Annonce
Læserbrev

Landbruget. Positive strømninger på folkemødet

Debat: Det netop overståede folkemøde på Bornholm var en positiv oplevelse for en landmand som mig.

Jeg blev ærligt talt helt stolt, når jeg bevægede mig rundt i og omkring Allinge og mærkede, hvordan folk nu tydeligvis ser de positive sider af landbrugsdriften. Tidligere har man nærmest fokuseret på nødvendigheden af at lukke vores erhverv – i dag taler mange om, hvor dygtige vi er i dansk landbrug, og de ved også, at sådan ser man ligeledes på os ude i den store verden. Man diskuterer måske nok behovet for at spise mindre kød af hensyn til klimaet, men man sætter ikke længere spørgsmålstegn ved, om vi stadig bør have en stor fødevareproduktion i Danmark.

Takket være blandt andet min egen organisation Bæredygtigt Landbrug får vi landmænd nu omverdenens respekt fremfor medlidenhed/underkastelse. Nu er der ikke længere fokus på at flytte produktionen ud af landet. Folk ved godt, at verden ikke bliver et bedre sted af at producere fødevarerne i mindre miljø- og klimavenlige lande – og at den internationale efterspørgsel jo vil være der uanset hvad.

Den positive trend fra Bornholm kan forhåbentlig inspirere de forhandlere, som i denne tid diskuterer nyt regeringsgrundlag og kommer til at sætte retningen for den fremtidige landbrugspolitik.

Hverken landmand, samfundsøkonomi eller eksport vil nyde godt af at stække dansk landbrug med yderligere restriktioner. Vi risikerer også at forværre både miljøet og klimaet på globalt plan – hvilket jo ikke ligefrem ligger i tidsånden

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Selv om det er langt væk, kan vi ikke lukke øjnene

Mandag demonstrerede omkring 150 mennesker i midten af Holstebro mod den tyrkiske invasion af de kurdiske områder i grænselandet mellem Tyrkiet og Syrien. Deltagerne var primært herboende kurdere, som protesterer for at skabe opmærksomhed om de tyrkiske overgreb mod civile kurdere i Syrien, efter amerikanerne har trukket deres styrker ud af landet. Men hvad nytter det at protestere i en provinsby, som ligger omkring 3000 kilometer nordvest for begivenhederne - og hvis borgere mentalt måske endda er endnu længere væk fra krigshandlingerne? Ingenting, vil mange sikkert mene, men alligevel er det let at forstå dem, der i går gik på gaden. For hvad skulle de ellers gøre? Vores område består ligesom resten af verden af folk med vidt forskellige baggrunde. Både kulturelt, religiøst og geografisk. Og for kurdere her i området er invasionen og kampene præcis lige så skræmmende og beskæmmende at se på, som de er for kurdere i Tyrkiet og Mellemøsten. Og for alle andre, i øvrigt, så selvfølgelig kan det også afføde en reaktion i Holstebro. Om det flytter noget i det internationale magtspil er en helt anden sag. Men det er næppe heller meningen med demonstrationen i sig selv. Det handler først og fremmest om at vise sympati - dernæst om få opmærksomhed på sagen. For gennemsnitsdanskeren kan den tyrkiske invasion lige nu virke som en parentes eller blot endnu et sørgeligt kapitel i både Syrien-krigen og kurdernes snart 100 år lange kamp for anerkendelse. Men den kan ret hurtigt få stor og håndgribelig konsekvens for os alle. Den tyrkiske præsident sidder nemlig lige nu med en trumf på hånden i form af de massive flygtningestrømme fra krigshandlingerne i Syrien. Truslen om, at millioner af flygtninge kan sættes i bevægelse mod nord og EU kunne nok få en enkelt vestlig politiker til at overse noget, der foregår langt væk. Og i det lys forstår man udmærket kurdernes trang til at råbe op i selv de mest fredelige provinsbyer.

Annonce