Annonce
Erhverv

Landmænd kræver større fordele som storforbrugere af vand

- Der er alt for stor forskel i prisen på vand for den enkelte landmand, og det er urimeligt, at prisen sviger mellem 1,25 og helt op til syv kroner for en kubikmeter vand, siger Kristian Gade, landmand og formand for Holstebro-Struer Landboforening. Foto: Thomas Maxe
Landmænd i Vestjylland oplever prisforskelle på mere end 100.000 kroner for det samme årlige forbrug.

HOLSTEBRO: 105.000 kroner.

Så stor er forskellen på den årlige vandregning for en vestjysk landmand, afhængigt af hvor han tilfældigvis bor. En stikprøveundersøgelse af vandpriser blandt medlemmer af rådgivningshuset SAGRO har vist, at det samme forbrug kan udløse regninger fra 25.000 kroner til 130.000 kroner for en landmand med en malkekvægsbesætning på 400 køer og med det samme forbrug på cirka 50 kubikmeter pr. ko om året.

Kristian Gade er landmand og formand for Holstebro-Struer Landboforening, en del af SAGRO, der er landets største rådgivningsvirksomhed inden for landbrug.

- Problemet er ganske enkelt, at der er alt for stor forskel i prisen på vand for den enkelte landmand, og det er urimeligt, at prisen sviger mellem 1,25 og helt op til syv kroner for en kubikmeter vand, forklarer Kristian Gade og fortsætter:

- Nej, vi skal ikke have rabat, men vi leder som storbrugere efter det, vi kalder den kost-ægte pris. Vi mener, det er yderst rimeligt med en ny analyse af de udgifter, som vi landmænd bliver pålagt.

Kristian Gade mener, at vandselskaberne skal tænke over, hvad der ville ske, hvis flere landmænd begyndte at bore efter deres eget vand.

- Vi vil gerne bidrage til, at der kan leveres godt og friskt vand til alle, men vandloven tillader os rent faktisk at bore selv, hvis vi ikke mener, vi får leveret vand til en rimelig pris. Det interessante er, at vi kan se, at vi med egne boringer, trods udgifter til blandt andet veterinære tiltag, som er nødvendige for et landbrug, ja så kan vi stadig gøre det billigere end de priser, vi bliver præsenteret for hos vandselskaberne, påpeger Kristian Gade.

Annonce

SAGRO

SAGRO er en fusion mellem rådgivningshusene Heden & Fjorden og Jysk Landbrugsrådgivning.

Rådgivningshuset har omkring 480 medarbejdere, og størstedelen er rådgivere inden for strategi, økonomi og drifts- og serviceopgaver.

SAGRO har kontorer i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg.

En solidarisk ordning

Kommunikationschef Karsten Bjørno fra Danva, der er vandselskabernes organisation, forklarer, at vandselskaberne er underlagt en regulering, som sikrer, at de økonomisk hviler i sig selv, og det sker ud fra en solidarisk ordning til fælles bedste for alle forbrugere.

- Vandselskaberne har en kollektiv forpligtelse, og erhvervskunder som landmænd har allerede i dag en række fordele, som begunstiger dem med de priser, de betaler for vand, fastslår Karsten Bjørno.

Kristian Gade siger, at landmænd er klar til at betale det for vand, som det reelt koster.

- Men vi har svært ved at se det rimelige i de priser, vi møder i dag, og vandselskabernes såkaldte trappemodeller, som skulle tilgodese storforbrugere som os landmænd, de er heller ikke rimelige, synes vi, siger han.

Landbrugsorganisationerne i hele SAGRO-området vil derfor nu tage emnet op med vandværker og forsyningsselskaber.

Hvad koster vand?

Og hvad koster vand så?

Det lyder måske som et enkelt spørgsmål, men det er det ifølge Danva ikke. Det skyldes den måde, den danske vandforsyning er bygget op på.

Herhjemme er der op mod 2400 vandselskaber, der leverer drikkevand til borgerne og cirka 100 spildevandsselskaber, der renser spildevandet.

Prisen på vand kan være sammensat af et fast bidrag og et variabelt bidrag for henholdsvis drikkevand og spildevand. Det betyder, at prisen på én kubikmeter vand vil variere over landet, ja selv inden for samme område, da den vil være afhængig af vandforbruget.

Ifølge Danva er der strukturelle forskelle, og prissammensætningen kan variere fra selskab til selskab. Vandprisen består af en pris for behandling og levering af rent drikkevand samt opsamling, rensning og efterfølgende udledning af renset spildevand.

Ud af den samlede vandpris går 18,3 procent til drikkevandsselskabet, 51,6 procent til spildevandsselskabet, mens 30,1 procent er moms og afgifter.

Gennemsnitsprisen er 6,9 øre for en liter vand. Danva oplyser, at prisen består af fem elementer: Fast bidrag til drikkevand, kubikmeterpris på drikkevand, fast bidrag til spildevand, kubikmeterpris på spildevand og moms og afgifter.

Danva

DANVA er interesseorganisationen for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand.

Foreningen er en selvstændig nonprofit forening, finansieret af medlemmerne og ved indtægtsdækket virksomhed.

Hvorfor varierer prisen?

Der er store forskelle på de laveste og de højeste priser blandt vandselskaberne. Ifølge Danva skyldes forskellene en lang række forhold, der kan variere fra sted til sted.

Lokalt kan det være forholdsvist billigere at forsyne vandforbrugende industri end små kunder, eksempelvis sommerhuse. Geologiske forhold kan gøre det dyrere at hente vand op af under grunden.

Nogle steder kan grundvandsforurening betyde, at der skal investeres i nye kildepladser til vand-indvinding.

En del drikkevandsselskaber investerer meget i grundvandsbeskyttelse. Andre er heldige, fordi deres indvindinger allerede ligger i beskyttede naturområder.

Rensekrav til spildevand afhænger af, hvor i naturen det rensede vand ledes ud. Decentral spildevandsrensning er sædvanligvis dyrere end central spildevandsrensning. Jo ældre et anlæg er, desto mere vedligeholdelse kræver det.

Miljømæssige forhold kræver ekstra foranstaltninger, og der er stor forskel i investeringsniveauet fra selskab til selskab. I øjeblikket investerer mange selskaber i nye kloaksystemer for at imødekomme klimaændringer.

Endelig er det forskel i serviceniveau, som fastlægges af kommunerne, herunder forskellige grader af forsyningssikkerhed. Men det stopper ikke Kristian Gade og de utilfredse vestjyske landmænd:

- Vi graver videre for at finde en mere rimelig løsning, gerne med en erstatning til landmænd, der er ramt ekstra hårdt, slår han fast.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce