Danmark

Løkke dansede på en tynd line, da han onsdag aften skar Kristian Jensen ned i naturlig størrelse

- Med rene linjer er vi nu klar til at koncentrere os om det politiske arbejde. Sådan slutter Lars Løkke Rasmussen et brev sendt ud torsdag formiddag til Venstre medlemmer. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lars Løkke Rasmussen gik så langt i forhold til næstformand Kristian Jensen, han turde, da han med partiets magtfulde forretningsudvalg i ryggen annullerede deres sagnomspundne kælderaftale. Et skridt mere kunne have bragt Løkkes egen fremtid i fare.

Magtkamp: Kun en særdeles snæver kreds kender indholdet af den aftale, der i kælderen under Odense Congress Center i 2014 reddede Lars Løkke Rasmussens liv som formand for Venstre og fik Kristian Jensen til midlertidigt at afbryde sin kurs mod samme post. Det eneste, vi ved om den, er, at den etablerede et såkaldt "formandskab", som tilsyneladende gav Kristian Jensen større beføjelser end det automatisk tilkommer en næstformand at have.

Det har Kristian Jensen ikke længere. Venstres 24 mand store og magtfulde forretningsudvalg gav på et hasteindkaldt telefonmøde onsdag aften klokken 20 fuld opbakning til formand Lars Løkke Rasmussen i, at der er én og kun én, der lægger linjen.

Ifølge avisen Danmarks oplysninger varede mødet, der var planlagt til en halv time, mere end to timer og inkluderede blandt andet en oplæsning af et notat, der fastslår, at magtstrukturerne i Venstre er reguleret af partiets vedtægter og ikke af uofficielle, mørklagte kælderaftaler.

Notatet er allerede i interne venstrekredse let jokende blev døbt "forståelsespapiret" med reference til den aftale i rød blok, som Socialdemokratiet bygger sin ny regering på. Udadtil bliver det af politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen kaldt "en præcisering af ledelsesstrukturen, så alle kan forstå det".

"Gensidig respekt"

Forståelsespapiret indeholder vendinger, som for partier i normaltilstand virker indlysende, men som et hårdt kriseramt Venstre ikke bare har brug for at sige højt, men også skrive ned, så enhver og i særdeles en næstformand, der kunne få andre tanker, altid kan finde det frem og genlæse:

"Venstres Landsmøde vælger partiets formand, som tegner partiet i alle dagligdags anliggender såvel organisatorisk som politisk," står der blandt andet.

Og: "Der er således ikke i vores vedtægter et formelt formandskab, men samspillet mellem formand og næstformand fordrer et tæt samarbejde baseret på gensidig respekt, dialog og tillid."

Kristian Jensen og hans støtter i folketingsgruppen kan stirre stift på udtrykket "gensidig respekt, dialog og tillid" og mene deres, men i lyset af de seneste ugers begivenheder vil det i mindst lige så høj grad blive læst som en formaning til netop dem.

I særdeleshed baseret på det faktum, at næstformanden i Berlingske totalt underminerede Lars Løkke Rasmussens midtersøgende linje og drømme om regeringssamarbejde med Socialdemokratiet og efterfølgende måtte ydmyge sig selv til et pressemøde på sommergruppemødet og trække alt tilbage. Men også at Kristian Jensen og hans fløj kæmpede i kulissen for at sætte sig på alle ledelsesposter i Folketingsgruppen - en plan, der blev forpurret, da Jakob Ellemann-Jensen meldte sig som kandidat til posten som politisk ordfører.

Forståelsespapiret blev torsdag formiddag sendt ud til alle Venstres medlemmer.

To forbundne skæbner

Ifølge avisen Danmarks oplysninger deltog Kristian Jensen i forretningsudvalgsmødet i en tilbagetrukket rolle, hvor han primært gentog sine beklagelser over at lufte det beskidte undertøj i offentligheden, og at han i fremtiden ville holde den slags internt.

Flere deltagere på mødet beretter desuden om, at Venstres formand for Region Syddanmark Stephanie Lose som en af de første tog ordet på forretningsudvalgsmødet og rettede en skarp kritik af både Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen, og den situation de havde skabt.

Regionrådspolitikerens bandbulle banede vejen for flere forretningsudvalgsmedlemmer, der tog bolden op og gav luft til en rumlen i partiet, der både foregår i lukkede kredsløb blandt partiets spillere, og som organisationsfolk hører fra medlemmer: At den bedste løsning på ledelseskrisen er, at både Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen træder tilbage og efterlader en ren tavle til nye kræfter. Folk er dødtrætte af, at den nu mere end fem år gammel magtkamp stadig martrer partiet.

Analysen blandt flere af forretningsudvalgets medlemmer er, at det var denne lunte, Lars Løkke Rasmussen havde lugtet, og det var derfor, han pludselig havde besluttet sig for – igen – at begrave stridsøksen med Kristian Jensen ved "blot" at skære ham ned til naturlig størrelse.

Partiformanden havde ifølge deres vurdering indset, at hvis han destabiliserede Kristian Jensen yderligere – måske helt fjernede ham – også ville erodere sin egen position som formand.

Lars Løkke Rasmussens magt bygger således lige nu i høj grad på, at der er uklarhed om, hvem der er kronprins i Venstre. Fjerner man Kristian Jensen fra ligningen, forsvinder usikkerheden, og presset for et generationsskifte på formandsposten vil stige.

I løbet af de to gode timer havde stort set alle forretningsudvalgsmedlemmer ordet, og opbakningen til den enkle, vedtægtsbårne og formandsstyrede ledelsesstruktur var dominerende, så Lars Løkke Rasmussen efterfølgende kunne konstatere, at han i hvert fald lige her og nu har befæstet sit lederskab.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der bliver ro i Venstre. Flere fra forretningsudvalget peger på, at gårsdagens aftale mellem Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen blot skubber problemerne lidt ud i fremtiden.

En række af medlemmerne af forretningsudvalget opfattede desuden stemningen på telefonmødet som om, de stod overfor et uformuleret valg mellem enten at acceptere ordlyden i forståelsespapiret, der fastslår det indlysende, eller at tage et egentligt opgør på både formands- og næstformandsposten.

Det bedste for Danmark

Lars Løkkes SV-drømme blev også diskuteret - ikke uden kritik af linjen, men med en underliggende accept af, at den gav valuta for pengene: Markant vælgerfremgang og ni nye mandater i folketingsgruppen.

Som et af forretningsudvalgsmedlemmerne siger til avisen Danmark:

- Det er indlysende, at vi skal samarbejde med Socialdemokratiet. Det vil klart være det bedste for Danmark. Om det så også lige skal være i regering, ved jeg ikke, men konklusionen var, at den kurs bliver lagt af formanden, og der er fuld opbakning til formandens linje.

En luns på Facebook

De mest markante angreb mod Kristian Jensen er blevet systematisk og gentagende udført af Venstres pitbullterrier og tidligere finansminister og partisekretær Claus Hjort Frederiksen. Udadtil angrebene blevet begrundet i det - i hans øjne - illoyale og formandsunderløbende interview, Kristian Jensen gav til Berlingske. Ifølge avisen Danmarks oplysninger er Claus Hjort Frederiksens vrede blev dog først og fremmest blevet vakt af Kristian Jensens forsøg på at sætte sig på hele ledelsen af folketingsgruppen bag om ryggen på formanden.

Claus Hjort Frederiksen gav på forretningsudvalgsmødet den luns, at han torsdag formiddag ville skrive en opdatering på facebook, hvor han ikke længere krævede Kristian Jensens afgang, men tværtimod erkendte, at der med forståelsespapiret ikke længere er brug ændringer på topposterne.

Og klokken 09:42 pingede denne tekst ind i toppen af hans facebookside:

"Venstres forretningsudvalg havde onsdag aften en lang og grundig drøftelse af opgavefordelingen og ledelsesforholdene i Venstre. Det blev klart slået fast, at formanden har ansvaret for det organisatoriske og politiske. Næstformandens opgaver aftales med formanden. I det lys ser jeg intet behov for ændringer i Venstres ledelse. Vi kan nu se fremad og kaste os ud i opgaven som opposition."

Umiddelbart efter blev den nye 44 mand store folketingsgruppe orienteret om forretningsudvalgsmødet. Medlemmer blev sendt ud igen med en besked, som ikke var til at misforstå:

Fra nu af er der ingen folketingsmedlemmer, der taler om andet end politik.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Mathiesen slutter som treer i Madrid

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce