Annonce
Danmark

Landbrugspakkens grønne slagnummer skuffer igen

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
På andet år skuffer de miljøtiltag, der skulle sikre, at den omdiskuterede landbrugspakke leverer grønt plus.

Der er fortsat lang vej, når det kommer til at indfri de grønne ambitioner, der blev aftalt i forbindelse med landbrugspakken fra 2015.

Håbet var, at blandt andet øget skovrejsning og anlæg af vådområder ville fjerne 1735 ton kvælstof fra naturen i 2019.

Men ved udgangen af november havde de grønne tiltag i den omdiskuterede landbrugspakke kun fjernet 31 ton.

Det viser foreløbige tal fra Miljø- og Fødevareministeriet ifølge Berlingske.

Landbrugspakken fra 2015 indeholdt en byttehandel: Landmændene fik lov til at sprede mere gylle, som kunne skade vandmiljøet.

Til gengæld skulle de blandt andet plante mere skov og anlægge vådområder, der kunne reducere udledningen af kvælstof.

Men for andet år i træk er tiltagene altså ikke i nærheden af at nå de reduktionsmål, der var ventet af politikerne bag loven.

Fristen for at nå det endelig mål er sat til 2021.

Ifølge Stig Markager, professor i økologi ved Aarhus Universitet, tegner de foreløbige tal et klart billede.

- De viser, at den ordning, der var en del af landbrugspakken, ikke virker, siger han blandt andet til Berlingske. Han mener, at et af problemerne er, at ordningen er frivillig for landmændene.

- Og så gør landmændene det kun, hvis kompensationen overstiger udbyttet af at dyrke jorden, siger han.

I interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer er man ikke overrasket over, at reduktionen ikke er højere.

- Processen med de kommunale vådområder har været lang og besværlig, og der skal bruges flere år på planlægning, siger viceområdedirektør for vand og natur Anders Panum til Berlingske.

Han understreger dog, at han har tiltro til, at man når reduktionsmålet i 2021.

Venstre står stadig helt på mål for landbrugspakken, siger partiets fødevare- og landbrugsordfører, Erling Bonnesen, til Ritzau søndag.

- Det skal ses i en helhed over perioden 2019-21, så man kan ikke konkludere endeligt, før perioden er gået.

- Landmændene vil gerne etablere minivådområder, men de kan ikke få det igennem godkendelsessystemerne, og det kan man ikke klandre dem for, siger han.

Venstre sad alene i regering, da landbrugspakken blev vedtaget med daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i spidsen. Hun har søndag ikke ønsket at stille op til interview, men henviser til Erling Bonnesen.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) skriver i en e-mail, at landbrugspakken har været "helt urealistisk at leve op til".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lyden af image-tab

Mens Struer Kommune forsøger at markedsføre sig som Lydens By, er det lige nu lyden af den ene dårlige historie efter den anden, som rammer byen og ikke mindst dens borgere. I januar var det den tidligere kommunaldirektør Mads Gammelmark, der kom i søgelyset, da det kom frem, at han havde brugt det kommunalt udleverede kreditkort til utal af privathævninger. Op til sidste weekend blev havnechefen så fritaget for tjeneste, da kommunen havde ”mistanke om uretmæssigheder i ansættelsen", som formuleringen lød. Og tirsdag var den gal igen, igen. Nu kom det frem, at flere chefer i kommunen havde brugt deres kommunale kreditkortet til formål, det er mere end vanskeligt at se det kommunale formål med. Hvorfor skal skatteyderne eksempelvis betale for et barbesøg i Vejle? Ret skal være ret, det er ude i småtingsafdelingen, at der er fundet uregelmæssigheder for i den seneste sag, der er kommet i kølvandet på Gammelmark-sagen. Men den er sammen med de andre sager med til at tegne et billede af, at der ikke har været ret meget styr på bilagene i kommunens top. Tidligere borgmester Mads Jakobsen (V) ærgrer sig forståeligt nok over sagerne:"Der sker rigtig mange gode ting i Struer, og det her kommer bare til at skygge for det, og det, synes jeg ikke, Struer fortjener”, siger han gårsdagens avis. Det har Mads Jakobsen ret i. Borgerne fortjener det hvert fald ikke. De har ikke kommunale kreditkort, og de har intet ansvar for den svigtende kontrol. Borgerne kan bare se til, mens deres kommune bliver sat i forbindelse med den ene dårlige sag efter den anden, som involverer personer, der har siddet i betroede offentlige stillinger. Retfærdigt eller ej, så koster sagerne i form af et stort overtræk på kommunens image-konto. Man må for borgerne håbe, at der ikke ligger flere skeletter og venter på at falde ud af de kommunale arkivskabe, og at en ny kommunaldirektør kan være med til at få sat en stopper for problemerne. Der er trods alt en grænse for, hvad man kan holde til at høre på og om - også i Lydens by.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Annonce