brølende løver, evigt drilagtige aber og frembrusende elefanter – i en luksus-suite med en kingsize-seng skabt til søde drømme, en bruser – inde og ude, selvfølgelig – hvor vandet nærmest kærtegner din krop efter en hård dag i bushen. Og hvor dagens måltider når gourmet-agtige højder. Og hvor de ansatte på lodgen er så søde, så hjælpsomme, så kompetente, at det nærmest gør ondt at forlade stedet. Hvor ligger et sådant paradis så? Du tager en flyver til Johannesburg i Sydafrika, kører stille og roligt tre timer i nordlig retning og drejer til venstre! Her i hjertet af Waterberg Mountains i Limpopo-provinsen ligger Makweti Safari Lodge. Den er blot en af 53 lodges i det 40.000 hektarer store Welgevonden Game Reserve.
Annonce
Hvad det er? Strudsebøf, såmænd. Foto: Jens Rasmussen

Kun plads til 10 ad gangen

Men Makweti er ikke stor. Her er kun plads til 10 gæster ad gangen. De bor i fem luksushytter, og måltiderne nydes i en separat og større bygning. Lodgen indeholder også læsesal og en bar, hvor dagens bytte på kameralinsen kan diskuteres over en gin & tonic eller to. Hytterne har det hele. Dobbeltseng eller enkeltsenge med myggenet, minibar, indebruser, udebruser, badekar, terrasse, lille pool – der er alt, undtaget én ting: Du har ingen nøgle til huset. Det er der selvfølgelig en grund til. Hytterne ligger ikke særlig tæt, men er forbundet via et stinet. Skulle ens indgang være blokeret af et dyr, stort eller lille, farligt eller ufarligt, har man altid muligheden for at søge tilflugt hos naboen. Og i sådant tilfælde er man altid velkommen …

Som et hjem

Makweti er ikke et hus. Det er et hjem. Omgivelserne, atmosfæren, gæstfriheden – Makweti kryber ind i hjertekulen. Man kan søge selskab, man kan være sig selv. Og dog. Områdets bavianer er til stadighed på lur efter en lækkerbisken eller en mulighed for at få afløb for den permanente nysgerrighed. Så man lukker altid døren – også ud til terrassen. For ellers … Makweti er opført i 1995 og er en af de mindste lodges i Welgevonden Game Reserve. Hvad man gerne indrømmer med en vis stolthed. Det giver bedre tid til den enkelte gæst. Og man bliver hilst ved fornavn, når man dukker op til et af dagens mesterværker fra stedets prisbelønnede køkken. Hvor maden hele tiden er i gourmetklassen – selv den muffin man får sammen med et krus kaffe klokken fem om morgenen inden dagens første game drive smager himmelsk – er guiderne i det absolutte førersæde. Makwetis tre guider er alle en fontæne af viden om området, områdets dyr og hvordan man skal forholde sig, hvis en af savannens indvånere er i bad mood. Som den eneste lodge har Makweti intet hegn om sit område. Og da stedet har et stort vandhul, er det også hos dyrene meget populært. Det betyder som gæst, at man nærmest får foræret en ekstra game drive. Så med entusiastiske og passionerede guider, en formfuldendt beliggenhed, superb mad, vidunderlige faciliteter og en himmelråbende flot udsigt er man nærmest i en anden verden, når man besøger Makweti. Men tættere på casual elegance kommer man næppe. Om det er dyrt? Ja, det er det. Om det er pengene værd? Ja, det er det. Det koster 3150 kroner pr. person pr. dag. Bliver man mere end tre dage, falder dagsprisen med cirka 400 kroner. Beløbet dækker overnatning, tre retter mad og de daglige game drives. Det er dyrt – men det er dælme dejligt.

Med sådant et morgenmåltid er man klar: Hit med løverne. Foto: Jens Rasmussen
Charlotte og Colin Smit er værtsparret på Makweti. Foto: Jens Rasmussen
Der er afrikansk kunst overalt.
Mon vi får gæster i dag? Foto: Jens Rasmussen
Når varmen bliver for nærgående, er der mulighed for at forblive cool. Foto: Jens Rasmussen
Naboen er tæt på - men ikke for tæt. Foto: Jens Rasmussen
Det kan godt være, aberne lurer, men det er muligt at tage et bad udenfor. Foto: Jens Rasmussen
... og selvfølgelig indenfor. Foto: Jens Rasmussen
.. eller hvad med en flyder i badekarret? Foto: Jens Rasmussen
Her er dit lille hus. Foto: Jens Rasmussen
Her lægger man makeuppen eller fjerner stubbene. Eller også vasker man blot sine hænder. Foto: Jens Rasmussen
Har dagen været lidt hård, er der trøst i hjørnet. Foto: Jens Rasmussen
Og husk: Du kan aldrig glemme nøglen. Der er nemlig ingen. Foto: Jens Rasmussen
Aaaaah. Efter en lang dag med løver og elefanter er det rart bare at tælle får. Foto: Jens Rasmussen
Selvfølgelig spiser man helst udenfor - og bagefter kan man stornyde udsigten. Foto: Jens Rasmussen
Var det noget med et stykke antilopekød? Det smager ligeså godt, som det ser ud. Foto: Jens Rasmussen
Ingen siger nej til sådan en dessert. Foto: Makweti Lodge
Ingen kan være i tvivl om, at man er på det afrikanske kontinent. Foto: Makweti Lodge
Makweti har ikke hegn om sin lodge. Så alle er velkomne - og selvfølgelig også denne herlige flok. Foto: Makweti Lodge
Når der trommes, så er det spisetid. Foto: Makweti Lodge
Urskov? Dog ikke. Men Makweti gemmer sig godt. Foto: Makweti Lodge
Dette må være opskriften på en romantisk middag. Foto: Makweti Lodge
... og så man kan jo lige køle sig lidt bagefter. Foto: Makweti Lodge
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.

Annonce