Annonce
Lemvig

Lemvig-kunstværk gentages i FN-bygningen og Central Park

Kunstneren Jeppe Hein da han lavede "åndedrag"-kunstværket på Museet for religiøs Kunst. Nu gentages det i forbindelse med klimatopmødet i New York senere på måneden. Foto:Jørgen Kirk
Jeppe Hein laver det største offentlige kunstprojekt i Central Park i mere ens 10 år, og vi lemvigere har prøvet det

Lemvig: For to år siden udstillede kunstneren Jeppe Hein på Museet for Religiøs Kunst i forbindelse med, at hans sociale bænke - de orange skulpturer - på Lemvig Havn blev indviet. På udstillingen havde han et værk, hvor publikum selv var en del af udstillingen. Og det kunstværk kan snart ses i New York på centrale steder som FN-bygningen og Central Park.

Kunstværket gik ud på, at beskueren tog en pensel med blå maling, og så lavede man et strøg samtidig med, at man tog et åndedrag. De blå streger blev vidt forskellige, som populært sagt blev et billede af personens åndedrag.

Nu skal new yorkerne - og alle andre i byen - gøre det tilsvarende, og det sker i forbindelse med topmødet under FN's 74. generalforsamling senere i september.

- Det er jo Lemvig-kunstværket, du genopfører i større skala på et noget større sted, lød mit spørgsmål til Jeppe Hein i telefonen, da han ville sende pressematerialet om denne fornemme hæder at være kunstneren, der skulle lave et kunstværk i så stor en sammenhæng.

- Ja, faktisk. Og så skal det ses i kontekst med FNs Verdensmål, lød svaret fra Berlin, hvor Jeppe Hein bor.

Nu skal de hundredvis af blå åndedrag give tilsammen ét fælles åndedrag for verdens fremtid. Kunstværket hedder "Breathe with me".

- Mens det at trække vejret er dybt personligt, er det også en universel oplevelse. Når alt kommer til alt, er ens vejrtrækning, som Jeppe Hein så passende beskriver, en handling, der kan forene alt liv på jorden. På samme måde forener evnen og behovet for at trække vejret mange af FN’s Verdensmål: fra nødvendigheden af adgang til forureningsfri luft og behovet for rene verdenshave til produktionen af ilt, til vigtigheden af opmærksomheden på vejrtrækningen for vores eget velbefindende, siger Luise Faurschou, direktør og grundlægger af ART 2030

Værket lanceres i FNs hovedkvarter fra 21.-24. september undere topmødet, og så flytter det fra 25.-27. september til Central Park, hvor det vil være det første større offentlige kunstprojekt i over 10 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce