Annonce
Sport

Landstræner: Jeg vil se markante forbedringer

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen i snak med Louise Burgaard, der er eneste venstrehåndede bagspiller i truppen, under fredagens afsluttende træning i Prefectural Gymnasium i byen Kumamoto Japan, hvor danskerne spiller de fem kampe i den indledende VM-pulje. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Klavs Bruun Jørgensen holder fast i udtalelsen om, at han ikke kan se sig selv fortsætte som landstræner, hvis Danmark ikke kommer videre fra den indledende pulje ved VM i Japan. - Tiden er inde til, at alle skal kunne se, at vi har flyttet os, understreger han.

JAPAN - KUMAMOTO: Et utvetydigt signal.

Det er nu eller aldrig.

Anderledes kan man ikke tolke Klavs Bruun Jørgensens melding om, at han ikke længere kan se sig selv som landstræner, hvis ikke de danske kvinder bliver minimum nummer tre i den indledende VM-pulje og spiller sig videre ved slutrunden.

- Det mener jeg stadigvæk. Ingen tvivl om det, og det er da et klart signal til spillerne fra min side.

- Det er min grundholdning, og sådan har jeg egentlig altid haft det. Sådan var det allerede, da det her famøse brev (spillerkritik tilbage i maj 2016, red.) kom ud. Hvis ikke jeg føler, at jeg har noget, jeg kan tilbyde det her hold, så skal jeg ikke være her.

- Jeg kommer ikke til at klamre mig til posten som landstrænerposten. Jeg har talt med nogle få af spillerne om det. De ville nok have ønsket, at jeg havde sagt det på en anden måde, men sådan er jeg som person. Jeg er total afklaret.

Men Klavs Bruun Jørgensen tror på en rigtig god dansk slutrunde.

- Vi har helt klart flyttet os, så nu skal man virkelig også kunne se det. Vi har en del spillere i truppen, som efterhånden har god erfaring, og det skal komme os til gode.

Og nu er det så endelig så vidt. Der er efterhånden blevet trippet længe nok. Spillerne vil i gang med VM-slutrunden – det samme vil landstræner Klavs Bruun Jørgensen.

- Alle de ting, som skal vinges af før en slutrunde, er vinget af. Så nu er der endelig kamp, og det glæder vi os meget til. Jetlaget er ude af kroppen, de sygdomsramte spillere er for længst på højkant igen, og spillerhotellet er i top.

Så nej, der er ikke det store at klage over. Desuden har landstræneren haft fred og ro sammen med sin trup på den japanske ø, Okinawa. Det har været en meget anderledes optakt, men det har fungeret godt.

- Roen har snart været det bedste. Og det giver også ro til hele holdet, at vi har haft truppen på plads i lang tid.

Annonce

En blød start

Lørdag åbner Danmark mod Australien. Klavs Bruun Jørgensen siger ikke direkte, at det bliver en walkover, men det er tæt på.

- Vi har en fin rækkefølge af kampene. Styrkemæssigt kan det se ud som om, at vi går vi et skridt op ad kamp for kamp. Kampen mod Australien er den kamp, som vi kan bruge til at komme i gang. Vi kommer jo formentlig ikke under særlig meget pres, og jeg vil vurdere, at vi får en blød start, tror landstræneren.

- Men de fem resterende hold skal slås om de tre pladser videre i turneringen. Det bliver en krig, men jeg satser på, at vi har fået timet tingene godt.

Og alle kommer til at bidrage. Klavs Bruun Jørgensen vil meget undgå at spille alt for smalt.

- Heldigvis føler jeg, at vi er blevet bredere og bredere. Så kampen mod Australien skal også bruges på at få alle i gang. Det skal de kommende kampe mod Sydkorea og Tyskland helst også, men det er modstandere af en helt anden kaliber.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce