Annonce
Indland

Lars Larsen får vej opkaldt efter sig i Nordjylland

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Centervej i Gatten omdøbes til Lars Larsens Vej, efter at Jysk-stifteren for syv uger siden døde.

Lars Larsen får opkaldt en vej efter sig i Nordjylland. På vejen ligger det golfresort, som Lars Larsen ejede indtil sin død for syv uger siden.

Det skriver TV2 Nord.

Jysk-stifteren døde den 19. august i år, 71 år gammel. I hans minde omdøber Vesthimmerlands Kommune Centervej i Gatten til Lars Larsens Vej.

- En passende gestus til en af landets største erhvervsledere nogensinde på et sted, der virkelig betød utrolig meget for ham, siger borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen (V), til TV2 Nord.

På vejen, der kommer til at bære Lars Larsens navn, ligger Himmerland Golf og Spa Resort, som forretningsmanden var ejer af.

Omdøbningen af vejen betyder, at Himmerland Golf og Spa Resort nu er at finde på Lars Larsens Vej 1.

Erhvervsmanden var passioneret omkring golf og etablerede blandt andet golfturneringen Made In Denmark. Turneringen blev i 2014 til 2017 afholdt på hans golfresort.

- Han var med til at sætte Vesthimmerlands Kommune på verdenskortet. Da man besluttede, at der skulle laves en Europatour, så var det den største sportsbegivenhed i Danmark nogensinde, siger Knud Kristensen (K), tidligere borgmester i kommunen, til TV2 Nord.

Lars Larsens søn fortæller, at stedet altid været et vigtigt sted for Lars Larsens familie.

- Derfor er vi også meget beærede over, at Vesthimmerlands Kommune har besluttet at Centervej fremover skal hedde Lars Larsens Vej, siger Jacob Brunsborg, der i dag er bestyrelsesformand i Jysk, til TV2 Nord.

To måneder før sin død trak Lars Larsen sig fra bestyrelsen i Jysk, som han stiftede i 1979 og siden er blevet til en verdensomspændende koncern med 2800 butikker i 52 lande.

Med en formue, der i 2018 blev opgjort til 35,1 milliarder kroner, var Lars Larsen Danmarks fjerderigeste person.

/ritzau/

Annonce
Læs nyheden hos TV2 Nord
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce