Annonce
Læserbrev

Landbrug. Hvis landbruget lukker i morgen...

Debat: Forleden kunne man høre og læse i pressen at Miljøstyrelsen ikke havde styr på, hvor meget urenset spildevand, der løb ud i fjorde og vandløb. Endvidere kunne man også læse, at badestrande blev lukket på grund af uhumskheder flød rundt i vandet.

Forleden læste jeg et sted, at Københavns Kommune ugentlig leder 30.000 kubikmeter urenset spildevand ud i øresund.

Jeg fandt forleden i mine gemmer en avisartikel, som Skive Folkeblad bragte den 8. august 2001.

I artiklen oplyser lederen af Skives rensningsanlæg, at der i år 2000 blev ledt 80 tons forurenende stoffer - hovedparten kvælstof og fosfor - ud i Skive Fjord. Mon ikke andre byer har et lignende problem?

Skive rensningsanlæg rensede i år 2000 over 650.000 km³ spildevand, heraf kun 200.000 km³, resten grundvand og regnvand (70 procent) - det vil sige i fugtige perioder virker utætte kloakrør som dræn og i tørre perioder siver urenset spildevand ned i undergrunden. Yderligere oplyses det, at når regnvandsbassinet løber over, løber urenset vand direkte ud i fjorden til yderlig belastning af den.

Jeg er godt klar over, at der i den mellemliggende tid er sket forbedringer på området, men jeg tror stadig, at der er et stykke vej til målet.

Med de store nedbørsmængder, der falder i øjeblikket, må det give problemer visse steder. Guderne må vide, hvor meget spildevand, der løber urenset i fjorden.

Vi hører aldrig den skrivende/talende presse eller politikere/Greenpeace/Danmarks Naturfredningsforening eller andre organisationer omtale ovennævnte.

Det kalder jeg manglende fair play overfor danske bønder.

Vi hører og læser næsten aldrig den skrivende/talende presse eller politikere eller andre grupper omtale landbruget positivt.

Lige nogle tal, som viser landbrugets bidrag til samfundskagen …

Hvis landbruget lukker i morgen:

1. BNP falder 3,3 procent.

2. Staten vil mangle 28 milliarder kroner (svarende til behandling af en milliard gennemsnitlige sygehuspatienter).

3. Vores eksportindtægter vil falde med 113,8 milliarder kroner.

4. 125.000 personer vil stå uden arbejde.

(Kilde: Landbrug & Fødevarer delegeretmøde november 2018).

Hvor skal pengene så komme fra?

Jeg spørger bare.

Annonce
Bjarne Pedersen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Minimumsnormering er en glidebane

Det er svært at være politisk uenig i, at børnene skal have den bedst mulige pasning, som sikrer både trivsel og personlig udvikling for de små. Derfor er det også svært at være uenig i netop den del af regeringens finanslov, som sikrer flere penge til børneområdet. Det er til gengæld ret let at være uenig i den overordnede politik, som flytter styringen af midlerne og prioriteringerne i den enkelte institution væk fra de lokale politikere. De overvejelser ønsker regeringen med finansloven at flytte helt op til toppen - længst væk fra børnene. Minimumsnormeringer lyder måske nok besnærende, men reelt er der risiko for, at de mest udsatte børn bliver straffet for at sikre bedre forhold i de mest velfungerende institutioner. Minimumsnormeringerne er en lille sejr for de forældre, som tidligere på året gik på gaden i protest mod forholdene i institutionerne. I hvert fald hvis de planlægger flere børn eller har et stort alment samfundssyn. For med indførelsen i 2025 kommer ordningen ikke til at berøre de børn, som i barnevogne og klapvogne var med i demonstrationsoptogene. Faktisk er der endnu ikke klarhed over, hvem det kommer til gode. Det er uvist, hvordan den lov, der skal træde endelig i kraft i 2025 kommer til at se ud, men det er helt sikkert, at den vil tvinge kommunerne til at prioritere anderledes. Og det er en glidebane, at staten på den måde blander sig direkte i kommunens opgaver. Jo flere bundne regler, kommunerne skal leve op til, jo mindre råderum bliver der til individuelle hensyn. Som forælder kan man naturligvis være optimist og tro på, at ordet "minimum" kommer til at fylde mere end ordet "normering", når kommunerne skal leve op til kravet. Der er dog overvejende risiko for, at minimumsnormeringen i en presset økonomi de facto bliver en normering. En fælles målestok, som i mangel af fleksibilitet bliver lagt ned over alle landets børn og alle landets institutioner. Uagtet at der er stor forskel på behovet.

Erhverv

Ny chef i spidsen for lokal bank

Annonce