Annonce
Erhverv

Landbrugsorganisation: To tidshorisonter mod samme klimamål

- Vi skal tænke stort, for hvis det bliver svært at nå en 70 procents reduktion i drivhusgasser i 2030, så bliver det endnu sværere at nå 100 procent i 2050, siger Niels Peter Nørring, klimadirektør, Landbrug & Fødevarer. Pressefoto
Ifølge landbrugserhvervets egen interesseorganisation skal de danske landmænd være klimaneutrale i 2050.

AARHUS: Hos erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer er klimadirektør Niels Peter Nørring ikke skræmt af regeringens vision om grøn omstilling og øgede krav til et bæredygtigt dansk landbrug.

Han opfordrer i stedet til at tænke på det helt store perspektiv.

- I Landbrug & Fødevarer sigter vi mod at være klimaneutrale i 2050 med enten den samme eller en større produktion i dag, og det kræver, at vi bliver endnu dygtigere til at udvikle bæredygtige og klimavenlige produkter. Det er altafgørende for os i fremtiden at finde de rigtige løsninger. Vi har et af de mest moderne landbrug i verden, som sammen med producenter og agroindustrien er et fantastisk udgangspunkt for Danmark, siger Niels Peter Nørring og tilføjer, at to af de største spillere i marken, Danish Crown og Arla, har samme mål om klimaneutralitet i 2050.

Klimadirektøren understreger, at han har stor tiltro til, at de grønne krav fra Christiansborg - herunder omkring udledning af drivhusgasser og kvælstof - ikke kommer dansk landbrug til skade.

- Det største globale bidrag, som vi kan give, er ikke at fjerne den danske udledning, for den er relativt lille. Dér, hvor vi virkelig kan flytte noget, er ved at udvikle løsninger, som de også kan bruge i andre lande. Her kører vores vision i to spor - dels selv at være klimaneutrale fra 2050 og dels at være et fyrtårn for omverdenen, forklarer Niels Peter Nørring og fortsætter:

- I forhold til regeringen arbejder vi med en anden tidshorisont, fordi det først og fremmest gælder de store landvindinger på den lange bane. Selvfølgelig skal vi gøre noget her og nu, som for eksempel at arbejde på at afgive arealer til lavbund og skovrejsning, men vi skal tænke stort, for hvis det bliver svært at nå en 70 procents reduktion i drivhusgasser i 2030, så bliver det endnu sværere at nå 100 procent i 2050.

Annonce

- Det største globale bidrag, som vi kan give, er ikke at fjerne den danske udledning, for den er relativt lille. Dér, hvor vi virkelig kan flytte noget, er ved at udvikle løsninger, som de også kan bruge i andre lande.

Niels Peter Nørring, klimadirektør, Landbrug & Fødevarer

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce