Annonce
Holstebro

- Lad forbrugerne bestemme mere over deres skrald

- Jeg synes, Nomi4S bør inddrage borgerne mere i de løsninger, selskabet vælger. Jeg kunne især godt ønske, at en yngre generation blev repræsenteret i bestyrelsen, fordi de unge har en anden tilgang end min egen generation. Men det kunne også være miljøorganisationer, for eksempel Danmarks Naturfredningsforening, foreslår Lars Stampe. Foto: Morten Stricker
Tidligere formand for miljøudvalget, den socialdemokratiske Lars Stampe, kritiserer affaldsselskabets Nomi4S’s "stokkemetoder".

Holstebro: Det er faldet tidligere formand for miljøudvalget og nuværende byrådspolitiker Lars Stampe (S) for brystet, at det fælleskommunale selskab Nomi4S nu truer borgere, der sorterer deres skrald forkert med ikke at afhente deres affald.

Han betegner det som "stokkemetoder".

- Jeg er ikke imponeret. Det er en forbrugerejet servicevirksomhed, som er sat i verden for at løse en fælles opgave, og så begynder man at skælde folk ud, og siger, at nu er affaldet deres eget problem, siger Lars Stampe, der var udvalgsformand fra 1990-94 og med til at etablere den første genbrugsplads.

Forbrugerne har fået udleveret nye klistermærker og er blevet bedt om at bytte rundt på det store og lille rum i den to-delte container til papir og plast/metal. Men her seks uger efter kniber det fortsat med at få smidt coladåser og aviser i de rette rum.

Men hvad skal selskabet stille op, hvis borgerne bliver ved med at sløse med sorteringen?

- Det er den største forandring, forbrugerne har oplevet de seneste 30 år, men ellers er der ikke rigtigt sket noget. Så synes jeg godt, at Nomi4S kunne udvise mere tålmodighed end seks uger og bruge mere tid på at informere forbrugerne, siger Lars Stampe.

Han mener, det giver anledning til, at de fire kommuner - Holstebro, Struer, Lemvig og Skive - kigger på bestyrelsens sammensætning. I dag består den af otte politikere.

- Jeg synes, de bør inddrage borgerne mere i de løsninger, de vælger. Jeg kunne især godt ønske, at en yngre generation blev repræsenteret i bestyrelsen, fordi de unge har en anden tilgang end min egen generation. Men det kunne også være miljøorganisationer, for eksempel Danmarks Naturfredningsforening, foreslår Lars Stampe.

En anden måde at inddrage borgerne på ville være at teste løsninger i et mindre geografisk område, inden man ruller det ud til alle borgere i de fire kommuner, siger Lars Stampe.

- Så får man testet af, om det fungerer, og om man nu har tænkt rigtigt. Var det for eksempel rigtigt at bytte rundt på plast og papir. Hjemme hos mig passer det dårligt, fordi vi har mindre plastaffald, end vi har aviser og reklamer, siger Lars Stampe.

Annonce

Formand: Det må være til at finde ud af

Formanden for Nomi4S’ bestyrelse, Finn Thøgersen (V) afviser ikke borgerrepræsentanter i bestyrelsen.

- Alt kan lade sig gøre, og jeg er åben over for en debat, men det er meget sjældent, jeg hører, at vi ikke leverer det, folk efterspørger... - jeg kan selvfølgelig være tonedøv, siger Finn Thøgersen.

Han synes dog ikke, der er belæg for at kritisere Nomi4S’ kommunikation til forbrugere og hele forløbet op til de ændringer af affaldssorteringen, som allerede er gennemført og som kommer inden udgangen af året. Forbrugerne er blevet varslet i deres e-boks om skiftet, og skraldemændene har været rundt til alle med informationsfoldere og klistermærker, og har man ikke fået byttet om i løbet af de første seks uger, får man en påmindelse om fejlsorteringen.

- Enten gør vi det, eller også gør vi det ikke. Vi har købt nye biler, og bilerne er skiftet ud, så der er ingen vej tilbage. Vi kan ikke sige, at indkøringen tage et kvartal eller et halvt år. Det må også være til at finde ud af. Man skal bytte rundt på to rum og sætte to klistermærker på låget og sige til familien, at i går gjorde vi det på den måde, og fra i morgen gør vi noget andet, siger Finn Thøgersen, formand for bestyrelsen hos Nomi4S.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce