Annonce
Læserbrev

Ledelse og sygefravær. Måske er ledelse i kommunen slet ikke ledelse, men styring

Debat: Med interesse har jeg læst Dagbladets indlæg og leder om sygefravær i Holstebro Kommune. Det er et emne, som har været en del af kommunens som besparelsesforslag i flere år – at nedbringe sygefraværet - i Holstebro Kommune, men det er kun gået en vej; den forkerte.

Mine refleksioner med baggrund i artiklen samt 25 års ledererfaring stiller nok flere spørgsmål end giver svar. Men hvis svaret på højt sygefravær er ledelse, så må spørgsmålet være – hvilken type ledelse leverer man i kommunen og hvilken type ledelse vil hjælpe de ansatte?

Der er i min optik noget, som er tankevækkende. Ledelse er en disciplin, som i min optik skal gå hånd i hånd med det praktiske arbejde. Ledelse er at gå forrest – at vise vejen – støtte medarbejderne i udførelsen af arbejdet, men måske jeg har misforstået det derhen, at ledelse i kommunen handler om, at lederne selv er ude at lede efter noget?

Jeg tænker ….

Er det alene antallet af medarbejdere pr. leder, som giver et højt sygefravær – eller er det hvordan ledelse udføres sammen med og overfor personalet?

Hvorfor er der færre og færre ledere pr. 100 ansatte, jo tættere de ansatte er på borgerne? For eksempel hjemmeplejen, daginstitutioner, skoler med videre. Jeg er sikker på – og ved det faktuelt – at der ikke er 65 ansatte på rådhuset pr. leder, men det er der i hjemmeplejen – uagtet man opgraderer på området. På rådhuset er der langt færre ansatte pr. leder – i et akademisk miljø. Vil det sige, at administrative medarbejdere og akademikere kræver mere ledelse?

Det næste spørgsmål er om lederne i kommunen leder mere opad og til siden end leder medarbejderne? Forstået på den måde, om de krav, der stilles til lederne oppefra, holder dem beskæftiget med at dokumentere alt muligt for at tilfredsstille det næste ledelseslag, eller bruger de tiden på at går forrest i opgaveløsningen – på at lede medarbejderne – på at være nærværende overfor både ansatte og borgere? Er ledelse i en kommune blevet en masse administration og dokumentation? Det var måske bedre at have en administrativ medarbejder til at lave den slags – og så lade lederne være ledere i ordets bogstavligste forstand.

Hvornår har en leder sidst afløst en sygemeldt SOSU-assistent i hjemmeplejen? Hvorfor kan hjemmeplejen ikke selv disponere og planlægge deres tid – i samarbejde med en leder? Hvornår har en leder i en daginstitution sidst hjulpet til med lukkevagten? Hvornår har en leder sidst hjulpet en kollega i folkeskolen med en klasse, hvor der var en ekstra udfordring? Ledelsen kræver fleksibilitet og omstillingsparathed – vender det ikke begge veje?

Det er tankevækkende, at det ikke fremgår af ældrechefens svar, hvad årsagen er til det høje sygefravær. Det må være en ganske almindelig ledelsesmæssig opgave at være nysgerrig på, om et sygefravær skyldes ting på arbejdspladsen – almindelige influenza – eller andre ting, som kan påvirke en medarbejders trivsel og helbred. Det hedder, der hvor jeg er, fraværssamtaler, med det formål at sikre, at der ikke er småting, som kan ændres i det daglige og dermed gøre trivsel og helbred bedre.

Fra min dagligdag som leder kan jeg konstatere, at hvis jeg går forrest, hvis jeg giver en hjælpende hånd, hvor det er svært, hvis jeg viser nærvær, så har jeg et lavt sygefravær – men i perioder også en lidt længere arbejdsdag end 37 timer – hvilket så giver nogle frihedsgrader på andre tidspunkter. OG for at det ikke skal tillægges mig, at jeg ikke kender det offentlige, så har jeg ti års erfaring med ledelse i offentlige organisationer.

En sidste ting, som måske også undrer, er begrebet konsekvens. Ledere bliver ofte en kopi af deres overordnede – ved ganske simpel sidemandsoplæring. På de øverste niveauer i Holstebro Kommune er der ikke sket ændringer i de sidste 14 år – bortset fra ledere, som selv har valgt at forlade deres job. Det er tankevækkende i forhold til begrebet konsekvens, som er nævnt i artiklen. Så hvis der skal ændres adfærd i forhold til ledelse, er min erfaring efter mange år med ledelse, at det sker fra toppen og nedad. Hvis der skal ske ændringer, kræver det ændringer i adfærd i den øverste ledelses tilgang til ledelse.

Jeg ved af oplevelse, at der er et personale i yderste led mod borgerne, som gør deres ypperste - tager et kæmpe ansvar og er rigtigt dygtige til et begreb, vi på det private arbejdsmarked bruger meget - ”selvledelse” – en disciplin, som motiverer til at tage ansvar og lyst til at gå på arbejde. Så måske det er andre steder, at skoen trykker i forhold til sygefravær. Måske det er at ledelse i kommunen, slet ikke er ledelse, men styring – det som på engelsk hedder management – og det siger alle undersøgelser, at det giver fravær og flugt, men det understøtter beklageligvis den øverste ledelses behov for detailstyring og dokumentation. Det er måske også, at begrebet konsekvens skal tages i anvendelse. Det kunne også være, at man skulle slippe potentialet hos de dygtige medarbejdere. Det kunne også være, at det ville være en god ting at have svar på rede hånd, når der stilles spørgsmål til fravær – hvordan fordeler sygefravær sig på udvalgte kategorier? Jeg kender mange i hjemmeplejen, som ikke har 16 fraværsdage på et år, så nogle må have et usædvanlig højt fravær, men hvad er årsagen?

En del af foranstående refleksioner er tilgået kommunens ledelse i min tid som byrådsmedlem – der hvor jeg haft mulighed for det – og det har primært været på budgetseminarer. Der har ikke være en egentlig behandling af emnet på byrådsmøder – fordi det handler om ledelse og ikke politisk lederskab og politikdannelse.

Annonce
Kim Bak Kristensen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce