Annonce
Sport

Leicester misser andenplads efter deler i Wolverhampton

Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
En VAR-kendelse gik Leicesters vej, og Kasper Schmeichel og co. slap fra Wolverhampton med et point.

Leicester kunne med en sejr spille sig på andenpladsen i Premier League fredag aften, men det lykkedes ikke for Kasper Schmeichel og co.

Annonce

Leicester var på besøg hos Wolverhampton, og opgøret endte 0-0, og det kunne gæsterne være ganske tilfredse med.

For kort før pausen fik Wolverhampton annulleret en hovedstødsscoring af VAR i en af de situationer, hvor det er umuligt at se forseelsen med det blotte øje.

Samtidig spillede Leicester med ti mand i det sidste kvarter efter en udvisning.

Resultatet betyder, at Leicester på tredjepladsen har 50 point efter Manchester City, der har et point mere for en kamp færre.

Wolverhampton ligger nummer syv med 36 point.

Kasper Schmeichel måtte reddede med en fodparade efter ti minutter, da Diogo Jota forsøgte sig, og opgøret skulle helt hen til det 44. minut, før bolden fandt vej til netmaskerne.

Det var Schmeichel, der måtte se sig passeret på et hovedstød fra Willy Boly, efter at Wolverhampton havde taget et kort hjørnespark, hvorefter bolden blev sendt ind i feltet.

Målet blev dog annulleret af VAR for offside på Jota i forbindelse med det korte hjørnespark. Næppe mange på stadion kunne se noget strafbart i situationen, men alle måtte bøje sig for videobillederne.

De to hold gik derfor til pause med 0-0, og det var stadig stillingen efter en time, hvor opgøret var helt åbent.

Med et kvarter igen blev Leicester så reduceret til ti mand, da Hamza Choudhury modtog sin anden advarsel i kampen.

Choudhury gled i en situation og begik et klart frispark, og så var Leicester i undertal, og der var lagt op til et stormløb fra hjemmeholdet.

Raúl Jiménez forsøgte sig uden held på et hovedstød efter et indlæg fra indskiftede Adama Traoré, og Jimenez var særdeles tæt på i tillægstiden med endnu et hovedstød.

Mexicaneren forsøgte sig også med et skud dybt inde i tillægstiden, men det endte målløst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce