Læserbrev

Landbrug. Klimaet kræver gødning

Ulrik Lunden. Pressefoto

Debat: Klimaet er et af de helt centrale emner i forbindelse med forhandlingerne om et kommende regeringsgrundlag. Og heldigvis for det.

Nu må vi håbe – både af hensyn til landmanden, samfundsøkonomien, eksporten og ikke mindst klimaet – at Mette Frederiksen og Co. i den forbindelse forstår betydningen af gødning.

De gødningsnormer, vi fik med Landbrugspakken, har således ikke bare øget udbytterne og kvaliteten markant for de danske afgrøder, men betyder også en mere effektiv CO2-binding. Den øgede kvælstoftilførsel binder således mere CO2 i jord, halm og korn, vel at mærke uden at det skader miljø og natur. En velgødet hvedemark kan eksempelvis binde 16 tons CO2 per hektar.

Vi landmænd er nøglen til at bidrage til yderligere CO2-reduktion. Landbruget kan faktisk løse hele nationens klimaopgave. Hvis vi får lov.

Husk i øvrigt: Økologiske fødevarer binder mindre CO2 per arealenhed end konventionelle landbrugsprodukter og er dermed mere klimabelastende. Så hvis et nyt regeringsgrundlag taler om bedre klima og mere økologi, hænger mål og midler ikke sammen – og ”feel good”-politikken vil i stedet virke som statstilskud til større drivhuseffekt og mindre natur!

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

GALLERI: Storåløbet

112

Ung mand fanget i parkeringshus: Sad fast i elevator 

Lemvig For abonnenter

Naturpark bygger bro mellem kommuner

Holstebro For abonnenter

Advokaten vælger kærligheden, så: Farvel lille, skønne hus

Mærkedage

Grøntmand gennem 40 år: Min afdeling er i gode hænder hos Janni, Birgitte, Finn og Benjamin

Leder For abonnenter

Kommunens budget må ikke blive hastværk

I disse dage plejer landets kommuner - ikke mindst de administrative regnedrenge og folkevalgte kommunalpolitikere - at have travlt med næste års budgetter. Sådan er det ikke i år. Som vi tidligere har skrevet, er kommunerne tvunget til at udsætte årets budgetseminar og forhandlingerne, fordi de lige nu ikke kender indtægterne for 2020. Det er en konsekvens af folketingsvalget, som betød, at de politiske forhandlinger mellem regeringen og kommunerne, der normalt er afsluttet før ferien, endnu ikke har fundet sted. Og når forhandlingerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening er udsat, er de enkelte byråd tvunget til at vente. Socialdemokraterne gik til valg på blandt andet flere penge til pasningsområdet, men det er nok meget fornuftigt, at man lokalt ikke disponerer med flere midler på hverken det eller andre områder, før en aftale er på plads. Det er jo før sket, at et valgtema - eller måske ligefrem løfte - ikke har været muligt at føre ud i livet efter valget. Det er noget rod, at kommunerne på den måde bliver presset rent tidsmæssigt i forhold til næste års økonomi, men valgdatoen taget i betragtning er det svært at undgå. Og årets rodede budgetlægning bliver muligvis blot en forsmag på, hvad der venter lige om hjørnet. Kommunernes økonomi var nemlig allerede før valget en brandvarm politisk kartoffel. En ny udligningsreform, der omfordeler penge mellem kommunerne, blev skrinlagt før valget, fordi politikerne på Christiansborg ikke kunne nå til enighed. Det skal de i 2020, hvor muligheden sikkert også er større. Der er stadig lang tid til et kommunalvalg og formentlig også til det næste folketingsvalg. Dermed er den politiske berøringsangst på et minimum, og der er rent faktisk mulighed for at nå frem til en aftale. De fleste kommuner håber - eller måske rettere forventer - en forbedret økonomi med en ny reform, og alene derfor vil den helt sikkert skuffe nogle steder. Derfor er det vigtigste måske også, at der kommer en aftale - og at den bliver gennemskuelig, så kommunerne kan komme til at planlægge økonomien på længere sigt.

TTH Herrer

Der var mange strenge at spille på, da TTH orkestrerede sig videre i pokalen

112

En anholdt efter gadeslagsmål

Annonce