Annonce
WORLD AIDS DAY

Lars blev smittet med hiv for 10 år siden: - Jeg er ikke nogen stakkel

Hiv-smittede Lars Kvistgaard er 30 år gammel, arbejder som tv-tilrettelægger og bruger meget af sin fritid som frivillig i Aids-fondet og foreningen Hiv-Danmark. Foto: Aids-fondet
30-årige Lars Kvistgaard blev smittet med hiv for 10 år siden. Her fortæller han om at leve med virussen.

- Inden jeg selv blev smittet, kendte jeg ikke rigtigt noget til det. Jeg troede, jeg kunne se på folk, om de var smittede. Jeg var blevet testet et par gange tidligere, hvor den var negativ. Efter en episode gik jeg til lægen og blev testet igen. Jeg taler ikke om, hvordan jeg blev smittet.

Da jeg lige var blevet testet positiv, følte jeg at jeg kunne se virussen kravle rundt inde under huden på mine arme. Jeg følte mig rigtig klam, og holdt mig væk fra dating og sociale ting det første halve år. Derefter blev det gradvist bedre og bedre. I dag er jeg lidt ligeglad med det og lever mit liv, som jeg vil.

Jeg tager en pille hver dag, der gør, at virussen ikke kan måles i mit system. Det betyder også, at jeg ikke smitter. Det er lidt som at tage en vitaminpille. De fleste dage tænker jeg ikke over det, men en gang i mellem kan det godt give et sådan "gud, det er fordi, jeg har hiv". Men så tænker jeg heller ikke mere over det.

Første gang, jeg fortalte nogen om det, var faktisk et uheld, fordi jeg skulle ringe og melde mig syg på mit arbejde, og så fløj det bare ud af mig: "det er fordi jeg har fået hiv", og så var jeg sådan fuck, det skulle jeg ikke have sagt, "du må ikke sige det til nogen", sagde jeg så. Efter det var det min bedste ven.

Jeg er ikke bange for at fortælle det til folk, og jeg fortæller det uden drama. Måske er det fordi, jeg selv er blevet sikker i det. Jeg ved, jeg ikke smitter, så jeg siger bare "jeg har hiv, sådan er det". Jeg har stort set aldrig oplevet folk, der har reageret negativt, det er sket meget få gange.

Jeg bruger meget af min fritid på at hjælpe andre, der er nysmittede - især unge. Deres problemer fylder meget. Nogle holder det fuldstændig hemmeligt for venner og familie, nogle kan ikke finde ud af at tage deres medicin. Det kan være rigtig hårdt at lytte til. Der var især en ung, der synes det var så ubehageligt at skulle tage den pille hver dag, at han skyllede dem ud i toilettet, så der ikke var nogen, der så, at han ikke tog dem. Det tager cirka fire-fem dage uden piller, og så er virus tilbage i systemet.

Jeg var selv en del af et ungenetværk, da jeg lige var blevet smittet, og det hjalp mig rigtig meget. Bare det at møde andre, der også har det, betød virkelig meget, for da jeg lige havde fået det, så jeg det lidt som, at det er "outcastet", der får det. Så det, at jeg mødte nogle andre som var vidt forskellige fra mig, det var rigtig sundt for mig.

Jeg tror, alle oplever skam, fordi det netop er en seksuel sygdom. Folk tænker altid, hvordan han mon har fået det, og "han har sikkert været løs på tråden". Der er mange fordomme omkring, hvordan man har sex, fordi man netop har fået en seksuelt overført sygdom.

Der er mange, der ikke tør spørge ind til ting, men jeg vil hellere spørges om noget, som jeg så kan sige, at jeg ikke har lyst til at svare på, end føle at de holder spørgsmålene tilbage.

Man bliver tit mødt af sådan en "stakkels dig", og det har jeg ikke brug for.

Jeg føler mig ikke som en stakkel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce