Annonce
Erhverv

Lars Larsens søn rykker ind i Actona-bestyrelse

Lars Larsen købte i 2015 Actona Company. Nu er han trådt tilbage fra topposterne i Jysk på grund af alvorlig sygdom. Hans søn, Jacob Brunsborg, er indtrådt i bestyrelsen hos Actona Company. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix)
Jacob Brunsborg, der er søn af Jysk-grundlæggeren Lars Larsen, er nyt bestyrelsesmedlem hos møbelvirksomheden Actona Company.

Tvis: Det blev fredagens store samtaleemne rundt om i Danmark, da det kom frem, at en af landets største erhvervsledere, Lars Larsen, var ramt af alvorlig leverkræft. Han meddelte, at han trækker sig tilbage fra topposterne i Jysk-koncernen.

Samtidig rykkede hans søn, Jacob Brunsborg, ind som formand for Jysk Group i stedet for sin far. Ud over Jysk ejer gruppen en række virksomheder.

En af dem er møbelvirksomheden, Actona Company, der har hovedsæde i Tvis. Lars Larsen købte virksomheden i 2015, efter at stifteren Orla Dahl Jepsen døde i december 2014.

I forbindelsen med skiftet fra far til søn i toppen af Jysk-dynastiet, er Jacob Brunsborg også indtrådt i bestyrelsen hos Actona Company. Dermed er bestyrelsen udvidet med en enkelt person.

Ifølge administrerende direktør hos Actona, Torben Villadsen, har Jacob Brunsborg valgt at komme tættere på virksomheden og lære den bedre at kende.

- Jeg ser frem til at arbejde sammen med ham og lære ham bedre at kende. Der er intet dramatisk i det, siger Torben Villadsen.

Formanden for bestyrelsen i Actona er Hans Henrik Kjølby, der er øverste direktør i Jysk Holding. Et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer er Ole Lund Andersen, der er administrerende direktør hos TCM Group, der producerer køkkener.

Actona Company er en af de virksomheder, der leverer solide overskud i Jysk Group. Det seneste regnskab for perioden 1. september 2017 til 31. august gav et overskud på 81 millioner kroner. Omsætningen er på 1,73 milliarder kroner for møbelvirksomheden, der blev grundlagt i 1981 under navnet Marmorhuset.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Posefester er en balancegang

En gruppe forældre til teenagere i Holstebro har stiftet en forening, som har til formål at arrangere en rækker fester for byens unge på mellem 14 og 17 år. Fester i privat regi, hvor det er tilladt for de unge at medbringe og indtage alkohol. Det koncept er der sådan set ikke noget nyt i. Det kaldes posefester og har eksisteret i mange år. Blandt andet i Feldborg og Spøttrup. Formålet er selvsagt at imødekomme de unges ønske om at kunne mødes og feste med alkohol som en del af samværet og samtidig sikre, at det foregår under opsyn. Det hele bunder i en forventning om, at de unge drikker under alle omstændigheder, og at de "lovlige alkoholfester" kan fungere som ventil og dæmme op for spontane drukgilder i parker eller andre steder. Det er ikke nogen dum idé, men "de gør det jo alligevel, og så er det bedre at …" er en blåstempling af de unges alkoholforbrug. I den nye forening skal man være 14 år og gå i 8. klasse for at være med, mens man i Feldborg kan komme med fra konfirmationen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 16 slet ikke drikker alkohol, og at unge mellem 16 og 18 maksimalt drikker fem genstande ved samme lejlighed. Selv om den nye forening i Holstebro har en lidt strengere politik på det område, end de andre kendte posefester, følger grænserne ikke sundhedsstyrelsens anbefalinger. Og det er her, balancegangen for alvor bliver vanskelig. Forældrene har helt sikkert ret i, at nogle unge vil drikke under alle omstændigheder. Men faldet i unges alkoholforbrug over de seneste år skyldes en generel holdningsændring i samfundet og indførelsen af restriktioner for køb af alkohol. Og den udvikling risikerer vi at bremse med initiativer som posefesterne. Det ændrer dog ikke på, at initiativet overordnet er både prisværdigt og fornuftigt. Aldersgrænser og antallet af genstande kan diskuteres, men i sidste ende er det hverken sundhedsstyrelsens eller festarrangørernes ansvar at sætte grænsen. Det er og bliver op til den enkeltes forældre.

Annonce