Annonce
Kultur

Lirekassemand gav inspiration til ny bog

Ole Mollerup Rytter ses her i rollen som lirekassemand i Den Gamle By i Aarhus, og det er dette billede af forfatteren selv, der er afbilledet på forsiden af "Ludere, lommetyve og andet godtfolk". Pressebillede
Lemvigdrengen Ole Mollerup Rytter - der i dag er bosat i Aarhus - har udgivet sin tredje bog, "Ludere, lommetyve og andet godtfolk". Han begyndte at skrive, da han stoppede som murersvend.

Såret i krigen

"Ludere, lommetyve og andet godtfolk" foregår fra 1857 til 2019. Omdrejningspunktet er en soldat, der vender hårdt såret hjem fra krigen i 1864 og bliver lirekassemand. Hans børn forlader landsbyen. En søn rejser til København, i tiden hvor fagbevægelsen opbygges. En datter ender på vestkysten, hvor hun indordner sig under indremissionsk påvirkning.

Gennem seks fortællinger beskrives de og deres efterkommeres liv helt op til nutiden.

Normalt skal forfatterne selv være medfinansierende på deres bøger hos Mellemgaard, men Ole Mollerup Rytter har fået støtte fra Velux Fonden til sine bøger, og dermed er hans bogprojekter udgiftsneutrale for ham.

Annonce

Bøger af Ole Mollerup Rytter

Ole Mollerup Rytter har udgivet følgende bøger:

2015: "At blive født var min første fejl"

2017: "Det forkvaklede liv"

2020: "Ludere, lommetyve og andet godtfolk".

En dejlig hobby

- Det er en dejlig hobby at skrive bøger. Det er utrolig dejligt at stå med sin egen bog i hånden. Min første bog solgte helt fint og gav også en skilling efterfølgende fra forlaget. Den anden bog solgte ikke særlig godt. Nu har jeg lagt stilen om, og så håber jeg, at det går godt for nummer tre, siger Ole Mollerup Rytter, der allerede er cirka 100 sider henne i bog nummer fire.

74-årige Ole Mollerup Rytter flyttede som nyudlært murersvend fra Lemvig til Aarhus i 1967. Da han for efterhånden en del år siden forlod arbejdsmarkedet, gik han i gang med at skrive.

- Jeg har altid læst meget og ligeledes haft interessen for at skrive. Men det var først, da jeg stoppede som murersvend, at jeg følte, at jeg havde tiden til at skrive, siger Ole Mollerup Rytter, der beskriver sig selv som en af Lemvig Biblioteks flittigste brugere, da han boede i barndomsbyen.

- Jeg har altid været glad for at læse krimier, men jeg læser også andet. Lige nu er jeg f.eks. i gang med en bog af Iben Mondrup, og den er meget god, siger Ole Mollerup Rytter, der forventer at skulle præsentere sin nye bog hos Arnold Busck i Aarhus i løbet af foråret.

Lemvig/Aarhus: Ole Mollerup Rytter - der er født og opvokset i Lemvig og i dag bosat i Aarhus - har netop udgivet sin tredje roman, "Ludere, lommetyve og andet godtfolk".

Bogen er - ganske som de to andre - udgivet på forlaget Mellemgaard.

- Denne gang har jeg valgt en anderledes skrivestil. De to første var krimier og noget barske i det. Denne gang er det lidt mere stille og roligt, siger Ole Mollerup Rytter.

Den nye roman har en lirekassemand afbilledet på forsiden, og det var faktisk et foto af forfatteren selv. Han var nemlig i 10 år frivillig i Den Gamle By i Aarhus, og her havde han rollen som lirekassemand, der både spillede for folk og fortalte lirekassemandens historie.

- Lirekassemanden havde en ganske spændende historie tilbage fra 1800-tallet, og den historie har jeg bygget videre på. Jeg har givet ham en fortid, og i bogen følger man efterfølgende hans slægt, siger Ole Mollerup Rytter.

Det er fiktion hele vejen igennem, men der er - som Ole Mollerup Rytter udtrykker det - et strejf af virkelighed i bogen.

- Jeg bruger selvfølgelig oplevelser fra mit eget liv som inspiration til de ting, der sker i bogen, siger Ole Mollerup Rytter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce