Annonce
Erhverv

Livet med en el-bil: Sælgeren har ordet

Morten Jensen er sælger ved SEF i Svendborg og kører derfor meget. Det kan sagtens lade sig gøre at køre langt i en elbil, fastslår han. Foto: Vincent Byakika
Årets bil 2020 er elbilen Tesla 3. Men kan det lade sig gøre at leve med en elbil, når man kører op til 40.000 kilometer årligt? Sagtens siger en sælger, der nu ejer sin anden elbil, en Tesla 3.

SVENDBORG: Morten Jensen står og lader sin Tesla 3 Long Range op ved hurtigladestationen ved Halsskov, da Erhverv+ møder ham ved et tilfælde.

Han kommer direkte fra Fyn og er på vej mod København. Til hverdag arbejder han som sælger ved SEF Energi i Svendborg, og det betyder da også, at han får kørt mange kilometer i sin elbil. Og det er ikke noget problem, siger han.

- Det er d første par uger, der er de svære, men derefter har man vænnet sig til det, og så sætter man automatisk bilen til sin hjemmelader. De fleste, som ikke har elbil, snakker altid om, hvor langt den kan køre. Men når man først har en elbil, koncentrerer man sig om, hvor hurtigt den kan lade i stedet for, fastslår Morten Jensen.

Han vurderer, at der efterhånden er ved at være hurtigladestandere nok ved de danske motorveje til, at det sagtens kan lade sig gøre at køre landet rundt i en elbil. Som eksempel nævner han netop de ladestandere, vi står ved i Halsskov, og det lignende anlæg ved Fredericia.

Begge steder kan man oplade med op til 175 kW. Tesla-ejerne er endda privilegerede, idet at de har deres egne, effektive Supercharge-ladestandere 13 steder i landet, og flere er på vej. Formentlig til det vestlige Jylland, hvor manglen på Superchargers er markant.

- Men i Tesla, der har adgang til Supercharger, er man endda tryg ved at drøne langt. Her i Danmark indprenter man sig som ejer hurtigt, hvor der er ladestandere. Der er også kommet fire hurtigladere i Svendborg, som SEF har sat op, så byen er godt med, siger Morten Jensen.

Annonce

Tesla 3 Long Range

Rækkevidde: 560 kilometer

Ladetid ved hurtiglader (120 kW): 10-80 procent på cirka 30 minutter

Pris: 449.900 kroner

Traf det rigtige valg

Det er hans anden elbil. Den første var en Nissan Leaf, men det fungerede ikke for ham i længden. Forbruget blev for stort ved motorvejskørsel, og derfor satte han sig godt ind i sagerne, inden han købte sin Tesla.

- De bedste biler til at lade hurtigt er jo Teslas biler, men også en bil som Audi e-Tron og de koreanske Kia e-Niro og Hyundai Kona Electric skulle gøre det godt. Det gør en stor forskel.

Han roser sin bil i store vendinger og fastslår, at han ikke vil undvære sin bil.

- Jeg tænkte ikke så meget på det, inden jeg købte den, men hver måned er der jo en til to nye opgraderinger. Det giver en masse added value. Den bil jeg købte i sommer, er ikke den samme, som den jeg har nu. Jeg må jo nok indrømme, at jeg er blevet en Tesla-fanboy, griner han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce