Annonce
Mærkedage

Landsholdsfløj med flair for at ramme

Da Josephine Touray Kaae stoppede håndboldkarrieren, spillede hun i de første mange år stadig håndbold ved siden af sit fuldtidsjob.(Arkivfoto) Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Josephine Touray Kaae er en af de mest scorende kvinder i dansk kvindehåndbold. Hun har mange store kampe på cv'et. Søndag den 6. oktober fylder hun 40 år.

40 år: Hun var en højrefløj med et godt måløje. Hun kastede - og ofte blev der mål.

383 scoringer blev det til for Danmark i de 123 A-landskampe, hun spillede i karrieren.

Det placerer hende på en niendeplads på alle tiders topscorerliste for det danske kvindelandshold i håndbold.

- Der var jo intet federe end at råbe hele håndboldhallen op, når jeg havde scoret. Også selv om det bare var til 2-1, har Josephine Touray Kaae tidligere udtalt.

Søndag den 6. oktober fylder hun 40 år.

At gå fra at være en velspillende landsholdsfløj til et almindeligt arbejdsliv har været en udfordring for Josephine Touray Kaae.

Hun har dog altid været klar over, at der ville være en fremtid efter håndbolden.

Derfor studerede hun, samtidig med at hun spillede ligakampe og slutrunder under sin håndboldkarriere.

Hun tog en kandidat i erhvervsøkonomi og jura fra CBS.

Det er en uddannelse, hun har brugt, for at opnå sit nuværende job. Her arbejder hun som executive manager i AIG, der er et af verdens største forsikringsselskaber.

Udover jobbet i forsikringsselskabet er hun også en del af iværksætteren Jonathan Løws netværk Viljestyrken. Her har han samlet tidligere og nuværende eliteidrætsudøvere, der fortæller om deres liv med sport.

Viljestyrken er samtidig et video- og podcastprojekt, hvor Josephine Touray Kaae også er med og fortæller sin historie om at gå fra elitesportsudøver til erhvervsliv.

Annonce
Da Josephine Touray Kaae stoppede håndboldkarrieren, spillede hun i de første mange år stadig håndbold ved siden af sit fuldtidsjob.(Arkivfoto) Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Læserbrev: Fåreavler er selvforskyldt årsag til angreb på sine får

Debat: Fåreavler, Morten Thøgersen, Råsted/Vemb, har igen selvforskyldt haft angreb på sine får, der fortsat kun er beskyttet af et utilstrækkelig lavt, flytbart hegn. Og som sidst, igen beklager sig over regeringen, og skubber på den måde sit ansvar for dyrene over på regeringen. Dette synes i øvrigt at være standard ingen for landbruget, at lade andre betale. Det er dog langt fra det første ulveangreb på får i indhegninger, der er helt utilstrækkelige. Og derfor langt fra det første ulveangreb på ubeskyttede får, hvor ejeren giver ulven ansvar for noget, der helt klart er ejernes eget ansvar. Der er hos Morten Thøgersen denne gang tale om 20-25 dræbte får, der med stor sandsynlighed ikke er dræbt på en gang, men over flere dage/uger, som det også blev påpeget ved det seneste angreb i efteråret 2019, hvor han mistede 83 får, hvilket dengang røbende det manglende opsyn med dyrene. Han bor ikke i ulvezonen. så der er ikke krav om dagligt tilsyn med får. Men i almindelighed forventes det sker i respekt for dyrene. Endvidere bør ulvezonen udvides, dersom det er en ulv, der har haft let spil til at dræbe fårene, og ikke nogle bortløbende hunde. Vildtkonsulent, Jens Henrik Jakobsen, der indsamlede DNA til analyse, kunne igen oplyse, at Morten Thøgersens hegn ikke var ulvesikret. Til kanalen TV Midtvest fortæller Morten Thøgersen, at han er træt og frustreret over situationen. Hvilket han bestemt ikke er ene om. For det nærmer sig tilbagevendende kynisk ligegyldighed med dyrene, og det år efter år. - Nu skal der snart ske noget i det her land. Det kan ikke passe, at politikere ikke gør noget ved det. At miljøministeren vil have et hegn, jeg ikke kan bruge til noget. Det bliver kun værre. Jeg må jo ikke skyde ulvene, fortæller han til tvmv. Vi lever i 2020 med en accelererende udryddelse af artsdiversiteten, hvor landbruget er en af hovedårsagerne og ikke ulven, der er et væsentligt toprovdyr i natursystemet, og ikke i 1820, hvor mange rovdyr og rovfugle i enfoldighedens navn blev udryddet i landet, da de ikke lige passede ind med den tids herremænd, jæger og landbrugsinteresser. Er det vilkårene i dagens Danmark kan en hobbyaktivitet som jagt helt forbydes for at beskytte naturens rovdyr, og fåreavl kan dikteres kun må ske på øerne, som også store landbrugsområder skal gives tilbage til naturen. Så det er nye tider! Følgende regler gælder i dag i de udpegede ulvezoner: ”Hvis man som husdyrholder inden for et af de udpegede områder ikke etablerer ulvesikre hegn eller misvedligeholder et ulvesikkert hegn, så det ikke opfylder ovenstående definition på et ulvesikkert hegn, medfører det, at der efter gentagne ulveangreb (som udgangspunkt to ulveangreb, men beror på konkret vurdering) ikke udbetales yderligere kompensation ved tab af dyr.” Det gælder for Morten Thøgersen, som det gælder en hvilken som helst anden virksomhed, at de skal leve op til gældende love og regler, og det gælder naturligvis også for fåreavlerne. Og er økonomien ikke til at loven overholdes, må virksomheden lukke ned.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Ulfborg/Vemb

Mand omkommet i drukneulykke

Annonce