x
Annonce
Læserbrev

Landlivets lyd. Ida Auken i vindmølleland

Debat: Ida Auken var taget til vindmølleland for at lave en fjernsynsudsendelse, der skulle promovere vindmøller, grøn omstilling, regeringens klimamål og ikke mindst: Ida Auken.

Hun havde taget journalisten Ask Rostrup med, så han kunne stille nogle relevante spørgsmål, så yndige Ida kunne komme med sine sædvanlige svar. Der havde ikke været tid eller vilje til det, vi kalder dybdegående journalistik og kritiske spørgsmål. Og Ida havde alle sin velformulerede meninger parat, mens de lokale, naboerne til vindturbinerne, åbenbart ikke havde sagt så meget, som kunne redigeres ind i udsendelsen.

Så budskabet blev klart. Alle bør jo efterhånden vide, at grøn omstilling er et uundgåeligt faktum, som politikkerne påstår vil redde verden, så det siges nu som en absolut selvfølgelighed. Og folk på landet må da også tage en del af verdens larm på sig. Byboerne har jo længe/altid været udsat for langt værre støj.

Jeg kom pludseligt i tanke om et digt, som jeg var begyndt på for flere år siden.

GAMLE OG NYE TONER FRA LANDLIVET VED LYDENS BY STRUER

På landet er livet i gang og man handler.

Til næring og vækst vor idyl sig forvandler.

Hist stønner en pumpe, hist kværner en kværn,

der hamres og svejses og bøjes i jern.

Traktorerne crooner en glad melodi,

en driftig, arbejdsom muzak-symfoni.

En udstødnings-solo, lydpotten er væk,

en udsugning synger ti dage i træk.

Nu går en alarm over moser og kær,

der går der en bonde, og han fælder træer,

En kædesav skærer med skinger til nord,

ja, her er der fest, her hvor bønderne bor.

En kvasemaskine gir’ og sit besyv,

som skurrer mod flækkemaskinens (E7).

Og fårene bræger det bedste de kan,

mens køerne slubrer, når de drikker vand.

Nu råber Jens Peter ”hvor maden bli’r af?”

”Har posten mon tænkt sig at komme i dag?”

Og ungerne er også oppe at køre,

men konen har virkelig andet at gøre.

Nu gasses der op gennem gylle og pløre,

for alle må se at få sit på det tørre.

For kun når der sker noget, er vi tilpas,

hvis ej jeg har ret, må du kalde mig Mads.

Nu bipper det lystigt, så kaffen er klar,

vi hygger os da med den lyd vi har.

Så høres en stønnen, der lyder som kværk,

og så kan hun atter få knappet sin særk.

Men vindmøllen er dog den skønneste blomst,

dens trofaste bas spiller ikke omsonst.

Den lægger en bund i den hele koncert,

og flimrer og summer så godt den har lært.

Den er demokratisk, en del af vor tarv,

så der føles kort mellem vugge og grav.

Vi hypper kartofler og stresser med grillen,

og vi kommer hurtigt fra asken til ilden.

Og tudserne kvækker i disco-møllens lys,

vi stå ej tilbage for dem der til bys’.

Og natten, som før var så stille og lang,

fortrylles af new-wave og teckno-sang.

Og beatet er oppe i busk og i hæk,

nu er det da slut med at sove den væk!

Svusch, svusch, svusch, svusch, svusch, svusch!

Der gik der en vind,

som blendes så fint, før den rammer vor kind.

Men værst er den lyd, som vi ikke kan høre,

et bombardement, der vil banke os møre.

Måske bliver kredsløbets pumpeværk stift,

Mens andre organer gør knuder på skift.

Oh, Struer, som synes at lyd er så skøn,

oh! Skænk os lidt stilhed, oh, hør dog vor bøn.

Skru nu ned for bassen, så sangen kan høres.

Af mangfoldig lyd vil nok helst vi forføres.

Der er så stille ude på landet...eller er der? Arkivfoto: Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce