x
Annonce
Indland

Regeringen lukkede grænsen uden sundhedsfaglig begrundelse

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det vides ikke, hvor stor en effekt lukningen af de danske grænser fra resten af omverdenen vil have.

Lukningen af de danske grænser for alle, der ikke har et anerkendelsesværdigt formål, er sket ud fra et politisk og ikke et sundhedsfagligt hensyn af frygt for risikoen for spredning af coronavirus.

Annonce

Dermed har hverken Sundhedsstyrelsen, EU-Kommissionen eller Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anbefalet det.

Der findes ikke nævneværdig videnskabelig dokumentation for, at det virker, eller hvor stor effekten er. Det bekræfter direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen på et pressemøde lørdag.

- Det er en politisk beslutning ud fra mange hensyn. Der findes ikke betydelig videnskabelig dokumentation for, hvor stor en effekt det vil have. Der findes historiske erfaringer, hvad angår influenza og pandemier, siger han.

Det fremgår af anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisationen og det europæiske smitteagentur, ECDC, at det ikke er noget, man anbefaler som udgangspunkt i forhold til epidemikontrol.

- Helt generelt anbefaler WHO ikke grænselukninger, medmindre der er tale om ekstraordinære omstændigheder, og det følger national lovgivning. Det er en politisk vurdering, om man synes, at man har en ekstraordinær omstændighed og vil træffe den foranstaltning, siger han.

Ifølge WHO er Europa nyt epicentrum for coronavirus, der er blevet betegnet som en global epidemi. 827 er eller har været smittet af coronavirus i Danmark. Desuden er der et mørketal af smittede, der ikke er blevet testet.

Grænserne til Danmark er nu på grund af coronavirus lukkede for udlændinge, som ikke har anerkendelsesværdig grund til at rejse ind i landet. Det gælder frem til 13. april.

Regeringens beslutning trådte i kraft lørdag klokken 12.

Ved grænseovergangene i Sønderjylland, i lufthavne, havne og andre steder, hvor folk rejser ind fra udlandet, vil der være en omfattende grænsekontrol, som skal sikre, at restriktionerne bliver overholdt.

Effekten kendes dog ikke.

- Der er ikke særlig god dokumentation for grænselukning, og den dokumentation, der er, viser, at den er beskeden, medmindre der er tale om grænselukning af en ø, siger Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen.

Det er Politiet og Forsvaret, der står for at føre den beslutning ud i livet. Lørdag eftermiddag er der endnu få, der er blevet afvist i lufthavne, grænseovergange, havne og andet. Foreløbig er kun 29 afvist ved de sønderjyske grænseovergange og inden i lufthavnene.

- Det er vigtigt at understrege, at de beslutninger, der bliver truffet, bliver truffet på et fagligt grundlag. I sidste ende er det et politisk tiltag, siger kommunikationsdirektør Anders Frandsen fra Rigspolitiet.

Danmark har lukket grænsen, selv om formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, fredag advarede mod, at EU-lande træffer foranstaltninger, der begrænser den fri bevægelighed.

Hun henviste blandt andet til, at Verdenssundhedsorganisationen ikke ser rejseforbud som det mest effektive tiltag mod coronavirus.

Ud over Danmark har Tjekkiet også varslet en reel grænselukning. Derudover har en håndfuld EU- lande indført eller varslet mere eller mindre kontant kontrol. Polen har indført screening på grænsen og lukker den fra søndag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce