Annonce
Lemvig

Lemvig skal være model for andre sundhedshuse

Borgerne bliver inddraget, når det nye sundhedshus, der bliver placeret på sygehuset i Lemvig, skal planlægges. Arkivfoto

Borgere bliver inddraget i planlægning af kommende sundhedshus

Lemvig: I løbet af 2019 begynder arbejdet med at skabe det nye sundhedshus i Lemvig.

Men der er lagt op til, at opbygningen og indretningen af sundhedshuset i Lemvig skal fungere som inspiration for andre sundhedshuse i regionen.

- Vi er den første kommune i regionen, der går ind i projektet og også bevilger penge til sundhedshuset, og derfor er det naturligt, at vi kan være med til at skabe en "Lemvig-model" for, hvordan et sundhedshus kan indrettes, siger Gunnar Lisby Kjær (V), der er formand for social- og sundhedsudvalget.

Udvalget behandlede køreplanen for borgerinddragelsen ved et møde onsdag. Her er der lagt op til, at der i begyndelsen eller midten af marts vil være et første borgermøde. Det vil foregå i en såkaldt samtalesalon, hvor kommunal- og regionalpolitikere vil deltage sammen med omkring 15 borgere samt repræsentanter fra forskellige interesseorganisationer i hver af de forskellige samtalesaloner.

30. april vil der være et borgermøde, hvor alle borgere i kommunen er inviteres. Det skal ifølge oplægget være med til at sikre, at der et et lokalt engagement omkring sundhedshuset. Her vil man sammenfatte resultaterne fra det første møde og sætte fokus på, hvad der betyder noget for borgerne i Lemvig, når de møder sundhedsvæsenet. Man vil også se på, hvordan man kan være fælles om at skabe sundhed for alle i kommuen, lige som man vil sætte fokus på, hvem der ud over sundhedshuset har ansvaret for sundheden blandt kommunens borgere, og hvem der vil være med til at tage et ansvar for sundheden.

Gunnar Lisby Kjær peger på, at det også politisk er en udfordring at få samlet trådene om organiseringen af sundhedshuset og dets opgaver. Men han nævner også, at der er en stor begejstring for projektet.

- Vi er to forskellige politiske niveauer, der skal smelte sammen med sundhedshuset, og her er det vigtigt, at vi også har borgerinddragelsen ind i projektet. Det er vigtigt, at vi kommer til at sætte en ny dagsorden og være enige om, hvordan vi løser opgaverne, siger udvalgsformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.

Annonce