Annonce
Sport

Liverpool vinder europæisk Super Cup efter straffespark

Kemal Aslan/Reuters
Stillingen var 2-2 efter den forlængede spilletid, så straffespark blev afgørende, da Liverpool slog Chelsea.

Champions League-vinderne fra Liverpool kan sætte sæsonens første trofæ ind i pokalskabet.

I den europæiske Super Cup mod Europa League-vinderne fra Chelsea vandt Liverpool efter straffesparkskonkurrence på Besiktas Park i Istanbul.

Den unge angriber Tammy Abraham blev skurken for Chelsea, mens målmand Adrian blev helten for Liverpool.

Liverpool havde scoret på sine første fem spark, og Abraham var tvunget til at score for at holde kampen i live.

Hans forsøg næsten midt i målet blev reddet af Adrian, der vogtede buret i skadede Alisson Beckers fravalg.

Chelsea-målmand Kepa havde inden det hånden på to Liverpool-forsøg, men ikke kræfter nok til at forhindre bolden i at gå i mål på sparkene.

Den ordinære spilletid endte 1-1, og i den forlængede spilletid scorede begge hold igen, så stillingen var 2-2 efter 120 minutter.

Kampen blev ledet af franskmanden Stephanie Frappart, og hun blev dermed den første kvinde til at fløjte en stor europæisk fodboldfinale for mænd under Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa). Den opgave løste hun upåklageligt sammen med videodommersystemet (VAR).

Fra starten tegnede sig et billede af, at Chelsea-spillerne var mest motiverede - måske for at revanchere det ydmygende 0-4-nederlag til Manchester United i weekenden.

Liverpool-målmand Adrian, der vogter buret grundet en skade til førstevalget Alisson Becker, blev hurtigt sat på arbejde. Sammen med træværket holdt han Chelsea fra at score indtil ti minutter før pausen.

Her blev Liverpool-forsvaret atter fanget i ubalance. Christian Pulisic fandt en fri Olivier Giroud med en fremragende aflevering, og franskmanden sparkede bolden fladt i mål.

Inden pausen kunne det være blevet 2-0, men med hjælp fra VAR blev en scoring af Pulisic annulleret for offside.

Liverpool var tandløse i første halvleg, men holdet fandt melodien i anden halvleg og udlignede allerede efter to minutter.

Tæt under mål spillede netop indskiftede Roberto Firmino angrebskollega Sadio Mané fri, og senegaleseren fik skovlet udligningen i kassen.

I modsætning til første halvleg havde Chelsea svært ved at få spillet til at hænge sammen.

Et kvarter før tid måtte Chelsea-målmand Kepa diske op med en formidabel dobbeltredning for at forhindre et føringsmål til Liverpool.

Siden fik Chelseas Mason Mount et mål annulleret for offside, mens Sadio Mané brændte en god mulighed i den anden ende. Fem minutter før enden på den ordinære spilletid blev en ret anonym Andreas Christensen skiftet ud for Chelsea.

Den forlængede spilletid var kun fem minutter gammel, da endnu et samspil mellem Roberto Firmino og Sadio Mané gav et mål. Senegaleseren drejede bolden helt op i målhjørnet.

Chelseas modsvar kom prompte. Målmand Adrian lavede et klodset straffespark, og Jorginho udlignede sikkert til 2-2 fem minutter efter Liverpools føringsmål.

På trods af flere muligheder skulle kampen afgøres i straffesparkskonkurrence. Her var Liverpool-skytterne og målmand Adrian stærkest.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk

Annonce