Annonce
Danmark

Landmand Inger Lauridsen om Radio 4: Det er udmærket, men jeg dropper ikke P1 for det

Kun onsdag fik landmanden Inger Lauridsen ikke hørt Radio 4, da hun havde travlt med at deltage i Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning. Hun hører oftest P1, men vil gerne fortsætte med også at høre Radio 4 i fremtiden. Foto: Privatfoto
Den 66-årige landmand Inger Lauridsen fra Outrup nær Varde har lyttet til Radio 4 de fleste dage, siden kanalen gik i luften. selvom hun oftest holder sig til P1. Her kommer hun med dommen over morgenprogrammet "Radio4 Morgen"

Hvad har du lyttet til på Radio 4?

- Jeg har især lyttet til radioen om morgenen i min traktor og har hørt deres morgenprogram næsten hver dag, siden kanalen startede.

Hvad synes du om programmet?

- Programmet er udmærket, men man skal lige vænne sig til et nyt koncept. Når du er vant til at høre et bestemt program med en bestem vært, du godt kan lide, så skal man sige vænne sig til en ny kanal, før man rigtigt kan vurdere den. Jeg synes, at de har mange gode emner, de taler ordentligt, det er grundigt, og de har behagelige stemmer. Og specielt det med, at det er seriøst, er vigtigt. Det er ikke pjat, og det synes jeg er godt. Men jeg dropper ikke P1 for det. Jeg kender P1's programmer, og jeg ved, at de har rigtig gode programmer som eksempelvis "Verden ifølge Gram". Der er som sådan ikke noget, jeg ikke kan lide på Radio 4, men jeg skal lige vænne mig til dem. Jeg kan godt høre, at de er hyggeligere end 24syv, og det synes jeg er fint. Det hørte jeg nogen gange, men blev tit nødt til at slukke for det, fordi det var for aggressivt, og folk ikke fik lov at tale ud.

Kunne du finde på at fortsætte med at lytte til Radio 4?

- Ja, det har jeg tænkt mig. For sommetider gider jeg ikke høre P1, hvis de nu sender en udsendelse, jeg ikke gider høre. Jeg sidder for det meste i min traktor og hører radio, og der hørte jeg normalt enten P1 eller Radio 24syv, for P4 gider jeg ikke høre. Det er for hyggeligt, og der er for meget musik.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

De stjal julegaverne

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce