Annonce
Erhverv

Lukning: Butiksejer må opgive drømmen

Manglende omsætning gør, at indehaver Nicolai Løftgaard må lukke butikken 2402 i Nørregade. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Herretøjsbutikken 2402 i Nørregade må lukke. Omsætningen er for lav. Indehaver Nicolai Løftgaard lukker butikken, inden drømmen bliver til et mareridt.

Holstebro: Mandag aften lagde indehaveren af herretøjsbutikken 2402, Nicolai Løftgaard, en besked op på Facebook om, at ophørsudsalget begynder tirsdag klokken 10.00.

Alle varer er nedsat med 30 procent.

I timerne efter strømmede det ind med sympati fra kunderne om, at de var meget triste over lukningen.

Nicolai Løftgaard lægger heller ikke skjul på, at det er en meget hård beslutning.

- Det har været en drengedrøm for mig at få min egen butik. Men det er bedre, at droppe drømmen, inden det bliver til et mareridt. Det har været en længere proces, men jeg var nødt til at sige stop, siger Nicolai Løftgaard.

Forklaringen på lukningen er ganske enkel.

- Omsætningen er ikke høj nok. Vi sælger ikke nok til at kunne fortsætte. Vi fortryder på ingen måde, at vi flyttede i Nørregade. Beliggenheden er optimal i Holstebro, men omsætningen er ikke god nok, siger butiksindehaveren, der er meget trist over udgangen på butiksdrømmen, der begyndte i Østergade.

- Jeg er noget groggy, og lige nu handler det om at drifte så godt som muligt under ophørsudsalget. Det har ikke været en let beslutning, siger Nicolai Løftgaard.

2402 og Nicolai Løftgaard var den store vinder, da awardshowet Byens Bedste blev afholdt for første gang i 2018. Nicolai Løftgaard hentede ikke mindre end tre priser. De tre priser var som byens bedste mandlige ekspedient, bedste shoppested for herrer og bedste butik.

Men de mange fine titler og ord slog ikke ud på bundlinjen. 2402 kom ud af 2018 med et underskud på 247.000 kroner efter tre år med mindre overskud.

Nicolai Løftgaard ved ikke, hvad arbejdslivet bringer i fremtiden, når han må opgive drømmen om egen tøjbutik i Holstebro.

- Hit me. Jeg er klar, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk

Annonce