Annonce
Navne

Lettisk kunstner bag nyt tilbud til kreative børn

- Det er ikke mig, der har banket på døren. Det er Balletskolen Holstebro, der har henvendt sig til mig, og det er jeg meget, meget glad for, fortæller Ilze Rudzite, der skal undervise på den nye Kunstskolen Emilia, som ikke kun er for balletskolens elever, men for alle børn, der har lyst til at beskæftige sig med kunst efter skoletid. Arkivfoto: Morten Stricker
Det er Balletskolen Holstebro, der lægger lokaler til og lønner den lettiske kunstner, Ilze Rudzite. Men den nye Kunstskolen Emilia er for alle børn, der har lyst til at lege, eksperimentere og udforske kunstens muligheder efter almindelig skoletid.

Holstebro: Det er en drøm, der går i opfyldelse, når den lettiske kunstner Ilze Rudzite mandag den 17. februar tager imod det første hold børn i Kunstskolen Emilia i Holstebro.

Ilze, der har boet i Holstebro med sin datter siden 2008, har tidligere undervist næsten fem år på Holstebro Billedskole, der måtte lukke efter 25 år, da den i 2019 mistede det kommunale tilskud.

- Derefter har der ikke været et efter-skole-tilbud til børn, der gerne vil arbejde kreativt med kunst. Det er en skam, mener Ilze Rudzite, der længe har pønset på, om det mon kunne sig gøre at åbne en kunstskole fra børn.

I august 2019 blev hun ansat ved Holstebro Balletskoles børnehave, Mo2rikken, som atelierista. Og hvis du ikke ved, hvad det er, er du ikke alene. Det vidste Ilze heller ikke!

- Det fik mig til at læse en masse om den pædagogik, som Mo2rikken er baseret på, nemlig Reggio Emilia (se den forklarende faktabox, red.), som er en italiensk pædagogik, udtænkt af Loris Malaguzzi, fortæller Ilze Rudzite.

Et af målene i pædagogikken er at styrke og udvikle børns kreative side og give dem mulighed for at udøve kunst. Derfor bør der være en professionel kunstner, en atelierista, i hver børnehave.

- Ja, det var jo det, der startede det hele for mig. Jeg blev meget udfordret, jeg lånte bøger, læste og var så heldig at komme på en studietur til Oslo, hvor der er meget etablerede institutioner, som kører efter Reggio Emilia-pædagogikken, fortæller Ilze Rudzite.

Annonce

Kunstskolen Emilia

Tilbyder undervisning, der udvikler og styrker børns kreative og innovative kompetencer via kunst.

Kunstskolen har fokus på FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og anvender i vid udstrækning natur- og genbrugsmaterialer.

Børnene lærer kunst- og håndværkerteknikker via eksperimenter, undersøgelser og leg.

Undervisningen er delt på to hold. På mandage (første gang den 17. februar) fra klokken 16 til 18 gælder det børn, der går i 3. til 6. klasse. På onsdage (første gang den 19. februar) fra klokken 16 til 18 gælder det børn i 0. til 2. klasse.

Kunstskolen holder til på Den Røde Plads 16 i kælderen - indgang ved siden af børnehaven Mo2rikken.

Det er ikke kun børn fra Balletskolen, men alle byens børn, der kan være med. Dog er der et begrænset antal pladser.

Det koster 550 kroner for en sæson. Man kan tilmelde sit barn på kunstskolenemilia@gmail.com

Genbrugsmaterialer

En af de ting, som straks faldt i hendes smag, var, at man i høj grad arbejder med genbrugsmaterialer. Loris Malaguzzi udtænkte sin pædagogik i efterkrigstidens Italien, hvor der var mangel på mangt og meget. Derfor var det oplagt at genbruge materialer og samle ting i naturen. Og det rammer lige ned i tidsånden netop nu.

- Jeg har altid anvendt genbrugsting i min kunst, fortæller Ilze Rudzite, der er med til at opbygge et såkaldt Remida i Balletskolens kælder. Det er et stort lager med masser af genbrugsmaterialer, som børnehaven - og nu også kunstskolen - kan bruge løs af.

Børn, der går på Balletskolen Holstebro, har længe kunnet få billedkunst som valgfag. Undervisningen foregår i lokaler i kælderen. Det er mægtigt populært blandt eleverne, og det har skabt en interesse for mere undervisning udenfor skoletid.

Leder af Balletskolen Holstebro, Kent Sommer-Mortensen, spurgte derfor Ilze Rudzite, der jo underviste i "hans" børnehave, om ikke hun kunne tænke sig at undervise børn efter skoletid?

- Jeg fik helt frie hænder til at finde det bedste indhold og koncept. Og så gik jeg i tænkeboks, fortæller Ilze Rudzite, der kom frem til, at Reggio Emilia-pædagogikken gav så meget mening, at hun havde lyst til at vælge den bæredygtige tilgang med genbrugsmaterialer i undervisningen.

- Den almindelige folkeskole har et fælles mål, der skal nåes, men jeg synes, at vi derudover savner børne-centreret undervisning, hvor der er plads til at eksperimentere, undersøge og lege, fortæller hun.

Hun er ansat af Kent Sommer-Mortensen, men den nye kunstskole er for alle børn - ikke kun dem fra balletskolen.

- Jeg tror, vi har cirka 20 tilmeldinger på nuværende tidspunkt, så der kommer to hold. men der er helt bestemt plads til flere, smiler Ilze Rudzite.

De oversete drenge

Det nye tiltag hedder altså Kunstskolen Emilia - og ikke Billedskolen Emilia. Det er der en grund til.

- Vi vil gerne signalere, at vi er åbne overfor alle visuelle medier og alle materialer. Jeg synes nogle gange, at drenge - og nogle piger - bliver lidt overset, når de undervises i "billedkunst". De vil hellere lave kunst med en boremaskine og en hammer, forklarer Ilze Rudzite.

Hun føler sig en anelse "alene" som kunstner udi Reggio Emilia-pædagogikken og håber, at hun på et tidspunkt kan få kontakt til Reggio Emilia-instituttet i Stockholm for at få sparring.

- Alt er nyt for mig. Jeg kan lide børn, og jeg kan lide at lege og skabe kunst sammen med børn. Men det betyder ikke, at det er nemt! Børn har sådan et kæmpe potentiale. Som kunstner er du sammen med et enormt kreativt potentiale, når du arbejder med børn. De har en ukonventionelt syn på tingene, som de desværre mister, når de bliver ældre. Men det opmuntrer mig enormt at arbejde med børn - og jeg vil gerne gøre det så godt, som absolut muligt, smiler Ilze.

Kunstskolen Emilia ligger i Balletskolen Holstebros kælder og deler atelier med den almindelige valgsfag-billedkunst undervisning.

Reggio Emilia og Loris Malaguzzi

Reggio Emilia er en by i Norditalien som huser omkring 150.000 indbyggere. Byen er igennem årene blevet mere eller mindre verdenskendt – i hvert fald i pædagogiske kredse – for sine kommunale børnehaver

En af de vigtigste indflydelser på Reggio Emilia-pædagogikken var den pædagogiske filosof Loris Malaguzzi (1920-1994). Han var den første leder af byens kommunale institutioner.

Loris Malaguzzis udgangspunkt var, at man skulle se barnet som en person med utroligt mange ressourcer og kompetencer.

Han udtalte i 1985 til Børn&Unge: "Alle børn er kreative og er i besiddelse af nogle fantastiske evner til at gengive følelser rent kunstnerisk. Vi opdrager børnene til at bruge de hundreder af sprog og udtryksmåder, de har i sig. Vi pirrer nysgerrigheden og lysten til at forstå. Vi stimulerer de enkelte sanser, så der bliver en helhed ud af det. Så børnene bliver hele mennesker."

I 1974 besluttede man at ansætte en kunstner, en "atelierista", i hver børnehave, som sammen med pædagogerne skulle arbejde på at gøre børnene til "skabende, sansende, kritiske, handlende, hele mennesker med alle sprog i behold". På hver institution er der mindst et atelier med materialer til kreativ udfoldelse.

- Jeg har altid haft en tendens til at arbejde med genbrugsmaterialer og naturmaterialer, så på den måde passer Reggio Emilia-pædagogikken fint til mig, siger Ilze Rudzite, der gik på Kunstakademiet i Riga, Letland, fra 1993-1999 og desuden har en magistergrad i kunstpædagogik fra samme universitet. Arkivfoto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce