Annonce
Erhverv

Lillebælt har mistet balancen

Mens fladfisk og torsk nærmest er ikke eksisterende i Lillebælt, så boltrer krabberne sig. Det samme gør de store havpattedyr i fødekæden - marsvin og sæler - og det peger på, at vandkvaliteten ikke fejler noget. Foto: Peter Leth-Larsen
Der er noget galt med balancen i Lillebælt. Krabber og marsvin stortrives, mens torsk og fladfisk nærmest er ikke eksisterende. Organisationen Naturpark Lillebælt har søgt 30 millioner kroner ved en række fonde for i samarbejde med DTU Aqua og Aarhus Universitet at finde årsagen og metoder til at genoprette den.

Ubalance: - Skal man pilke efter torsk i Lillebælt i øjeblikket, så skal man huske at medbringe en lykkemønt. Ordene kommer fra formanden for Naturpark Lillebælt - socialdemokratisk formand for miljø- og teknikudvalget i Fredericia Kommune Christian Bro.

Chancen for at få en torsk på krogen er minimal. Det er både politikere, erhvervsfiskere og forskere enige om, men endnu har ingen kunnet pege på årsagen.

- Vi er enige om, at der er en ubalance i Lillebælt, men hvad det skyldes, mangler vi svar på. Der er nogle teorier, men ikke noget der giver et entydigt svar, siger formand for Naturpark Lillebælt - Christian Bro, som også er formand for miljø- og teknikudvalget i Fredericia Kommune.

Fredericia, Middelfart og Kolding kommuner danner tilsammen Naturpark Lillebælt, og temaet om Lillebælts ubalance har været til debat i lang tid. I efteråret førte det til udarbejdelse af et ambitiøst projekt: "Lillebælt i balance" med et budget på 30 millioner kroner.

- Vi vil i samarbejde med Aarhus Universitet og DTU Aqua få undersøgt, hvad der er baggrunden for, at Lillebælt ikke længere er i balance og et bud på, og sætte konkrete initiativer i gang for at få balancen tilbage. Der indgår desuden en formidlingsdel, siger Christian Bro.

Annonce

Vi er enige om, at der er en ubalance i Lillebælt, men hvad det skyldes, mangler vi svar på. Der er nogle teorier, men ikke noget der giver et entydigt svar.

Formand for Naturpark Lillebælt - Christian Bro (S), som også er formand for miljø- og teknikudvalget i Fredericia Kommune

Marsvinene boltrer sig

I naturparkrådet mødes politikere, erhvervsfiskere, sportsfiskere og repræsentanter fra en række andre organisationer med tilknytning til friluftsliv og natur, og ingen er i tvivl om, at der er noget om snakken, når det handler om Lillebælts udfordringer.

- Vi hører fra erhvervsfiskerne, at de ikke kan fange hverken fladfisk eller torsk, mens man til gengæld godt kan fange makreller, sild, hornfisk og andre stimefisk, siger Christian Bro.

Og ikke mindst oplever fiskerne, at deres ruser bliver fyldt med krabber i tonsvis.

- Når der er så mange krabber, så er der også ilt, så for Lillebælts vedkommende er der ikke tale om iltsvind, men hvad er det så, der er galt, siger Christian Bro.

- Der er masser af marsvin i Lillebælt, så kan de have skylden for, at torskene er væk?

- Nej det er ikke vurderingen. Marsvin lever ikke af torsk, men den sorte kutling, som trives i de stenrev, der allerede er etableret. Men at der er masser af marsvin viser også, at der er nok føde i Lillebælt, og det peger igen på, at vandtilstanden er i orden, siger Christian Bro.

Gætterier

Erhvervs- og fritidsfiskere har gennem årene peget på en række årsager, som de mener kan være baggrund for den ubalance, man oplever i Lillebælt.

Storbranden ved Dan Gødning på Fredericia Havn i 2016 hvor 2500 ton kvælstof endte i Lillebælt, mener nogle er den direkte årsag, ligesom udledning af kvælstof fra landbruget og overløb af spildevand også får skylden.

- Forskerne har frikendt Dan Gødning branden, og jeg kender ikke svaret. Tidligere pegede man på, at det var udledning fra gødningsfabrikken Kemira i Fredericia, som var skyld i problemerne. Virksomheden er lukket for længst, men der er stadig problemer.I fjordene ved vi, at der er problemer med iltsvind og ålegræs, som er forsvundet, og det har vi fokus på at prøve at afhjælpe ved blandt andet at plante ålegræs og udlægge muslingetove. Men Lillebælt er en større gåde, og derfor håber vi at fondene vil hjælpe os, så vi kan komme i gang med at løse den, siger Christian Bro.

- Tidligere fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) mente, at man måtte tage de ændrede fiskeforekomster til sig og udnytte den fangst, som rent faktisk er mulig?

- Det er selvfølgelig en vej, men jeg mener afgjort, at vi skal forsøge at finde nogle svar og metoder, der kan ændre situationen, så vi får et Lillebælt i balance, siger Christian Bro.

Et bundgarn bliver på to døgn helt fyldt med krabber. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Spritbilist: I får aldrig mine nøgler

Leder For abonnenter

Det er til glæde vendt

Da amerikanske FMC overtog Cheminova i 2014, fulgte nogle år, hvor medarbejder-antallet blev reduceret kraftigt. Amerikanerne lavede nyt hovedsæde for sine europæiske aktiviteter på Sjælland. Udmærket for Danmark, men rigtig skidt for Lemvigegnen, som i årene efter overtagelsen måtte konstatere, at det meget store og for kommunen vigtige antal såkaldte videnarbejdspladser på Cheminova forsvandt. Anlægget blev et produktionsanlæg uden forskningsafdeling med meget mere, og derudover har man også set antallet af medarbejdere i produktionen skrumpe. Vi skal ikke lang tid tilbage, før der på Lemvigegnen begyndte at brede sig en tvivl, om amerikanerne på sigt også ville satse på afdelingen på Rønland, eller man ville flytte produktionen og dermed lukke egnens største private arbejdsplads ned med de følgevirkninger, det ville have. Nu får melodien tilsyneladende en helt anden positiv melodi. Vi kan i dag afsløre, at FMC har planer om at etablere et anlæg, der omregnet til danske kroner ligger på omkring en halv milliard kroner at bygge. Og 300 skal arbejde på at etablere produktionsanlægget. Nu skal det selvfølgelig siges, at på Rønland vil man ikke bekræfte, at det er korrekt. Man vil ikke udtale sig om noget, der ikke er besluttet endeligt. Men vi observatører kan jo så også bemærke, at det ikke bliver kontant afvist. Rygterne kører, og der tages ikke til genmæle. Meget tyder på, der er noget reelt om snakken. Det er beviset på, at FMC ikke blot har en fremtidig plan med Cheminova, hvilket man jo også i dag bekræfter, man har. Det slukker også tidligere tiders pessimisme om, at man kunne risikere, at der lukkes ned. Det er en meget velkommen nyhed, som har stor betydning for Vestjylland og for beskæftigelsen i fremtiden. Det fremgår ikke noget om antal arbejdspladser i forbindelse med et nyt anlæg. Men under alle omstændigheder vil det skabe aktivitet og beskæftigelse både på virksomheden og hos underleverandører til gavn for hele egnen.

Annonce