Annonce
Erhverv

Landbrugets nye minister skal være den grønneste nogensinde

Det stod ikke skrevet i hverken sol, måner eller stjerner, at Mogens Jensen skulle blive fødevareminister efter folketingsvalget i juni, men han erklærer sig oprigtig glad for sit nye ressortområde. Forgængeren Kristen Bording, blev også betegnet som et overraskende valg, da Thorvald Stauning udpegede ham til landbrugsminister første gang i 1924, og Kristen Bording, der også var valgt i Herning, blev Danmarks længst siddende landbrugsminister nogensinde. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det bliver Mogens Jensens opgave som ny fødevareminister at få omsat regeringens klimamålsætninger i stalde og på marker. Vejen mod mere bæredygtigt landbrug handler blandt andet om at reducere udledning af drivhusgasser og kvælstof.

HERNING/KØBENHAVN: Det er næsten på datoen 99 år siden, at socialdemokraten Kristen Bording blev valgt ind i Folketinget for første gang. Helt præcist 21. september 1920.

Kristen Bording var opstillet i Herningkredsen og skulle siden vise sig at blive Danmarks længst siddende landbrugsminister. Gårdejersønnen fra Kragelund mellem Horsens og Vejle fik sit ministerium, da Thorvald Stauning dannede sin første regering i 1924.

Kristen Bording var landbrugets minister i samlet set mere end 21 år frem til 1950. I dag hører landbruget under Fødevareministeriet, og med udnævnelsen af Mogens Jensen som minister for området i Mette Frederiksens regering har historien gentaget sig.

Den midtjyske opstillingskreds, der i dag bærer navnet Herning Syd, er igen leveringsdygtig i manden, som står i spidsen for landbrugets love og rammevilkår på tinge.

- Kristen Bording er den historiske røde tråd mellem mig og ministeriet. Han var den første folkevalgte socialdemokrat fra Herning, og hvad mange ikke ved, så var han en af Thorvald Staunings nærmeste rådgiver, siger Mogens Jensen og tilføjer, at han blev oprigtigt glad, da statsministeren pegede på ham som Danmarks nye fødevareminister.

- Jeg er jo valgt i en kreds og fra en egn, hvor landbruget fylder rigtig meget. Samtidig har jeg været vant til en tæt dialog med sektoren fra min tid som handelsminister omkring blandt andet eksport af danske fødevarer, forklarer Mogens Jensen.

Han har fået både fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde med i sin minister-portefølje. Sidstnævnte ligger i linje med Mogens Jensens tidligere medlemskaber af Nordisk Råd, Udenrigsudvalget, Udenrigspolitisk Nævn, Grønlandsudvalget og Færøudvalget, mens han også har fungeret som både kulturordfører for socialdemokraterne og medlem af Folketingets kulturudvalg.

Fødevarer er imidlertid et nyt ressortområde for ministeren.

Annonce

Mogens Jensen

Minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde i Mette Frederiksens regering, udnævnt 27. juni 2019.

Født 31. oktober 1963 i Nykøbing Mors, søn af ekspedient Harry Jensen og hjemmehjælper Ebba Møller Jensen.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Vestjyllands Storkreds fra 13. november 2007 og i Ringkøbing Amtskreds 8. februar 2005 ‒ 13. november 2007.

Kandidat for Socialdemokratiet i Herning Sydkredsen fra 2007 og i Herningkredsen 2003-2006.

Tidligere Handels- og udviklingsminister 3. februar 2014 ‒ 28. juni 2015.

Tidligere kulturordfører og medieordfører, næstformand for Retsudvalget, medlem af Kulturudvalget, Udenrigsudvalget, Udenrigspolitisk Nævn, Grønlandsudvalget, Færøudvalget og Nordisk Råd, næstformand for den danske delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling, formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe 2011-2012.

Næstformand for Socialdemokratiet fra 2012 og næstformand i den socialdemokratiske gruppe i Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) fra 2018.

Uddannelse: Fagbevægelsens lederuddannelse, LO-Skolen, Helsingør, 1997-1999 samt student fra Morsø Gymnasium, 1979-1982.

EU-støtte skal i spil

Dengang i Kristen Bordings tid for snart 100 år siden handlede politikken blandt andet om udstykninger og sammenlægninger af jord samt hjælp til kriseramte landbrug. Det gør det for så vidt stadigvæk.

Fødevareministeriet har netop åbent op for støtteordninger til jordbytte-ordninger, som en udløber af Tørkeparken fra i fjor. Målet er større effektivitet og færre kilometer på landevejene for landmanden.

- Det er en forløber for en større jordreform, vi skal i gang med, som også handler om at omdanne dårlig landbrugsjord til natur- og vådområder, siger Mogens Jensen.

Han medgiver, at de i alt 150 mio. kroner, som Tørkepakken har afsat til en multifunktionel jordfordelingsfond, langt fra er nok.

- Hvis vi skal lykkes med den totale finansiering, så kræver det, at vi får et nyt støttesystem i EU, som vi skal forhandle om i løbet af efteråret med ikrafttrædelse i 2021. Det er helt nødvendigt, at vi får mulighed for at bruge EU's landbrugsstøtte i forbindelse med den grønne omstilling. Samlet set har EU jo også bundet sig op på de internationale klimamål, og her vil vi gerne gå i front blandt andet med forslaget om en bruttoarealmodel, så der kan etableres vådområder inden for modellen.

Taktikken i Bruxelles går ud på at skabe alliancer med lande, der vil i den samme grønne retning som Danmark. Et korridorarbejde, som er i gang.

- Vi arbejder tæt sammen med især Sverige, Tyskland og Nederlandene om at hæve det grønne ambitionsniveau i forbindelse med reformen af EU's landbrugspolitik. Derudover er der også støtte fra for eksempel Irland og Frankrig til overordnet at sikre en grønnere landbrugspolitik, påpeger fødevareministeren.

Drivhusgasser og kvælstof

For Mogens Jensen som fødevareminister er den altoverskyggende paraply, bæredygtighed og regeringens klimamål. En af målsætninger til en ny klimalov fra regeringsgrundlagets forståelsespapir er en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 70 procent fra 1990 og frem mod 2030.

Det kommer landbruget til at mærke.

- Landbruget står i dag for en fjerdedel af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, og vi har sat os et ambitiøst mål for den grønne omstilling, som allerede er i gang mange steder i samarbejde med landbruget. Det er vigtigt for, at vi kan leve op til klimamålsætningen, forklarer Mogens Jensen og fortsætter:

- En anden udfordring er kvælstofreguleringen. Evalueringen af indsatsen i landbrugspakken under den tidligere regering har vist sig ikke at være tilstrækkelig. Vi skal sikre, at kvælstofudledningen sker inden for EU's vandrammedirektiv.

En ny regulering er for nylig trådt i kraft. Her har landmændene fået en øget fleksibilitet med hensyn til såning af efterafgrøder mod at anvende mindre kvælstof på markerne.

Mogens Jensen deler kontorer og embedsværk i Miljø- og Fødevareministeriet med miljøminister Lea Wermelin. To ministerier, som er kendt for at krydse klinger.

- Vi har en fælles overligger, som er sat af regeringen. Noget er hendes ansvar, andet er mit, og så er der en fælles mængde, som vi taler om. Her ser jeg det som en kæmpefordel, at de to ministerier ligger sammen. Der vil være forskellige interesser i nogle sager, som vi skal løse sammen, og vi mødes jo på gangene hver dag, siger han.

Dobbelt op på økologien

Ambitionen er klar. Mogens Jensen vil og skal være den grønneste minister, som landbruget endnu har set.

Udover den grønne omstilling står økologi, fødevarespild og dyrevelfærd højest på dagsordenen. Det sidste blev illustreret, da fødevareministeren på vegne af staten købte fire pensionsmodne elefanter for 11 mio. kroner af Cirkus Arena og Cirkus Trapez i slutningen af august.

- Dyrevelfærd ligger mig meget på sinde, og så er det ligemeget, om det er grise, køer, kyllinger eller elefanter. Håndteringen af husdyr skal være i orden i hele EU, og derfor skal vi også kigge på dyretransporterne og behovet for at køre eksempelvis danske svin til slagtning i udlandet. Det er langt hen ad vejen bestemt af markedet, men vi skal gøre, hvad vi maksimalt kan for at undgå det, lyder det fra Mogens Jensen.

Derudover vil ministeren gå til kamp mod danskernes samlede madspild på 700.000 tons om året. Et kæmpestort potentiale, der også gælder ændrede kostvaner i en sundere og klimavenlig retning, og så vil regeringen fordoble økologien i Danmark i forhold til areal, forbrug og eksport, uden der dog er sat en præcis slutdato for målsætningen.

Her forventer fødevareministeren, at den mere præcise plan er klar i begyndelsen af 2020. Der er ikke tale om et opgør med de konventionelle landbrug, pointerer han:

- En fordobling af de økologiske arealer i Danmark vil bringe andelen op på 20-22 procent, så den konventionelle del er landbruget vil fortsat være langt størst og skal også udvikle sig til at blive endnu mere bæredygtigt i fremtiden. Dansk landbrug er allerede et af de mest effektive og bæredygtige i verden, sektoren er gået i gang med at omstille sig, men nu skal vi sætte mere fart på den retning, så vi stadig vil være kendt ude i verdenen for bæredygtighed, god kvalitet og fødevaresikkerhed.

I forgængeren Kristen Bordings eftermæle står der blandt andet, at han først og fremmest varetog de mindre landbrugs interesse. Dem er der ikke mange af tilbage.

Tiden vil vise hvilket renomme, Mogens Jensen vil slæbe med sig som fødevareminister, men grøn det skal han være.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce