Annonce
Ulfborg/Vemb

Nedlagt Fakta-butik bliver til lagerhotel: Stadig planer om at lave vaskehal

Brugsuddeler i Dagli'Brugsen i Vemb, André Knudsen, tror på, at det lykkes at få udlejet et par "bokse" i den nedlagte Fakta-bygning, som brugsen købte i foråret. Arkivfoto
Brugsuddeler i Dagli'Brugsen i Vemb, André Knudsen, sætter i denne uge strøm til boks-udlejning i de gamle Fakta-lokaler i Ulfborg.

Ulfborg/Vemb: Hvad kan man bruge en nedlagt Fakta-butik til?

Det spørgsmål har André Knudsen, der er brugsuddeler i Dagli'Brugsen i Vemb, nu fundet svar på. Brugsen købte i foråret de bygninger i Ulfborg, hvor den gamle Fakta-butik havde haft til huse, og det var med henblik på at lave vaskehal.

De planer lever stadig - og hvis alt går vel, går opførelsen igang til næste forår. Men også for selve bygningen på stedet, er man nu kommet videre med planerne. Her skal nemlig være lagerhotel.

- Vi har fem rum deroppe lige nu. Det er blandt andet den gamle frokoststue, kontor og bagerkøkken, som vi nu har mulighed for at leje ud til opbevaring, siger André Knudsen, der forklarer, at man, hvis konceptet bliver en succes, sidenhen vil bygge flere "bokse" inde i butikken.

Boksudlejningen hedder Dagli'Boksen og er lige startet op.

Annonce

Det afgørende skattefradrag

Egentlig har André Knudsen haft en del ideer til, hvad der skulle ske med bygningen. Skulle man rive den ned? Skulle andre have lov at opføre boliger på stedet?

Men særlig én ting har sat en stopper for planerne.

- Fakta havde for syv år siden investeret en del millioner i bygningen, som gør, at de får noget fradrag, fordi de har foretaget en investering, som de må udligne over ti år til 2022. Men da jeg overtog bygningerne efter syv år, skal jeg tilbagebetale det skattefradrag, hvis jeg river bygningen ned nu. Det skal jeg ikke, hvis jeg venter tre år endnu, siger André Knudsen.

Han vil derfor vente og se, om lagerhotellet bliver en succes.

- Jeg har jo en ide om, hvad jeg vil få ind til husleje. Men jeg forventer ikke det vilde. Det er jo en by i Vestjylland med mange parcelhuse. Det ville være noget andet, hvis det var Aarhus, hvor mange har lejligheder - og dermed i højere grad har brug for lagerplads, siger han og tilføjer:

- Men hvis boks-udlejningen viser sig at være en god ide, lader jeg nok bare bygningen stå, siger han.

For at gøre bygningen brugbar til formålet har uddeleren fået installeret nøgleboks og sensorlys i bygningen, hvor udlejningsrummene lige nu er fra otte til 22 kvadratmeter hver.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce