Annonce
Navne

Landbrugets Arbejdsmiljøpris: Flot andenplads til Store Blæsbjerg

Jacob Seiger Stensig (yderst til højre) og hans medarbejdere på gården Store Blæsbjerg vandt en andenplads ud af seks nominerede til Landbrugets Arbejdsmiljøpris. Det gav - ud over æren - en check på 5000 kroner til et medarbejderarrangement. Privatfoto
På gården Store Blæsbjerg prioriteres arbejdsmiljøet højt. Det har netop udløst en flot andenplads i forbindelse med Landbrugets Arbejdsmiljøpris.

Idom-Råsted: På Blæsbjergvej 4 ligger gården Store Blæsbjerg. På gården er de altid på forkant med reparationer og vedligehold, hvilket nedbringer risikoen for arbejdsskader. Det har netop udløst en flot andenplads i forbindelse med Landbrugets Arbejdsmiljøpris. Hos Jacob Seiger Stensig på Store Blæsbjerg prioriteres det gode arbejdsmiljø, og både ejere og medarbejdere er enige om, at sikkerheden er vigtig. - For eksempel sker håndtering af dyrene altid på deres præmisser, og der gives instruktion i håndtering af dyrene og dyrs adfærd til alle medarbejdere, siger Helle Birk Domino, der er arbejdsmiljøchef i Seges. Helle Birk Domino står hvert år bag udvælgelsen af vinderen og nummer to i forbindelse med ’Landbrugets Arbejdsmiljøpris", der bliver uddelt til en bedrift, som gør noget ekstra for at styrke sikkerhed i landbruget, der på trods af mange forskellige initiativer og tiltag, stadig er en farlig arbejdsplads. På Store Blæsbjerg udvikles der hele tiden nye idéer, der kan gøre arbejdsdagen lettere for både mennesker og dyr. - Staldene er indrettet med mange hjælpemidler, der gør det let og sikkert at håndtere dyrene. For eksempel er der malkerobotter, robotter, der rengør spalter, robotter, der fejer foder ind, strømaskine samt fodervogne, mælketaxa og så videre. Så der er så lidt fysisk belastning som muligt, siger Helle Birk Domino og fortsætter:

- For at få arbejdsmiljø på dagsordenen afholdes der tavlemøder hver mandag, hvor sikkerhed er en naturlig del af mødet. Her giver Jacob Seiger Stensig og medarbejdere ros til hinanden for ting, de sæter pris på, der er gjort eller sagt.

Medarbejderne har blandt andet sagt om deres arbejde:

”Det er sjovt og lærerigt at arbejde på et dynamisk landbrug med afvekslende opgaver efter eget ønske”, ”Vi arbejder sammen som team og hjælper hinanden” og ”Vi har frihed i forhold til opgaver og arbejdstider og høj grad af indflydelse på bedriften. Jacob er meget lydhør overfor nye idéer og ønsker, og der er hele tiden udvikling i produktionen.”

Jacob Seiger Stensigs bedrift består af 585 malkekøer plus opdræt, samt 800 ha. Der er otte medarbejdere ansat.

meja/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Udnævnelse i Salling Bank

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

112

Bilen endte med bunden i vejret

Annonce