Annonce
Livsstil

Linea laver kunst af friskfanget fisk

Linea Hansen laver gyotaku i sit atelier på havnen i Bagenkop. For tiden arbejder hun på en fondsansøgning til en dansk-japansk venskabsforening, så hun kan komme til Japan og opleve, hvordan gyotaku bliver til i dets oprindelsesland. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Gyotaku er en gammel japansk trykketeknik, hvor fisk bliver brugt som motiv. Den teknik har Linea Hansen taget til sig, og i hendes lille atelier på havnen i Bagenkop kan man se hendes værker. Og modellerne er klar til at spise, så snart blækket er fjernet igen.
Annonce

På Linea Hansens arbejdsbord ligger en rødspætte på en gammel udgave af lokalavisen. Først tørrer hun fisken af for slim og snavs. Derefter breder hun fiskens finner ud og begynder med en lille svamp at duppe fiskens ru overside med blæk. Blækket skal fordeles i et jævnt, tyndt lag, så det ikke oversvømmer papiret og udvisker detaljerne.

Til sidst tager Linea Hansen et stykke helt fint, men enormt stærkt, importeret japansk papir, som hun skal bruge til selve trykket. Forsigtigt lægger hun papiret på fisken. Med det yderste af sine fingre sørger hun for at trykke papiret ned, så hele fisken kommer med.

- Fisken er tredimensionel. Det skal jeg overføre til papiret, og det sværeste er at gengive fiskens form, øjne og mønster uden at forvrænge udtrykket, siger hun.

Da hun løfter papiret, er fiskens form blevet til et stykke grafisk kunst. Man fornemmer fiskens ru, læderagtige overside på papiret, der stadig dufter let af frisk fisk. Med et par tuschlinjer fremhæver hun øjnene og giver trykket liv. Nu kunne trykket i princippet være færdigt, og efter et par dage er fiskelugten væk, og værket klar til at blive indrammet. Dette tryk kommer dog ikke i ramme.

- Det har fået for meget blæk, og den ekstra fugt gør, at trykket bliver for gnidret. Jeg laver 8-10 tryk af hver fisk, og så kan jeg som regel bruge halvdelen af dem, fortæller Linea Hansen.

Den form for grafisk kunst, Linea Hansen har kastet sig over, hedder gyotaku. Det er uvist, hvornår teknikken opstod, men den var i hvert fald brugt i Japan i midten af 1800-tallet, hvor fiskere med rispapir og blæksprutteblæk dokumenterede deres fangster. Siden blev teknikken forfinet og udviklede sig til en egentlig kunstart.

Gyotaku

Gyotaku stammer fra Japan. Løst oversat betyder gyo fisk, og taku betyder print eller tryk.

Linea Hansens atelier ligger i et gammelt garnhus fra begyndelsen af 1900-tallet. Garnhuset tilhørte hendes nu afdøde svigerfar, der gik under navnet Momli.

Adressen er Værftsvej 12, 5935 Bagenkop.

Læs mere på www.momlis.dk.

Annonce

Havnens sansebombardement

Det er denne historie, Linea Hansen skriver sig ind i fra sit lille værksted og atelier ved havnen i Bagenkop.

- Bagenkop har et specielt dna med et overlevende fiskermiljø, og det er et sansebombardement af rang at bo i en havneby. Det liv, vi lever, hænger sammen med havet, siger Linea Hansen.

Hun læste første gang om gyotaku for to år siden, da hun i sit arbejde som billedkunstlærer var på udkig efter nye teknikker, hun kunne bruge i undervisningen. Med hjælp fra Youtube-videoer begyndte hun at eksperimentere med teknikken, men det er først inden for det sidste halve år, hun for alvor har eksperimenteret med gyotaku.

- Det er en ret enkel teknik, som kun kræver noget farve og papir, men der er mange ting, som spiller ind, og jeg synes, jeg bliver bedre hele tiden. Det gælder om at udnytte fiskens struktur. Det er en intens oplevelse, hver gang jeg løfter papiret og ser trykket, for jeg ved aldrig præcis, hvordan det bliver, siger hun.

Annonce

Fjæsingens udtryksfulde øjne

Linea Hansens mand er fisker, og fiskene til sine tryk får hun, når han har været ude med den gamle trækutter Cecilie. I hendes galleri hænger tryk af almindeligt kendte fisk som sild, makrel og pighvar, men også mere sjældne arter som stribet fløjfisk.

Nogle tryk lader hun være rå, så kun øjnene skal tegnes op, mens andre bliver farvelagt eller sat i relation til gamle søkort, tang eller søstjerner.

- Fiskene har vidt forskellige udtryk. Pighvar og slethvar er langt mere komplekse i mønsteret end for eksempel rødspætter. Pighvarren ser helt glubsk ud, mens stenbider og fjæsing har store udtryksfulde øjne. Ja, folk griner ad mig, når jeg siger det, siger Linea Hansen og ler.

Hendes galleri åbnede 1. juli i år i hendes svigerfars gamle garnhus på havnen, og sommeren over har hun haft et væld af turister forbi. Ud over det har hun holdt workshops, hvor besøgende selv kunne prøve kræfter med den japanske trykkekunst.

- Det var egentlig en workshop for børn, men det greb folk i alle aldre, og i løbet af sommeren har jeg haft børn ned til fire år og et par midt i 70’erne, fortæller hun.

Linea Hansen bruger en lille svamp til at fordele blækket på fisken. Laget må ikke blive for tykt, for så oversvømmes papiret. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce

Terapeutisk kunst

Nu hvor højsæsonen er ovre, bliver der længere mellem besøgene i hendes atelier, så i stedet er hun ved at sætte samarbejder op med nogle af øens mange undervandsjægere.

Trykket bliver lavet med vandopløseligt og ugiftigt blæk, så fisken stadig er spiselig, efter trykket er lavet.

- Jeg skal arbejde hurtigt og under hygiejniske forhold, så fisken ikke bliver spoleret. Ellers giver det ingen mening, siger Linea Hansen, som for nylig har indrettet et mobilt værksted i en hestetrailer, så hun kan tage ud og lave tryk, når undervandsjægerne kommer ind.

Hun regner dog ikke med, at forretningen kommer til at vokse, selvom hun sommeren over har solgt godt og fået god respons fra besøgende.

- Jeg begyndte at lave gyotaku for min egen skyld, og jeg har ingen ambitioner om at skulle leve af det.

I vinter blev Linea Hansen sygemeldt fra sit arbejde og har siden gået ledig. Snart begynder hun at søge arbejde igen.

- Det har haft en terapeutisk virkning på mig at fordybe mig i min kunst. Det er fantastisk, at man kan bygge sig selv op på den måde, siger hun.

Blækket skal være ugiftigt og vandopløseligt, så fisken hurtigt kan vaskes af efter trykket. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Når Linea Hansen har lavet sit tryk, kigger hun på råprinten og overvejer, hvad mere der skal ske. Nogle gange er råprintet udtryksfuld nok i sig selv, andre gange farvelægger hun fisken eller sætter den i relation til andre havdyr eller et gammelt søkort.Foto. Birgitte Carol Heiberg
Det gamle garnhus var ikke i brug, efter Linea Hansens svigerfar Momli døde. Hendes mand foreslog, hun lavede atelier i garnhuset. Atelieret hedder Momlis.Foto: Birgitte Carol Heiberg
Dette tryk er af en krydsning mellem en pighvar og en slethvar og sat på nepalesisk håndlavet papir. Trykket blev lavet på den kutter Linea Hansens mand fisker fra, og fisken blev spist samme aften. Foto: Birgitte Carol Heiberg
For tiden arbejder hun på en fondsansøgning til en dansk-japansk venskabsforening, så hun kan komme til Japan og opleve, hvordan gyotaku bliver til i dets oprindelsesland.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce