Annonce
Sport

Landstræner er klar i mælet: Forsvaret skal forbedres mod Ungarn

Landstrænder Nikolaj Jacobsen vil se et bedre dansk forsvar i mandagens kamp mod Ungarn. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Landstræner Nikolaj Jacobsen vil ikke klandre indstillingen mod Island, men vil have defensiven styrket mod Ungarn.

Et forbedret dansk forsvar er nøglen til en dansk sejr over Ungarn i den anden kamp i det indledende gruppespil ved EM i Malmø.

Det fastslår landstræner Nikolaj Jacobsen inden skæbnekampen mod ungarerne.

- Det er ikke tit, vi får 31 mål imod os, så der er ingen tvivl om, at vi skal være bedre defensivt, siger landstræneren, der ikke er kommet til at tvivle på sit holds evner.

- Nej, hvorfor skulle jeg det, lyder det kort.

Han mener, at hele truppen havde gjort, hvad den kunne for at hente en sejr mod Island, og derfor vil han ikke klandre nogen for nederlaget.

- Jeg lever efter, at hvis du giver dig 100 procent, så kan du ikke forlange mere. Det er det, jeg forventer af spillerne. Så må vi se, hvad resultatet er, siger Jacobsen.

- Tit taber man, fordi man ikke har gjort sin opgave ordentligt eller været 100 procent klar. Det var ikke tilfældet, understreger han.

Landstræneren går ikke med på vurderingen af, at Ungarn er et svagere hold end Island.

- Det ved jeg ikke, om de er, men jeg ved bare, at Ungarn har voldt Danmark store problemer tidligere. Vi går ind med fuld respekt for den opgave, vi står over for, siger han.

Annonce

Landin vil hurtigt videre

Målmand Niklas Landin startede Island-kampen på bænken efter et par sygedage med en maveinfektion. Han kom i kamp, men fik rødt kort efter et sammenstød i anden halvleg.

Anføreren mener ikke, Danmark skal hænge med hovedet efter nederlaget.

- Vi skal ikke grave os ned bare fordi, vi har én offday. Nu ved vi, at Ungarn står over for os i næste kamp, og hvis vi kan vinde den, så kommer vi tilbage på sporet, siger Landin.

- Som atlet ved man også, at en dårlig oplevelse kan blive vendt til en god oplevelse i næste kamp, og så er det heldigt, at vi ikke skal vente en uge på at spille mod Ungarn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce