x
Annonce
Navne

Lone Theils bag podcast om virkelighedens forbrydelser

Podcasten består af seks afsnit á en times varighed. Det første afsnit har premiere onsdag den 25. marts og så kommer de ellers fortløbende med en uges mellemrum. Pressefoto
"Britiske seriemordere - et studie i ondskab" hedder en spritny potcast på Mofibo, skabt af journalisten og krimiforfatteren Lone Theils. Første afsnit har premiere onsdag den 25. marts. Det handler om parret Ian Brady og Myra Hindley, der i 1960'erne slog fem børn i alderen 10-17 år ihjel.

Krimi: Journalisten og forfatteren Lone Theils, der er født og opvokset i Holstebro, har blandt andet arbejdet som korrespondent i London i 16 år. Den erfaring har hun trukket på til sin roman-serie om den danske journalist Nora Sand, der bor i London og opklarer forbrydelser i forbindelse med sit arbejde.

Lone Theils har i flere interviews fortalt, at hun er inspireret af virkelige begivenheder til sine fiktive romaner. Nu barsler hun så onsdag den 25. marts med en ny podcast for Mofibo, hvor det ikke er fiktive personer, der slår ihjel eller arbejder med opklaringen af mord - den handler nemlig om virkelighedens monstre. "Britiske seriemordere - et studie i ondskab" hedder serien på seks afsnit om nogle af Storbritanniens værste mordsager.

- Det har været hårdt at arbejde med. Der har været rigtig meget research i det, fordi det var vigtigt for mig at sætte mig ind i sagens detaljer. Jeg ville kunne bruge min viden om det britiske samfund, og om hvad de sager havde betydet for briterne. For eksempel kan jeg huske, at jeg, da jeg kom til London, syntes, at britiske forældre var temmelig hysteriske med ikke at lade deres børn lege alene udenfor - der var ikke meget fri leg. Men efter jeg havde sat mig ind den skotske børnemorder, Robert Blacks sag fra 1980'erne og 1990'erne, kunne jeg bedre forstå det. For dem, der var forældre, da jeg kom derover, var vokset op i 80'erne og 90'erne, da Black tog børn fra legepladser og myrdede dem, fortæller Lone Theils.

De seks sager, hun har valgt at præsentere i seks afsnit á en times varighed, er alle opklaret. Det var også vigtigt for hende, fordi hun ville se på mordernes baggrund og forsøge at forstå, hvad der havde skabt sådanne mordere.

- Jeg siger ikke, at jeg ville undskylde dem eller tilgive, men jeg ville forsøge at finde en grund. De fleste - men ikke alle - havde haft en modbydelig barndom. Men der er ikke rigtigt et mønster, for Storbritanniens absolut værste seriemorder med over 200 ofre, Dr. Harold Shipman, havde en tryg barndom med en mor, der forgudede ham, fortæller Lone Theils.

Annonce
Lone Theils har både skrevet og sidder bag mikrofonen i ny podcast. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Uhyggeligt og hjerteskærende

Hun har arbejdet et par måneder på podcasten og sidder netop nu og skriver på det sidste afsnit. Hun har set dokumentarudsendelser, læst masser af artikler og bøger og generelt prøvet at gå ned i detaljerne i de seks sager.

- Jeg har selv valgt, hvilke seks sager, det skulle være. De er alle virkelig uhyggelige, og i modsætning til fiktion kan man jo ikke selv vælge, hvad der skal ske.

Første episode handler om parret Ian Brady og Myra Hindley, der sammen slog fem børn i alderen 10-17 år ihjel i 1960'erne. Efter at have tortureret børnene og misbrugt dem seksuelt, begravede de dem på heden.

- Jeg har en ret personlig oplevelse i forbindelse med den sag. Jeg var på et tidspunkt, mens jeg arbejdede i London, til en partikonference i Manchester, hvor jeg blandt andet skulle høre den konservative retsordfører tale. Det foregik i en gymnastiksal, hvor alle kunne rejse sig og spørge om noget. På et tidspunkt rejser en ældre kvinde sig op og siger: "Hvis du bliver justitsminister, vil du så hjælpe mig med at finde min søn?" - og så begyndte hun at græde. Det viste sig, at hendes søn var ét af de børn, der var blevet slået ihjel af Ian Brady og Myra Hindley,, men hans lig var aldrig blevet fundet. Det var hjerteskærende, og det gjorde et stort indtryk på mig, fortæller Lone Theils.

Egentlig skulle Lone Theils have skrevet på næste afsnit i Mofibo-serien om den Holstebro-baserede politiassistent Signe Brask, men Mofibo valgte, at de hellere ville have podcasten om virkelighedens forbrydelser først.

- Så det næste, jeg kaster mig over, er altså Nora Sand, siger Lone Theils.

Nora er som nævnt hendes anden krimiheltinde, og den nyeste bog i serien forventes at komme "en gang til næste år".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce