x
Annonce
Håndbold

Lemvig-Thyborøn besøgte Naur-Sir: NSK tabte med 19 mål, men leverede kampens detalje

NSK-træner Kasper Vinding (til højre) kunne glæde sig over at stå bag et af de mere mindeværdige øjeblikke i pokalkampen, selvom Lemvig-Thyborøn hurtigt løb fra værterne. Foto: Morten Strægaard
Der var aldrig spænding om udfaldet, da Lemvig-Thyborøn stensikkert slog Naur-Sir Krunderup i pokalen. Det blev til gengæld en festlig håndboldaften i en flot kulisse i Sir-Lyngbjerg Centret.

Krunderup: Lemvig-Thyborøn var tirsdag aften taget en smuttur til Sir-Lyngbjerg Centret for at spille 5. runde i pokalturneringen mod Naur-Sir Krunderup, som ligger i toppen af 3. division.

Det ene hold kæmper for at undgå nedrykning fra ligaen, mens det andet nødigt vil rykke op fra 3. division, da det er for ressourcekrævende.

Der var dermed på forhånd ikke lagt op til en spændende kamp, og 1-0 føringen til NSK blev da også den eneste gang i opgøret, at værterne var foran.

Lemvig-Thyborøn endte med en sejr på 19 mål, men det var sådan set underordnet i det store billede på en aften, som handlede om meget andet end resultatet for NSK-lejren.

- Der var 100 til spisning inden kampen, og jeg vil skyde på, at der var 250-300 til kampen. Vi fik en fest i hallen, og det er en rigtig god dag for en klub som vores, siger formand for NSK Håndbold, Poul Justesen.

Annonce

Kampen i tal

Naur-Sir, Krunderup - Lemvig-Thyborøn Håndbold 14-33 (7-16)

Santander-Cup, 5. runde

Stillinger undervejs: 1-1, 1-5, 3-8, 5-11, 5-14, 7-16, 8-19, 8-22, 9-25, 11-27, 13-31, 14-33.

Mål, NSK: Kasper Dam Hansen 4, Nicolai Ellebæk Poulsen 2, Jakob Damkjær 2, Poul Friis Jørgensen 2, Rasmus Kongsgaard 1, Kasper Vinding 1, Lasse Justesen 1, Jacob Søndegaard 1.

Mål, LTH: Jacob Østergaard 6, Mads Thymann 6, Jesper Kokholm 5, Pelle Schilling 5, Nicolai Pugholm 3, Rasmus Porup 3, Nicolaj Spanggaard 2, Jørgen Rasmussen 2, Mikkel Sandholm 1.

Udvisninger: NSK 1, LTH 1.

Tilskuere: 250 i Sir-Lyngbjerg Centret.

Kampens detalje

En fest som fik sit højdepunkt mod slutningen af første halvleg, da NSK's spillende træner, Kasper Vinding, havde skiftet sig selv ind.

I en af sine første aktioner i kampen smed han bolden bag om ryggen og spillede stregspilleren helt fri, hvilket fik LTH's Jesper Kokholm til at se en smule rundtosset ud.

En flot detalje som hjemmepublikummet kvitterede for med en reaktion som nok bedst kan beskrives som halv forbløffelse og halv eufori. Efter kampen beskrev LTH-træner Anders Thomsen også netop den aktion som "kampens detalje".

- Det var det første, jeg aftalte med vores stregspiller, da jeg kom på banen. Den lykkedes den her gang, men den er godt nok også mislykkes nogle gange, fortæller Kasper Vinding.

Han var ikke overrasket over, at det blev til et stort nederlag til NSK. Der er i sagens natur et stort spring fra toppen af 3. division til ligaen, og så havde hjemmeholdet også sit at slås med.

Rasmus Thorsen og Jesper Ahle var fraværende, Kasper Dam Hansen har døjet med ryggen, mens den tidligere ligaspiller Lasse Justesen netop var kommet hjem efter tre uger i Vietnam.

- Så det blev en social omgang håndbold, konstaterede Kasper Vinding, som på trods af resultatet glædede sig over endnu en festlig aften mod et ligahold. Noget holdet også tidligere har haft med pokalkampe mod BSV og Aalborg indenfor de seneste år.

Fordelt ressourcerne

Skadesproblemer er manden på den modsatte side af trænerbænken, LTH-træner Anders Thomsen, også bekendt med.

I tirsdagens opgør sad Christian Holm og Mathias Porsholdt ude med skader, mens der blev givet et hvil til Mark Nikolajsen, Jonas Langerhuus og Ronnie Nicolaisen, som skulle skånes i et hårdt kampprogram.

- Pors (Mathias Porsholdt, red) spiller formentlig mod SønderjyskE på fredag, mens det er mere tvivlsomt med Christian Holm, som døjer med skulderen, siger Anders Thomsen.

Han var glad for det udtryk, som holdet viste gennem opgøret, på trods af at de overmatchede modstanderen.

- Vi havde snakket om, at vi skulle have noget ud af det her, og spille på den måde vi gerne ville. Det synes jeg vi lykkes godt med, og så var det jo bare fedt med mange mennesker i hallen og god stemning, siger Anders Thomsen.

Det sidstenævnt kunne satte Poul Justesen også pris på, og han roste samtidigt udeholdets fans, som var mødt relativt talstærkt op nede i det ene hjørne.

- Vi har aldrig haft så god og larmende en fanklub på besøg, siger Poul Justesen, som derudover kunne glæde sig over "en lille skilling til klubkassen", selvom de fleste entré- og spiseindtægter gik til afvikling af arrangementet og dommerpåsætning.

Der var plads til smil hos begge holds spillere i løbet af kampen, som var præget af god stemning. Foto: Morten Strægaard
For at rumme alle tilskuere blev der sat ekstra bænke op, og de blev benyttet hver og én. Foto: Morten Strægaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce