Annonce
Ulfborg/Vemb

Livreddere fik 'banket rusten af' i Thorsminde: - De hamrede bare ud gennem bølgerne

Det var nogle voldsomme bølger, der mødte de livreddere, der i weekenden skulle prøve kræfter med Vesterhavet og stranden i Thorsminde. Privatfoto: Anders Hansen
I weekenden gæstede 16 livreddere Thorsminde, hvor der til sommer bliver rejst nyt livreddertårn. Det er dog ikke hvem som helst, der kan bestride posten, når vestkystens bølger bider.

Thorsminde: 16 livreddere og seks instruktører var i weekenden i Thorsminde for at prøve kræfter med Vesterhavet. Og det blev en udfordrende affære - selvom der blot var tale om et repetitionskursus for livredderne, der har arbejde over hele landet. Til sommer får de tårn i Thorsminde.

- Den sommer, vi havde sidste år, var der få dage med store bølger. Så at komme til Thorsminde sådan en kold maj med store bølger, så får man altså som livredder lige banket rusten af, siger Michael Iwersen, uddannelseschef for TrygFonden Kystlivredning.

For selvom de garvede livreddere er vant til lidt af hvert, var det store bølger, der mødte dem i weekenden. Michael Iwersen er ikke i tvivl - Thorsminde bliver formentlig et af de absolut sværeste steder i landet at være livredder - i hvert fald i forhold til vandforholdene og kampen mod naturens kræfter:

- Beliggenheden ud til åbent hav minder jo om Søndervig. Men stranden i Søndervig er alligevel blevet fladere over årene, og man har en mere veletableret revle. I Thorsminde er stejlheden større, og dermed kan man forvente større bølger - det gør det sværere at komme ud med et board eller en båd, siger Michael Iwersen og forklarer, at stranden i Thorsminde sammen med blandt andet Søndervig, Henne og Hvide Sande er blandt de sværeste i landet.

Omvendt har stranden i Thorsminde en lille fordel:

- Der vil jo antalsmæssigt ikke være så mange mennesker. Så ved eftersøgningsaktioner, vil det være mere overskueligt, siger Michael Iwersen.

Annonce

Der er rigtig god lokal opbakning herude. Og der er mulighed for at prøve kræfter med store udfordringer, men der er også mulighed for at kunne gå i læ og træne.

Michael Iwersen, uddannelseschef ved TrygFonden Kystlivredning

- De hamrede bare ud gennem bølgerne

Vagten som livredder kommer henover sommeren til at rotere mellem de forskellige livreddertårne, så det er ikke den samme livreddere, der kommer til at overvåge Thorsmindes badegæster.

Sæsonen starter den 28. juni og slutter den 21. august. Og en uge til fjorten dage før starten bliver der sat livreddertårn op på stranden.

Gennem årene har havet ved Thorsminde dannet ramme for flere drukneulykker. Blandt andet i 2007, hvor en kvinde omkom. To år senere mistede to personer livet - også i en drukneulykke.

Der har derfor længe været lokalt ønske om at få livredderne til Thorsminde:

- Det er i hvert fald ti år siden, vi sendte den første ansøgning om det. Så nu lykkedes det endelig. Det er det bedste, der kan ske. Effekten skulle jo gerne være, at der kommer mange flere derud for at bade, siger Mogens Damgaard, formand for borgerforeningen. Han var en af de lokale, der var nede for at kigge på. Og han var meget imponeret over livreddernes indsats i weekenden:

- De hamrede bare ud gennem bølgerne, så der er ingen tvivl om, at de kan gøre en forskel, siger han.

Gode træningsforhold

Træningen i weekenden, hvor livredderne var indlogeret på Havet og Fjordens Hus fra fredag til søndag er nummer to i Thorsminde - og dermed den sidste gang, der bliver trænet i byen mod vest, før sommeren. Men selvom det er sidste gang i år, træningen foregår i Thorsminde, så har byen og havet omkring den vist sig at være ganske udmærket trænings-terræn:

- Der er rigtig god lokal opbakning herude. Og der er mulighed for at prøve kræfter med store udfordringer, men der er også mulighed for at kunne gå i læ og træne, siger Michael Iwersen, der dog ikke er i tvivl om, at det kræver sin livredder at passe vagten i havnebyen:

- Man skal være rigtig dygtig i vandet for at kunne operere ved Thorsminde, siger han.

Bølgerne gik højt, da 16 livreddere skulle forsøge at komme ud med båd og board i Thorsminde i weekenden. Privatfoto: Anders Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Mit billede af Trekanten er blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra

Da vi forleden skrev om et problem med dagplejere, der var utrygge over at færdes i boligområdet Trekanten i Holstebro, medførte det en strøm af kommentarer fra beboere i området. De tager afstand fra, at der skulle være problemer og fortæller, at de på ingen måde er utrygge. Flere peger på, at det måtte bunde i manglende viden, hvis folk er bange for at færdes i området. Den sang har vi hørt mange gange, og jeg har til dels selv sunget med på den. Også på lederpladsen i denne avis. Jeg har boet i Trekanten i ret mange år - på fire forskellige adresser - så jeg bilder mig ind, at jeg ved et og andet om, hvordan det er at bo og færdes i området. Godt nok er det snart 11 år siden, jeg flyttede derfra, men jeg tillader mig alligevel at tro, at mine erfaringer tæller. Sjovt nok er mit billede af området blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra. Da jeg boede i Trekanten, havde jeg også svært ved at forstå, hvad man skulle være utryg over. Jovist, der var måske nok nogle flokke af halvstore drenge, som gav de forbipasserende en flabet kommentar eller to med på vejen. Der var de småskumle typer, som mere eller mindre åbenlyst solgte hash bag vaskeriet. Der var de gamle sprittere med klirrende plastikposer fra "Jørgens Super", som skældte ud på de fleste. Og så var der den evindelige larm fra de ulovlige knallerter - min egen inklusive, da jeg havde alderen til den slags. Men det var jo alt sammen bare noget, der var der. Som en baggrundsstøj eller en del af symfonien. Og de negative elementer var jo ikke over det hele - eller hele tiden. Det var som de smadrede flasker efter weekendens fester. Noget midlertidigt rod som man ind imellem skulle styre lidt udenom. I dag forstår jeg godt, at folk kan være utrygge. For selv om Trekanten i denne uge kom væk fra ministeriets liste over udsatte boligområder, så er det et område, hvor kriminaliteten og ledigheden er højere, mens uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er lavere, end det vi ser i resten af byen. Der er en - på alle måder - mere broget befolkningssammensætning og derfor større sandsynlighed for at støde på noget ukendt. Og det er som bekendt det ukendte, der gør folk bange. I det konkrete tilfælde, vi skrev om, var det ikke noget ukendt, der gjorde dagplejerne utrygge. Det var noget ret håndgribeligt. Nemlig stenkastende lømler og narkohandel. Den slags kan man også finde andre steder, men det er ikke overraskende, at det findes i et område som Trekanten. Af de mere end 3000 beboere i området er det nogle få, som ødelægger freden og områdets image for flertallet. Freden kan man ret let genoprette med en indsats fra politiet, sociale myndigheder og boligselskaberne. Det er straks være med områdets image. At komme væk fra ministeriets sorte liste er en god start. Derfor er det også en af årets mest positive nyheder i denne avis. For kommunen, som slipper for en række administrative krumspring, men allermest for beboerne i området. Selv om Trekanten i ministeriets forstand ikke længere er "et udsat boligområde", er det stadig det mest udsatte område i Nordvestjylland. Og derfor er det måske nok tid til at fejre udviklingen, men ikke tid til at hvile på laurbærrene. Der er stadig lang vej, før området matcher resten af landsdelens befolkningssammensætning. Det kommer næppe nogensinde til at ske. Men det behøver det nu heller ikke. Det ville faktisk være ærgerligt. For historien om Trekanten er også historien om kultur, sammenhold, stolthed og lokalpatriotisme. Der skal bare så uendelig lidt stenkast, hærværk og narko til at overskygge det.

Annonce