Annonce
Erhverv

Lukning: Butiksejer må opgive drømmen

Manglende omsætning gør, at indehaver Nicolai Løftgaard må lukke butikken 2402 i Nørregade. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Herretøjsbutikken 2402 i Nørregade må lukke. Omsætningen er for lav. Indehaver Nicolai Løftgaard lukker butikken, inden drømmen bliver til et mareridt.

Holstebro: Mandag aften lagde indehaveren af herretøjsbutikken 2402, Nicolai Løftgaard, en besked op på Facebook om, at ophørsudsalget begynder tirsdag klokken 10.00.

Alle varer er nedsat med 30 procent.

I timerne efter strømmede det ind med sympati fra kunderne om, at de var meget triste over lukningen.

Nicolai Løftgaard lægger heller ikke skjul på, at det er en meget hård beslutning.

- Det har været en drengedrøm for mig at få min egen butik. Men det er bedre, at droppe drømmen, inden det bliver til et mareridt. Det har været en længere proces, men jeg var nødt til at sige stop, siger Nicolai Løftgaard.

Forklaringen på lukningen er ganske enkel.

- Omsætningen er ikke høj nok. Vi sælger ikke nok til at kunne fortsætte. Vi fortryder på ingen måde, at vi flyttede i Nørregade. Beliggenheden er optimal i Holstebro, men omsætningen er ikke god nok, siger butiksindehaveren, der er meget trist over udgangen på butiksdrømmen, der begyndte i Østergade.

- Jeg er noget groggy, og lige nu handler det om at drifte så godt som muligt under ophørsudsalget. Det har ikke været en let beslutning, siger Nicolai Løftgaard.

2402 og Nicolai Løftgaard var den store vinder, da awardshowet Byens Bedste blev afholdt for første gang i 2018. Nicolai Løftgaard hentede ikke mindre end tre priser. De tre priser var som byens bedste mandlige ekspedient, bedste shoppested for herrer og bedste butik.

Men de mange fine titler og ord slog ikke ud på bundlinjen. 2402 kom ud af 2018 med et underskud på 247.000 kroner efter tre år med mindre overskud.

Nicolai Løftgaard ved ikke, hvad arbejdslivet bringer i fremtiden, når han må opgive drømmen om egen tøjbutik i Holstebro.

- Hit me. Jeg er klar, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce