Erhverv

Lillebælt har mistet balancen

Mens fladfisk og torsk nærmest er ikke eksisterende i Lillebælt, så boltrer krabberne sig. Det samme gør de store havpattedyr i fødekæden - marsvin og sæler - og det peger på, at vandkvaliteten ikke fejler noget. Foto: Peter Leth-Larsen
Der er noget galt med balancen i Lillebælt. Krabber og marsvin stortrives, mens torsk og fladfisk nærmest er ikke eksisterende. Organisationen Naturpark Lillebælt har søgt 30 millioner kroner ved en række fonde for i samarbejde med DTU Aqua og Aarhus Universitet at finde årsagen og metoder til at genoprette den.

Ubalance: - Skal man pilke efter torsk i Lillebælt i øjeblikket, så skal man huske at medbringe en lykkemønt. Ordene kommer fra formanden for Naturpark Lillebælt - socialdemokratisk formand for miljø- og teknikudvalget i Fredericia Kommune Christian Bro.

Chancen for at få en torsk på krogen er minimal. Det er både politikere, erhvervsfiskere og forskere enige om, men endnu har ingen kunnet pege på årsagen.

- Vi er enige om, at der er en ubalance i Lillebælt, men hvad det skyldes, mangler vi svar på. Der er nogle teorier, men ikke noget der giver et entydigt svar, siger formand for Naturpark Lillebælt - Christian Bro, som også er formand for miljø- og teknikudvalget i Fredericia Kommune.

Fredericia, Middelfart og Kolding kommuner danner tilsammen Naturpark Lillebælt, og temaet om Lillebælts ubalance har været til debat i lang tid. I efteråret førte det til udarbejdelse af et ambitiøst projekt: "Lillebælt i balance" med et budget på 30 millioner kroner.

- Vi vil i samarbejde med Aarhus Universitet og DTU Aqua få undersøgt, hvad der er baggrunden for, at Lillebælt ikke længere er i balance og et bud på, og sætte konkrete initiativer i gang for at få balancen tilbage. Der indgår desuden en formidlingsdel, siger Christian Bro.

Vi er enige om, at der er en ubalance i Lillebælt, men hvad det skyldes, mangler vi svar på. Der er nogle teorier, men ikke noget der giver et entydigt svar.

Formand for Naturpark Lillebælt - Christian Bro (S), som også er formand for miljø- og teknikudvalget i Fredericia Kommune

Marsvinene boltrer sig

I naturparkrådet mødes politikere, erhvervsfiskere, sportsfiskere og repræsentanter fra en række andre organisationer med tilknytning til friluftsliv og natur, og ingen er i tvivl om, at der er noget om snakken, når det handler om Lillebælts udfordringer.

- Vi hører fra erhvervsfiskerne, at de ikke kan fange hverken fladfisk eller torsk, mens man til gengæld godt kan fange makreller, sild, hornfisk og andre stimefisk, siger Christian Bro.

Og ikke mindst oplever fiskerne, at deres ruser bliver fyldt med krabber i tonsvis.

- Når der er så mange krabber, så er der også ilt, så for Lillebælts vedkommende er der ikke tale om iltsvind, men hvad er det så, der er galt, siger Christian Bro.

- Der er masser af marsvin i Lillebælt, så kan de have skylden for, at torskene er væk?

- Nej det er ikke vurderingen. Marsvin lever ikke af torsk, men den sorte kutling, som trives i de stenrev, der allerede er etableret. Men at der er masser af marsvin viser også, at der er nok føde i Lillebælt, og det peger igen på, at vandtilstanden er i orden, siger Christian Bro.

Gætterier

Erhvervs- og fritidsfiskere har gennem årene peget på en række årsager, som de mener kan være baggrund for den ubalance, man oplever i Lillebælt.

Storbranden ved Dan Gødning på Fredericia Havn i 2016 hvor 2500 ton kvælstof endte i Lillebælt, mener nogle er den direkte årsag, ligesom udledning af kvælstof fra landbruget og overløb af spildevand også får skylden.

- Forskerne har frikendt Dan Gødning branden, og jeg kender ikke svaret. Tidligere pegede man på, at det var udledning fra gødningsfabrikken Kemira i Fredericia, som var skyld i problemerne. Virksomheden er lukket for længst, men der er stadig problemer.I fjordene ved vi, at der er problemer med iltsvind og ålegræs, som er forsvundet, og det har vi fokus på at prøve at afhjælpe ved blandt andet at plante ålegræs og udlægge muslingetove. Men Lillebælt er en større gåde, og derfor håber vi at fondene vil hjælpe os, så vi kan komme i gang med at løse den, siger Christian Bro.

- Tidligere fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) mente, at man måtte tage de ændrede fiskeforekomster til sig og udnytte den fangst, som rent faktisk er mulig?

- Det er selvfølgelig en vej, men jeg mener afgjort, at vi skal forsøge at finde nogle svar og metoder, der kan ændre situationen, så vi får et Lillebælt i balance, siger Christian Bro.

Et bundgarn bliver på to døgn helt fyldt med krabber. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce