Annonce
Udland

Liget af berygtet amerikansk gangster skal graves op

Jacky Naegelen/Reuters
Familie til John Dillinger mener, at FBI tog fejl, da det i 1934 hævdede at have dræbt den frygtede gangster.

En anmodning om at åbne den berygtede amerikanske gangster John Dillingers grav fra 1934 er blevet godkendt af myndigheder i staten Indiana. Det skriver BBC.

Familiemedlemmer til Dillinger mener, at det er resterne af en anden person, som ligger begravet på kirkegården Crown Hill Cemetery i Indianapolis. Derfor har familien presset på for at få tilladelse til åbne graven.

John Dillinger blev i 1930'erne betegnet som "samfundets fjende nummer et". Han blev i 1934 i Chicago skudt og dræbt af agenter fra forbundspolitiet FBI. Derefter blev han begravet i Indianas hovedstad.

Opgravningen af kisten er nu planlagt til den 31. december i år, men kirkegården kæmper mod beslutningen og forsøger at den omstødt ved en domstol.

Dillingers nevø Michael Thompson og et andet familiemedlem mener, at FBI "dræbte den forkerte mand" ved Chicagos Biograph Theater i 1934.

De hævder at have bevis på, at personen i graven har en anden øjenfarve og et andet fingeraftryk end Dillinger.

FBI har afvist påstanden som en "konspirationsteori". I et tweet i august skrev FBI, at det ligger inde med "en væld af informationer", som beviser, at det var Dillinger, som blev dræbt i Chicago.

- Hvis det lyder som en konspirationsteori, er det fordi, at det er det, skrev FBI og tilføjede, at det blandt andet havde tre sæt fingeraftryk, som alle svarede til den dræbtes.

John Dillinger var en de mest berygtede gangstere i 1930'erne, hvor USA var hårdt ramt af økonomisk tilbagegang og stor arbejdsløshed. Perioden kendes også som "den store depression".

To gange lykkedes det Dillinger at flygte fra et fængsel, og der blev udsat en dusør på 10.000 dollar på ham. Han var leder af Dillinger-banden, som stod bag en stribe bankrøverier.

I 2009 blev hans sidste år beskrevet i filmen "Public Enemies" med Johnny Depp i hovedrollen som Dillinger.

John Herbert Dillinger blev født i juni 1903 i Indianapolis og blev dræbt i juli 1934 som 31-årig.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce