Annonce
Udland

Aktivist fra Polen og dramatiker fra Østrig får Nobelpris

Beata Zawrel, Barbara Gindl/Ritzau Scanpix
Polske Olga Tokarczuk og østrigske Peter Handke får Nobels litteraturpriser for henholdsvis 2018 og 2019.

Det Svenska Akademien har givet Nobelprisen i litteratur 2018 til den polske forfatter Olga Tokarczuk, mens prisen for 2019 går til Østrigs Peter Handke.

Den 57-årige Olga Tokarczuk er aktivist og intellektuel. Hun er blevet beskrevet som en af de mest kritikerroste og kommercielt succesrige forfattere i sin generation.

Tokarczuk blev født i 1962 i Sulechów i Polen. Hun debuterede 1993 med romanen "Bogsøgernes rejse". Hun fik sit gennembrud med familiekrøniken "Gammeltid og andre tider" i 1996.

Hendes mest betydelige værk hidtil anses for at være "Jakobsbøgerne" fra 2014.

Hun fik tildelt den prestigefyldte Man Booker International Prize 2018 for sin roman "Rejsende".

Tokarczuk, som er uddannet psykolog, har tit skabt debat i sit land ved at lægge sig ud med det regerende Lov og Retfærdighedspartiet - navnligt ved at bestride regeringspartiets udlægning af historien.

Den anden Nobelpristager, den 76-årige Peter Handkem er avantgardeforfatter og dramatiker.

Han er blandt andet kendt for romanen "Målmandens frygt for straffespark" samt drejebogen til Wim Wenders' film "Himlen over Berlin".

- Handke vinder prisen 2019 for "sit indflydelsesrige værk med en lingvistisk fornyelse, hvormed han har udforsket det perifere og det specifikke ved den menneskelige erfaring, siger Svenska Akademien i sin begrundelse.

Tokarczuk fremhæves af akademiet for "en narrativ fantasi forenet med en encyklopædisk lidenskab, hvor krydsende grænser repræsenterer en form for liv".

Handke er kendt for sine skarpe tunge, og han har for eksempel kaldt den tyske forfatter Thomas Mann, der fik litteraturprisen i 1929, for "en frygtelig dårlig forfatter", som udspyede "nedladende snotnæset prosa".

Den østrigske forfatter og dramatiker fik Ibsenprisen i 2014. Da blev han mødt med demonstrationer og beskyldninger om, at han havde bagatelliseret serbiske krigsforbrydelser.

Handke vakte også opsigt ved at deltage i den serbiske præsident Slobodan Milosevics begravelse og udtrykte i 1990'erne sympati for serberne under krigene i kølvandet på Jugoslaviens opløsning.

Handke har tidligere nedsættende sagt om Nobels litteraturpris, at den sikrer modtageren "en falsk kanonisering", "et øjebliks opmærksomhed og seks sider i avisen".

Begge prismodtagere har takket ja til prisen. Peter Handke har sagt, at han meget gerne kommer til Stockholm og holder tale, siger Anders Olsson, som er Nobelkomitéens faste sekretær.

Helt usædvanligt var der torsdag to prismodtagere, fordi Nobelprisen i litteratur ikke blev uddelt i 2018 som følge en af omfattende skandale i akademiet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce