x
Annonce
Holstebro

Landets bedste til lymfekræft: Førstepladsen er skabt af de usynlige

Hverken overlæge Robert Schou Pedersen eller lægesekretær Lilly Dueholm føler sig som hverdagshelte: - Det er rart, at man kan se, at ens arbejde gør gavn. Men en helt, det vil jeg ikke kalde mig selv, siger Lilly Dueholm. Foto: Morten Stricker
Hæmatologisk afdeling på Holstebro sygehus er blevet kåret som landets bedste til at kurere lymfekræft. – Det giver hele afdelingen et rygstød, siger Stanislaw Pulczynski.

Holstebro: Det siges, at bag ved enhver stor mand, står der en stærk kvinde.

På hæmatologisk afdeling på Holstebro Sygehus siger man, at bag førstepladsen som landets bedste afdeling til at kurere lymfekræft, står der to i offentligheden ”usynlige” ansigter.

Overlæge Robert Schou Pedersen og lægesekretær Lilly Dueholm.

- De er hverdagshelte, siger specialeansvarlig overlæge Stanislaw Pulczynski.

- Det er ligesom med astronauten eller jægerpiloten. Det er dem, alle ser på, men bagved står der mange mennesker, der har gjort deres succes mulig, siger Stanislaw Pulczynski.

Sidste år lå afdelingen i den triste halvdel, når man så på behandling af lymfekræft. Men en dedikeret indsats har nu indbragt afdelingen titlen som landets bedste.

Det skyldes ikke mindst en fokuseret indsats på at indrapportere patientdata i Dansk Lymfom Database. Det lyder måske ikke vanvittigt sexet.

Men databasen er sandsynligvis verdens ældste og en af de største databaser over patientinformation omkring lymfekræft, der giver basis for at lave højkvalitative behandlinger.

- Det er marginalerne, der gør, at vi er blevet landets bedste. Alle afdelinger i landet klarer sig rigtig godt. Men nu har vi fået førstepladsen, og det er vi naturligvis stolte af, og det giver hele afdelingen et rygstød, siger Stanislaw Pulczynski, der understreger, at alle afdelingens læger, sygeplejersker og lægesekretærer har ydet en stor indsats og bidraget til det flotte resultat.

Annonce

Førende i verden

Hverken overlæge Robert Schou Pedersen eller lægesekretær Lilly Dueholm føler sig som hverdagshelte:

- Det er rart, at man kan se, at ens arbejde gør gavn. Men en helt, det vil jeg ikke kalde mig selv, siger Lilly Dueholm, der er IT-eksperten, mens Robert Schou Pedersen står for det lægefaglige input i databasen, der bliver brugt af forskere over hele landet til at forbedre behandlingerne for de forskellige former for lymfekræft:

- Det er en af de primære grunde til, at Danmark er et af de førende lande inden for behandlingen af lymfekræft, fortæller Robert Schou Pedersen.

Det er deres arbejde med at indrapportere data - og samtidig en meget høj kvalitet i behandlingen, der har givet Hospitalsenheden Vest førstepladsen og henvist landets øvrige afdelinger til sekundære placeringer.

- Vi har prioriteret tid til arbejdet. Og vi har haft en ledelse, der har accepteret, at vi har gjort det. Vi er glade for, at man i ledelsen har bakket op om, at vi har valgt at prioritere dette arbejde, Stanislaw Pulczynski.

- Når venteværelset er fuldt af patienter, og der er travlt, så er indrapporteringen let en af de ting, man kommer til at hænge lidt med. Men vi har sørget for at skaffe tid til det arbejde, der nu har givet gevinst. Det er vi rigtig glade for og stolte af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce