x
Annonce
Holstebro

Årets landsby ligger i Holstebro Kommune - igen

Som den første landsby løb Idom-Råsted med prisen som årets landsby. Arkivfoto: Morten Stricker
Idom-Råsted løb som forventet med prisen som årets landsby på Region Midtjyllands møde d. 27. marts. Landsbyen i Holstebro Kommune er den første, som vinder prisen to gange.

Idom-Råsted: Der var ikke noget, der gik galt, Region Midtjylland onsdag d. 27. marts valgte Idom-Råsted som årets landsby.

- Det er vi rigtigt mange, der er glade for. Det er en flot form for anerkendelse, at vi har fået prisen, siger Dennis Thiesen, der er formand for Idom-Råsted Borgerforening.

Med prisen får landsbyen en check på 150.000 kroner, som kan bruges på lokale initiativer i byen. Og netop de lokale initiativer var noget, som landsbyen blev anerkendt for i indstillingen til prisen.

”På baggrund af et stærkt foreningsliv, utraditionelle tilgange til kultur- og landsbyliv og flotte resultater med udgangspunkt i lokalområdet bør prisen på 150.000 kroner tildeles Idom-Råsted i Holstebro Kommune”, lød det i indstillingen fra fem uvildige eksperter.

Med prisen blev Idom-Råsted den første landsby, der vandt prisen to gange. Første gang at landsbyen løb med prisen var i 2009, da prisen blev uddelt for første gang.

- Det er på mange måder den ultimative anerkendelse, vi som landsby kan få. De skæve ideer og de grænsesøgende events er blevet en del af landsbyens DNA, siger Dennis Thiesen.

Annonce

Det er vi rigtigt mange, der er glade for. Det er en flot form for anerkendelse, at vi har fået prisen.

Dennis Thiesen, formand for Idom-Råsted Borgerforening.

Nye projekter

Og netop de mange ideer har man flere af i støbeskeen i Idom-Råsted. Man har blandt andet arbejdet med at få mange fiskere til byen, da Storå løber lige forbi byen.

- Det seneste, vi har arbejdet med, er, at vi skal få lavet nogle fællesskaber med vores lokale fødevareproducenter, og det skal så ende ud med en oplevelse i vores kulturcenter Plexus, siger Dennis Thiesen.

Derudover er de i Idom-Råsted begyndt at holde landsbymøder, hvor landsbyer kan idéudvikle med hinanden, forklarer formanden for borgerforeningen.

- Når landsbyerne mødes, så kan vi udveksle gode ideer og blive inspireret af hinanden. Landsbyerne har et unikt DNA, som vi skal holde ved lige, og det kan vi på denne måde, siger Dennis Thiesen.

Udover Idom-Råsted var Fjordklyngen i Viborg Kommune og Knebel i Syddjurs Kommune også indstillet. De to landsbyer fik ekstraordinært 75.000 kroner for deres arbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce