Annonce
Vinderup

Lars' prærievognsferier kører på 20. år i træk

Lars Bach sender hvert år danskere fra hele landet på prærievognsferie - med start på hans gård ved Ejsing. Her er er Kristoffer og Katie Eriksen sammen med deres datter, der til dagligt bor i Skærbæk ved Fredericia, igang med at få hesten på plads foran vognen igen. Foto: Jan Briks
Hvert år i sommerferien sender Lars Bach fra Ejsing i år sine gæster ud på prærievognsferie.

Ejsing: Hvert år i skolernes sommerferie sender 56-årige Lars Bach naturtrængende turister ud på hestevogn i det vestjyske sommerland. Prærievognsferien, som han udbyder på nu 20. sæson i træk, er en otte-dages miniferie til de, som vil lidt væk fra hverdagens stress og jag. Og faktisk er de fleste af de lige godt 20 familier, der hvert år prøver at tøjle dyrenes egne hestekræfter, familier, som ikke selv har prøvet at ride på heste før:

- Jeg tror vel det er to tredjedele af dem, der kommer, som aldrig har haft noget med heste at gøre. Men det fungerer fuldt ud lige så godt for dem, for de får jo noget oplæring, før de bliver sendt ud på vejene, siger han.

Det er folk fra alle afkroge af landet, der gæster gården ved Ejsing, hvor miniferien starter, og oplæringen begynder på feriens første par dage. Blandt andet skal gæsterne lære at tage store sving, når de drejer med vognene, og så skal de lære at se sig for i trafikken:

- Der bliver typisk udnævnt en person i hver vogn, som skal holde øje med trafikken. Og som skal hoppe ud af vognen og se efter trafik, når man krydser en stor vej, siger han.

Annonce

Et tilfælde

En af de familier, der i år har taget turen ud på den vestjyske "prærie", er Kristoffer og Katie Eriksen, der har deres lille datter med på tur.

- Det er første gang, vi er på sådan en ferie, og vi har ikke haft noget med heste at gøre. Det tager lige lidt tid at lære, og det er jo et stort dyr, så man skal lige have fortalt den, hvem der bestemmer, siger 41-årige Kristoffer Eriksen og tilføjer:

- Men når man først har hesten spændt for vognen, er det egentlig nemt nok, siger han.

Familien har natten til onsdag netop tilbragt den første nat på ferien i prærievognen, og det har været godt, at komme ud i naturen:

- Da vi var her i aftes, og man kunne høre fuglesang og se solnedgang over marken: det er rigtig præriestemning, siger 35-årige Katie Eriksen.

Familien havde før valget faldt på prærievognsferie kigget på flere andre ferieformer i naturen. Det var tilfældigt, at det lige landede på prærievognsferie.

- Det var jo egentlig bare fordi, vi kom i tanke om, at det var en mulighed. Og vores datter elsker heste. Vigtigst var bare, at vi kom ned i gear. Og her sidder man jo i flere timer om dagen og glor ind i en hestenumse, og så skal man egentlig ikke sørge for andet end at få noget mad, og få tiden til at gå. Man skal ikke nå så meget, siger han.

Se dem blive stolte

Ideen om at lave Ejsing Prærievognsferie, som konceptet hedder, kom sig ud af et håb om, at få mere liv på gården ved Ejsing, hvor 63-årige Lars Bach til dagligt driver fiskeopdrætsfirmaet Biofarm.dk.

- Det er jo også sjovt at arbejde med nogen, som ikke kender så meget til det - og hjælpe dem på rette spor - og så se dem blive stolte, når det lykkes, siger han.

Gennem årene har det stort set gået helt smertefrit med at få sendt familierne afsted til hest. Selvom det har hændt, at gæsterne har måttet ringe efter hjælp:

- For 15 år siden cirka fik jeg et opkald. Det var før der var mobiltelefoner alle vegne. Det var en mand, der havde forladt familiens prærievogn for at gå op til et hus ved skoven for at ringe efter hjælp. Da jeg så kom ud til ham, kunne han ikke finde tilbage igen, griner Lars Bach, der håber at kunne fortsætte sit sommerprojekt mange år endnu.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bør være den gode gæst

Via de lokale landboforeninger er en række landmænd i clinch med energinet.dk, som er navnet på den instans, der står bag nedgravningen af det store elkabel fra den nye transformatorstation i Klinkby frem til Idomlund. Et kabel, der skal transportere strømmen fra vindmølleområdet Vesterhav Nord videre til elnettet. Ja, kablet er stort set lagt ned. Transformatorstationen er stort set klar. Det eneste, der mangler, er strømmen, og det er lige i øjeblikket meget uvist, hvornår den kommer - hvis den kommer. I hvert tilfælde er der stadig storm omkring projektet, og der er ingen dato på, hvornår det ligger fast, at der også bliver sat kysnære møller op her. Kystbefolkningen ser dem gerne skubbet ud på det nye vindmølleområde Thor, der ligger langt fra land. Imens strides landmændene så med energinet.dk. Ikke om de erstatninger, de skal have, for at der bliver gravet på deres mark, og at der bliver lagt et kabel ned. Disse erstatninger er til at finde ud af. Men det er det såkaldte "gæsteprincip". Landmændene mener, at energinet.dk er gæster på landmandens jord, og hvis han får brug for at udvide eller lægge om, så kablet er i vejen, så skal gæsten naturligvis flytte det., Men det mener energinet.dk ikke. Her slår man fast, at det er landmandens problem at flytte kablet, hvis det skulle blive nødvendigt. Og da det koster 20 millioner kroner at flytte én kilometer kabel, så siger det sig selv, at det vil landmanden aldrig kunne finansiere. Dermed mener landmændene, de er stavnsbundne i fremtiden. Er de så det? Man kan sige, at de fleste jo nok udmærket ved i dag, om der er mulighed for, at de skal bygge hen over noget jord, der ligger 100 meter fra ejendommen. Men ved man det, når man taler 20 år ud i fremtiden? Nej, det gør man ikke, så derfor er det korrekt, at man binder en landmand på arme og ben, hvis man lægger et kabel, som han ikke har mulighed for at flytte, hvis det viser sig, det er nødvendigt for driften af hans ejendom. Vil det ske ret tit? Sandsynligvis ikke, men bare for én landmand langs det 35 kilometer lange kabel kan det være katastrofalt. Derfor bør energinet.dk være den gode gæst, at hvis det sjældne skulle ske, at et kabel nødvendigvis må flyttes, så er energinet.dk også klar til at betale for selv at flytte kablet.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce