Annonce
Danmark

Landdistrikternes Fællesråd: Vi kan ikke undvære EU-penge

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, er oprigtigt bekymret for, hvilke konsekvenser det kan få i Danmark, hvis der skæres i midlerne fra EU's strukturfonde. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Regeringens forslag om at skære i den del af strukturfondsmidlerne, der går til de rigere regioner i EU, bliver mødt af bekymring fra Landdistrikternes Fællesråd. Formand Steffen Damsgaard mener ikke, pengene kan undværes.

Støtte: Statsminister Mette Frederiksen (S) drog torsdag til Bruxelles for at deltage i forhandlingerne om rammerne for EU's budget for de næste syv år.

Ifølge Jyllands-Posten går den danske statsminister til forhandlingsbordet med forslaget om at skære i strukturfondsmidlerne til de regioner i EU, der er bedre stillet økonomisk.

I Danmarks tilfælde er der tale om op til 600 millioner kroner, der skulle fordeles af EU's strukturfonde i løbet af de næste syv år.

Ifølge formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, er besparelser på strukturfondsmidlerne til Danmark en helt forkert vej at gå.

- Jeg er oprigtigt bekymret for de konsekvenser, det kan få i forhold til at medfinansiere udviklingstiltag i land- og yderkommunerne, siger han.

Annonce

- Strukturfondsmidlerne til Danmark er jo ikke bare almisse, der skal holde nogen i live. Det er penge, der er med til at forløse et potentiale og skabe arbejdspladser, bosætning og bedre balance.

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd

Besparelse må ikke ramme små byer

I den seneste budgetperiode mellem 2014 og 2020 investerede EU's Regionalfond og Socialfond ifølge Erhvervsstyrelsen omkring tre milliarder kroner i danske projekter i blandt andet iværksætteri, grøn omstilling og erhvervsfremme.

Hvordan en eventuel besparelse i strukturfondsmidlerne vil udmønte sig lokalt i Danmark, vides ikke endnu.

Steffen Damsgaard frygter, at det vil få konsekvenser i i forhold til for eksempel at skabe nye arbejdspladser i de områder af Danmark, hvor kapitalen ikke automatisk strømmer til.

- Jeg forventer, at der kommer et klart signal fra regeringen om, at den her besparelse ikke vil ramme de midler, der er med til at skabe vækst og udvikling uden for de største byer, siger han.

Danmark er ikke i balance

Ifølge Jyllands-Posten mener den danske regering ikke, at strukturfondsmidlerne i lige så høj grad bør tilkomme Danmark, hvis regioner hører til blandt de mest velstillede i EU.

I den sammenhæng er det Steffen Damsgaards opfattelse, at Danmark stadig er et land i ubalance, hvor der ikke er de samme forudsætninger for at skabe vækst og udvikling på lokalniveau.

- Strukturfondsmidlerne til Danmark er jo ikke bare almisse, der skal holde nogen i live. Det er penge, der er med til at forløse et potentiale og skabe arbejdspladser, bosætning og bedre balance, siger han.

Det er med andre ord penge, der ikke kan undværes, mener Steffen Damsgaard, som foruden formandsposten er kommunalbestyrelsesmedlem i Lemvig valgt for Venstre.

- Jeg vil ikke forholde mig direkte til EU's budget, men vi har en forventning om, at man finder de midler nationalt, hvis ikke de kommer fra EU.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce