Annonce
Struer

Lettelse blandt sommerhusejere: Regningen blev mindre end ventet

Nu bliver sommerhusejerne på Sunddraget sikret mod oversvømmelser som her, hvor Alice og Henning Gjellerod kom til at stå i vand til knæene. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Udgifterne til en længe ventet kystsikring ved Sunddraget holder sig inden for skiven og bliver cirka en million kroner billigere end forventet.

Oddesund Nord: Sommerhusejerne på Sunddraget kunne ånde lettet op, da de onsdag middag kunne konstatere, at det bliver cirka en million kroner billigere end forventet at få etableret kystbeskyttelse, så de kan blive sikret mod flere oversvømmelser.

Opgaven var sendt i udbud af Struer Kommune, som står for at få arbejdet udført.

Men i sidste ende er det grundejerne, der betaler regningen.

Så udfaldet var imødeset med spænding, da kuverterne blev åbnet i et mødelokale på Rådhuset i Struer.

Her viste det sig, at Hede Danmark skulle have 3.725.000 kroner for at udføre opgaven.

Ivan Jakobsen Entreprenørforretning A/S var marginalt dyrere med et bud på 3.892.725 kroner efterfulgt af Zøller Byg og Entreprise fra Roskilde med et bud på 3.897.127 kroner.

Derudover var der indsendt yderligere fire bud, som kunne lægges på hylden med det samme: Ét på lidt over 4,2 millioner kroner, ét på 5,5 millioner kroner og to, som mente, at det skulle koste over seks millioner kroner at få arbejdet udført. Det højeste bud kom fra MT Højgaard, som ville have 6,8 millioner kroner for en opgave, som Hede Danmark altså viste sig at ville udføre for 3,7 millioner kroner.

Og så blev sommerhusejerne som noget af det første gjort opmærksomme på, at der kommer moms på, når regningen skal fordeles.

Annonce

Tidligere var det næsten umuligt at få sit hus solgt, og når det skete var det til spotpris. Nu går det allerede lidt bedre. I løbet af i år er der nok solgt fire-fem stykker.

Magnus Schjødt, Grundejerforeningens formand, Sunddraget

Må vente et par dage

Men de må vente en uges tid på det endelige resultat.

- Nu skal vi have gennemgået de tre billigste bud, så vi sikrer os, at alle betingelserne er opfyldt, og at der ikke er forbehold i de tre bud, som vi har overset, fortalte Mads Bylov Tanderup, som har været grundejernes kontaktperson i planafdelingen ved Struer Kommune, lige siden byrådet besluttede at gå ind i sagen og være garant for, at det kunne blive gennemført.

Han kunne derfor heller ikke kåre en vinder og være sikker på, at Hede Danmark får opgaven.

- Vi må lige vente et par dage og så mødes igen i starten af næste uge. Så kan vi være helt sikre på, at der ikke er noget, vi har overset, sagde han til de tre repræsentanter fra grundejerforeningen på Sunddraget, der var mødt op for at følge udfaldet af den længe ventede licitation.

Den samme besked fik repræsentanterne fra de tre entreprenørfirmaer, som var mødt op for at følge udfaldet, så de kunne vende hjem til hovedkvarteret med enten den gode nyhed om, at ordrebogen sandsynligvis vil blive fyldt ud med endnu en opgave eller den mere nedslående om, at de måtte på den igen med et bud på andre af landets mange udsatte kyststrækninger.

Inden for skiven

Men ét står fast.

Grundejerne får den længe ventede kystsikring, som formanden for grundejerforeningen, Magnus Schødt, har været med til at kæmpe for i årevis.

- Vi havde de første forhandlinger om at få etableret kystsikring ved Sunddraget med Ringkøbing Amt, og på et tidspunkt så det ud til, at vi var lige ved at nå i mål, fortæller Magnus Schødt.

Men tiden gik, og i løbet af de seneste 19 år har området været oversvømmet med vand fra fjorden ikke mindre end seks gange, og siden 2000 har Stormrådet bevilget beboerne erstatninger for i alt 3,3 millioner kroner.

Sidste gang, da den vestlige del af Limfjorden blev ramt af en stormflod i 2015.

- Nu håber vi så bare at kunne komme igennem de kommende vintermåneder og i bedste fald en vinter mere. Så skulle vi gerne være sikret mod oversvømmelser de næste mange år, fortalte Magnus Schødt, da han sammen med Christian Kjærgaard og Anders Lamberth fik sikkerhed for, at udgifterne til projektet holder sig inden for budgettet på cirka 7,2 millioner kroner.

Da tallene var kommet på bordet, kunne Henrik Steinecke Nielsen fra firmaet Kyst-havneviden i Lemvig, som er tilknyttet projektet som rådgiver, konstatere, at den samlede regning formentlig bliver på et sted mellem 6,2 og 6,7 millioner kroner, når alt bliver talt med.

Udgifterne til projektering og beregninger, som ligger til grund for det endelige projekt, løber således op i cirka 1,2 millioner kroner.

Men altså alt i alt inden for skiven.

- Heldigvis, konstaterede Magnus Schødt.

Oversvømmelser Sunddraget

1981: Voldsom oversvømmelse af cirka 20 huse, og mellem 1981 og 1990 var der en række mindre oversvømmelser.
  1. februar 1990: Kraftig oversvømmelse med større eller mindre vandskade på 15-20 huse. 35 centimeter vand i et af husene.
  2. december 1991: Strandvold gennembrudt. Cirka 35 cm. vand på Skovvej.
  3. og 13. januar 1993, og igen 23. januar: Strandvold overskyllet, vand i området.
  4. og 30. januar 2000: Stormflod anerkendt af stormflodsrådet.

Januar 2005: Cirka ti huse med vand inde, plus mange træer væltet grundet den bløde oversvømmede jord.

12-13. januar 2007: Strandvold overskyllet. Vandet stod op til Skovvej.

  1. december 2008: Kraftig storm og højvande, men ny forstærket strandvold holder vandet ude.
  2. oktober 2009: Kraftig storm og højvande. Kraftig erodering af strandvolden over en strækning på cirka 200 meter. Havde stormen varet en time mere var bølgerne brudt igennem.
  3. november 2009: Ny kraftig storm med højvande. Eroderede 1,5 meter væk af nyistandsatte strandvold. Ingen oversvømmelser denne gang.
  4. november 2011: Voldsom orkan-lignende storm med højvande på 1,5 meter over daglig vande i Lemvig. Den nyrenoverede og op til seks meter brede strandvold eroderes langsomt væk over en strækning på ca. 100 meter, og området oversvømmes. Ingen huse tager skade grundet den brede strandvold, som først skulle nedbrydes.
  5. december 2011: Strandvolden repareres nødtørftigt, da der meldes om en ny storm
  6. december 2011 klokken fem morgen: Stormen tager til. Strandvold holder stand til kl.15.00 hvor den overskylles. Området oversvømmes. Ingen huse tager så vidt vides skade.

Natten mellem 3 og 4. januar 2012: Voldsom storm (vindstød op til 40 målt på Oddesundbroen) Heldigvis kun med en vandstand på 1,1 over daglig vande, og den relative kort storm bevirkede, at strandvolden holdt stand.

  1. januar-2012: Der presses stadig vand ind i Limfjorden og vandstanden når 1,6m. Vindstyrke på cirka 20 meter i sekundet. Cirka en tredjedel af strandvolden eroderes bort. Ingen oversvømmelser af område.
  2. og 6. december 2013: Stormen Bodil kommer på besøg. Vandstand målt til 1,8 ved Lemvig. Strandvold overskylles. Op til cirka 10 huse får vand ind - inden vinden går i nord/nordvest.
  3. januar 2015: Stormen Dagmar kommer og presser meget vand ind i Limfjorden. Bølgerne når lige til foden af Strandvolden, men volden tager ingen skade.
  4. og 11. januar 2015: Stormen Egon giver højvande på 1,95 ved Lemvig. Bølgerne overskyller og laver stor skade på strandvolden. Vandet vælter ind i området og det konstateres, at 18 huse har haft vand inde. Ca. 40-50 centimeter vand på Skovvej. Efterfølgende pumper Beredskabsstyrelsen for at redde fire huse fra varig vandskade.
  5. og 22. september 2015: Fiberdugen blev indbygget i strandvolden.
  6. november 2015: Strandvolden igen udsat for et voldsomt angreb under stormen Gorm. Med vindstød på op til 40,7 m/s på Oddesundbroen og en vandstand på ca.1,6 meter over daglig vande. Fiberdugen bestod prøven på strækningen, som sædvanligvis altid plejer at blive gennembrudt først. Det yderste grusdæklag blev som forventet skyllet bort, men derefter hindrede fiberdugen, at volden blev skyllet væk med undtagelse af de første ca. 25 meter, og i den østlige ende af strandvolden blev den cirka fem meter brede strandvold tæret op, så der kun var en tynd spids tilbage.

2. februar 2016: Stormen blotlægger fiberdugen over cirka halvdelen af strækningen, og hvor fiberdugen ophørte, var der et slid på strandvolden på cirka 1,5 til 2 meter i bredden over en strækning på 40–50 meter. Også i den østlige ende blev voldens bredde reduceret. Ingen vand i sommerhusene.

Nemmere at få solgt

Alt i alt bliver diget 1260 meter langt og etableret, så kysten sikres mod en vandstand på 2,7 meter over daglig vand, og derudover bliver kysten sikret med ni høfder, og en grøft inde bagved diget, så vand, der måtte trænge ind under diget i tilfælde af stormflod kan ledes hen til en brønd, hvorfra det så kan pumpes tilbage til fjorden.

Regningen fordeles, så de mest udsatte af sommerhusejerne betaler lidt mere end naboerne, som normalt går fri, når området står under vand.

- Men vi vinder jo allesammen på at få kysten sikret, konstaterer Magnus Schjødt.

Efter at byrådet i Struer Kommune besluttede at gå ind i sagen og få projektet gennemført, er der blandt andet kommet bedre gang i salget af sommerhusene på Sunddraget.

- Tidligere var det næsten umuligt at få sit hus solgt, og når det skete var det til spotpris. Nu går det allerede lidt bedre. I løbet af i år er der nok solgt fire-fem stykker, vurderer han.

Sommerhusejerne har selv forsøgt at sikre sig med et dige, som gang på gang er blevet skyllet væk. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Her den første skitse fra Struer Kommune over forløbet af det 1260 meter lange dige og høfderne, som skal være med til at sikre sommerhusejerne på Sunddraget mod flere oversvømmelser. Illustration: Struer Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FCM

Priske efterlyser vinderkultur hos ulvene

Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Annonce