Annonce
Holstebro

- Lad forbrugerne bestemme mere over deres skrald

- Jeg synes, Nomi4S bør inddrage borgerne mere i de løsninger, selskabet vælger. Jeg kunne især godt ønske, at en yngre generation blev repræsenteret i bestyrelsen, fordi de unge har en anden tilgang end min egen generation. Men det kunne også være miljøorganisationer, for eksempel Danmarks Naturfredningsforening, foreslår Lars Stampe. Foto: Morten Stricker
Tidligere formand for miljøudvalget, den socialdemokratiske Lars Stampe, kritiserer affaldsselskabets Nomi4S’s "stokkemetoder".

Holstebro: Det er faldet tidligere formand for miljøudvalget og nuværende byrådspolitiker Lars Stampe (S) for brystet, at det fælleskommunale selskab Nomi4S nu truer borgere, der sorterer deres skrald forkert med ikke at afhente deres affald.

Han betegner det som "stokkemetoder".

- Jeg er ikke imponeret. Det er en forbrugerejet servicevirksomhed, som er sat i verden for at løse en fælles opgave, og så begynder man at skælde folk ud, og siger, at nu er affaldet deres eget problem, siger Lars Stampe, der var udvalgsformand fra 1990-94 og med til at etablere den første genbrugsplads.

Forbrugerne har fået udleveret nye klistermærker og er blevet bedt om at bytte rundt på det store og lille rum i den to-delte container til papir og plast/metal. Men her seks uger efter kniber det fortsat med at få smidt coladåser og aviser i de rette rum.

Men hvad skal selskabet stille op, hvis borgerne bliver ved med at sløse med sorteringen?

- Det er den største forandring, forbrugerne har oplevet de seneste 30 år, men ellers er der ikke rigtigt sket noget. Så synes jeg godt, at Nomi4S kunne udvise mere tålmodighed end seks uger og bruge mere tid på at informere forbrugerne, siger Lars Stampe.

Han mener, det giver anledning til, at de fire kommuner - Holstebro, Struer, Lemvig og Skive - kigger på bestyrelsens sammensætning. I dag består den af otte politikere.

- Jeg synes, de bør inddrage borgerne mere i de løsninger, de vælger. Jeg kunne især godt ønske, at en yngre generation blev repræsenteret i bestyrelsen, fordi de unge har en anden tilgang end min egen generation. Men det kunne også være miljøorganisationer, for eksempel Danmarks Naturfredningsforening, foreslår Lars Stampe.

En anden måde at inddrage borgerne på ville være at teste løsninger i et mindre geografisk område, inden man ruller det ud til alle borgere i de fire kommuner, siger Lars Stampe.

- Så får man testet af, om det fungerer, og om man nu har tænkt rigtigt. Var det for eksempel rigtigt at bytte rundt på plast og papir. Hjemme hos mig passer det dårligt, fordi vi har mindre plastaffald, end vi har aviser og reklamer, siger Lars Stampe.

Annonce

Formand: Det må være til at finde ud af

Formanden for Nomi4S’ bestyrelse, Finn Thøgersen (V) afviser ikke borgerrepræsentanter i bestyrelsen.

- Alt kan lade sig gøre, og jeg er åben over for en debat, men det er meget sjældent, jeg hører, at vi ikke leverer det, folk efterspørger... - jeg kan selvfølgelig være tonedøv, siger Finn Thøgersen.

Han synes dog ikke, der er belæg for at kritisere Nomi4S’ kommunikation til forbrugere og hele forløbet op til de ændringer af affaldssorteringen, som allerede er gennemført og som kommer inden udgangen af året. Forbrugerne er blevet varslet i deres e-boks om skiftet, og skraldemændene har været rundt til alle med informationsfoldere og klistermærker, og har man ikke fået byttet om i løbet af de første seks uger, får man en påmindelse om fejlsorteringen.

- Enten gør vi det, eller også gør vi det ikke. Vi har købt nye biler, og bilerne er skiftet ud, så der er ingen vej tilbage. Vi kan ikke sige, at indkøringen tage et kvartal eller et halvt år. Det må også være til at finde ud af. Man skal bytte rundt på to rum og sætte to klistermærker på låget og sige til familien, at i går gjorde vi det på den måde, og fra i morgen gør vi noget andet, siger Finn Thøgersen, formand for bestyrelsen hos Nomi4S.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce